Føler en hummer smerte, når man putter den i en gryde? Det bad den britiske regering os om at finde ud af.

Vi fik til opgave at afdække sandsynligheden for bevidsthed – evnen til at have følelser, som smerte og glæde – hos to grupper hvirvelløse dyr: 

• Blæksprutte-arter
• Krebsdyr (blandt andet hummere, krebs og rejer)

Vi fandt stærke og forskelligartet evidens for bevidsthed og sansning hos begge grupper. 

Vores nylige rapport, som gennemgår mere end 300 videnskabelige studier, førte til den britiske regerings beslutning om juridisk at anerkende alle disse dyr som bevidste, sansende væsener.

Hvordan kan man kan afsløre, om et dyr kan føle smerte?

Måske undrer du dig over, hvordan vi kan afsløre, om et dyr kan føle smerte. Det er fristende at tro, at vi blot skal se på, om de forsøger at undgå eller afværge at blive såret. 

Efter at lægge hånden på en varm kogeplade, trækker mennesker hånden tilbage, før de mærker forbrændingen. Tilbagetrækningen af hånden er en ubevidst refleks. Måske reagerer andre dyr kun reflektorisk på skade uden at opleve smerte.

Til vores studie brugte vi otte videnskabelige kriterier for at bestemme bevidsthed og sansning.

De første fire kriterier omhandlede, om dyrets nervesystem var i stand til at understøtte sansning og bevidsthed. 

Vi ønskede at afdække, om nervesystemet kan opdage skadelige stimuli og overføre disse signaler til hjernen, og om signalerne blev behandlet i integrerede hjerneregioner – dele af hjernen, der samler information fra mange kilder. 

Endelig var det vigtigt at forstå, om bedøvelse eller smertestillende medicin ændrede nervesystemets respons.

Reflektorisk eller fleksibel reaktion

De fire resterende kriterier fokuserede på dyrenes adfærd. Kunne de afveje risikoen for skade mod muligheden for en belønning? 

Plejede individerne specifikt det skadede område, og var de eksempelvis i stand til at lære at undgå stimuli forbundet med skade?

Vi undersøgte også, om de havde glæde af bedøvelsesmidler eller smertestillende midler, når de kom til skade. 

Denne adfærd, som adskiller en rigid og reflektorisk reaktion på skade, som eksempelvis at trække hånden til sig, fra en fleksibel reaktion, anses for at være evidens for smerte.

På individuelt plan beviser ingen af vores kriterier, at et væsen er sansende, men jo flere kriterier det opfylder, desto mere sandsynlig er sansningen.

Tegn på sansning

Vi fandt stærkest evidens på sansning hos blæksprutter. Blæksprutter er særlige. Med omkring 170 millioner hjerneceller har de større relativt forhold mellem hjerne og krop end de fleste krybdyr og fisk. 

Det gør det muligt for blæksprutter at udføre bemærkelsesværdige indlærings- og hukommelsesbedrifter. Blæksprutternes adfærd peger også stærkt på smerteoplevelser. 

I et nyligt studie skulle de eksempelvis udforske tre rum. Injektion af eddikesyre i det rum, blæksprutterne oprindeligt foretrak, førte til, at de undgik dette rum. 

Skadede blæksprutter lærte at foretrække et alternativt rum, hvor lokalbedøvelse var tilgængelig. 

Bedøvelsen dæmpede nerveaktiviteten mellem skadestedet og hjernen. Tilsvarende fund hos pattedyr antages som indikation på en subjektiv oplevelse af smerte.

Overbevisende tegn på sansning

Krebsdyr viste også overbevisende tegn på sansning. 

I et højprofileret studie skulle krebdyr udforske en tank med tre rum. To af tankens rum var oplyste, mens de to andre var mørklagte.

I naturen bruger krebsdyrene mørke tilflugtssteder til at gemme sig fra rovdyr, så den tid, de tilbragte i de mørklagte områder i tanken, blev brugt til at måle angstlignende adfærd.

Eksponering for et elektrisk felt betød, at krebsene undgik de oplyste områder i tanken, men da forskerne gav krebsdyrene et angstdæmpende lægemiddel, så de den modsatte effekt.

Resultaterne afslører, at krebsdyr har mentale tilstande med lignende hjernemekanismer og adfærd som angst.

Skal behandles ens

På trods af påfaldende evidens for bevidsthed og sansning hos visse arter - der er 750 blækspruttearter og 15.000 krebsdyrarter; mere end dobbelt af det samlede antal pattedyrarter - er de fleste individuelle arter aldrig blevet undersøgt detaljeret.

Sansning og bevidsthed er heller aldrig blevet undersøgt i de fleste individuelle hvirveldyrarter. 

I forhold til hvirveldyr er det bredt accepteret, at vi generaliserer på baggrund af laboratoriearter – som rotter og zebrafisk – i forhold til andre arter.

Hvirvelløse dyr skal behandles på samme måde som hvirveldyr. 

Det betyder, at vi skal beskytte dyr, der ikke er blevet studeret grundigt, hvis det er rimeligt at generalisere ud fra stærk evidens i en mere undersøgt art. 

Dette princip fik os til at anbefale at udvide beskyttelsen til alle blæksprutte-bløddyr og alle krebsdyr.

Konsekvenser for velfærd

Anerkendelse af disse dyr som sansende, bevidste væsener er utvivlsomt et skridt fremad for den britiske dyrevelfærdslovgivning, som i øjeblikket næsten udelukkende gælder for hvirveldyr. 

Andre lande, som eksempelvis New Zealand, Norge og Sverige, har allerede givet hvirvelløse dyr juridisk beskyttelse, som dækker problematikker som opbevaring og slagtning af krebsdyr i fødevareindustrien.

I Storbritannien vil et nye lovforslag ikke have konsekvenser for den nuværende industripraksis, da det ikke gælder i den eksisterende lovgivning. 

Sætte gang i en bredere diskussion

Det betyder, at procedurer som at koge hummere, kvælning af blæksprutter og partering af levende krabber stadig vil fortsætte.

Vi håber, at vores rapport sætter gang i en bredere diskussion om, hvordan disse dyr kan behandles humant, så vi kan minimere deres smerte og lidelse. 

Mange teknikker, som elektrisk bedøvelse og hurtig slagtning, betragtes allerede i dag uformelt som de bedste metoder.

Tilskyndelse og håndhævelse af de bedste metoder kan beskytte producenterne mod, at standarden falder, samt forsikre forbrugerne om, at deres forventninger til en høj velfærdsstandard bliver opfyldt.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.