Ny bog analyserer celebritykulturen fra antikke kejsere til Greta Thunbergs Instagram
BOGOMTALE: Hvis vi vil forstå, hvilken rolle kendte mennesker spiller i kultur og samfund, kræver det en undersøgelse af, hvad en celebrity er, og hvordan celebritykulturen fungerer, skriver medieforsker i ny bog.
Greta-thunberg celeb

Greta Thunberg er en af tidens største celebrities. Hun er blevet symbolet for ungdommens kamp for klimaet. (Foto: Shutterstock)

Greta Thunberg er en af tidens største celebrities. Hun er blevet symbolet for ungdommens kamp for klimaet. (Foto: Shutterstock)

Celebritykulturen er et centralt fænomen i nutidens mediekultur som befolkes af kendte mennesker: fra internationale statsledere til filosoffer og filmstjerner, kunstnere og klimaaktivister, whistleblowere og Nobelpristagere.

Celebritykulturen har en lang forhistorie, som går tilbage til antikkens kejsere, der synliggjorde magten med monumenter, og frem til nutidens mediesamfund, hvor aktivisten Greta Thunberg taler magten midt imod på de sociale medier.

I dag er det ikke kun magthavere, som hyldes og iscenesættes i offentligheden. Celebrities kan findes indenfor alle områder af samfundet.

I min nye bog, 'Celebritykultur', gennemgår jeg, hvad en celebrity er, hvad celebritykulturens funktion er, og hvordan man med den nyeste forskning kan analysere celebrities.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

Hvad er en celebrity?

I antikken handlede det for kejseren om at befæste sin magt og at sikre sin udødelighed i form af arkitektur, statuer og skriftlige dokumentation.

Den moderne celebrity er typisk en offentlig person, som via sin profession eller talent også er synlig i medierne.

Medieforskeren Graeme Turner peger på, at celebrities er afhængige af, at vi får indsigt i personens private liv 'bag kulissen', fordi de dermed fremstår mere troværdige.

I dag handler det mest om, at man er synlig i samtiden og at fremstå autentisk for dermed at vise, at man har succes, og at det, man laver, har relevans og betydning.

Celebrities er en bred kategori, og sociologen Chris Rojek opererer med tre grundtyper, som kan suppleres med kategorien internet-celebrity af Crystal Abidin:

Celebrities har enten opnået deres berømmelse i kraft af:

  • familie (arvet berømmelse)
  • profession (merit-berømmelse)
  • eller kortvarig medieeksponering (tilskrevet berømmelse).

Fra kronprinsen til Fie Laursen

Den arvede berømmelse handler om, at man bliver berømt på grund af sine forældre og ikke har opnået sin status af egen drift, som for eksempel kronprins Frederik og entreprenørarvingen (og præsidentdatteren) Ivanka Trump.

Om bogen: Celebritykultur

Bogen 'Celebritykultur' er skrevet af medieforsker ved Københavns Universitet Helle Kannik Haastrup og udkom d. 1.5. 2020 på forlaget Samfundslitteratur.

I bogen kan man læse om, hvordan den moderne celebritykultur begynder i Hollywood, hvad modtagere bruger celebritykulturen til og hvilken rolle celebrities spiller i forhold til både videnskab, politik og film.

Man kan læse analyser af politiske celebrities, awards shows som Nobel og Oscar, og celebrity-aktivisme på sociale medier. Celebritykultur-bogen byder også på anvendelige analysemodeller for dokumentarfilm, prisuddelinger som live mediebegivenheder og personlige profiler på Instagram.

Man kan også blive celebrity 'på merit', hvor man via sin profession, indsats eller særlige evner har fået anerkendelse og succes, som for eksempel popstjernen Beyoncé og Nobelpristageren i kemi Marie Curie, eller filminstruktøren Lars von Trier.  

Tilskrevet berømmelse betegner kortvarig berømmelse i kraft af medieeksponering. De er en slags døgnfluer, for eksempel skabt ved en optræden i tv-programmet 'Gift ved første blik', hvor berømmelsen som regel ebber ud, når kameraet slukkes.

Endelig er der influenceren, som også er en celebrity på merit, men er karakteriseret af at være 'født' på sociale medier.

Influencere tager altid afsæt i den strategiske præsentation af sig selv på sociale medier som de så bruger kommercielt, som for eksempel Fie Laursen eller Lakserytteren.

Nu hvor vi har fået inddelt celebrities i forskellige typer, kan vi gå videre til, hvordan celebritykulturen fungerer i samfundet:

Celebritykultur er et sprog, vi alle kan tale

Celebrityforskeren Robert Krieken karakteriserer celebritykulturen som et lingua franca, det vil sige et fælles sprog, som alle forstår.

Det betyder at celebritykulturen har en samfundsmæssig samlende funktion, fordi den både kan fungere som et forestillet fællesskab og en værdilegitimering.

Det forestillede fællesskab er defineret af samfundsforskeren Benedict Anderson og beskriver, hvordan vi danner fællesskaber, for eksempel når vi følger med i globale mediebegivenheder, hvor vi deler oplevelsen 'live' med andre mennesker verden over.

Celebritykulturen er med til at etablere et sådant forestillet fællesskab, fordi vi via medierne har globale og nationale celebrities til fælles.

På den måde skaber celebrities en kulturel referenceramme som vi deler, for eksempel den amerikanske forfatter Toni Morrison og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, men også danske lokale berømtheder som Sundhedstyrelsens Søren Brostrøm og popstjernen Medina.

Celebritykulturen synliggør samfundets værdier

Litteraturforsker Jason Goldsmith har med afsæt i de litterære celebrities i romantikken vist, hvordan berømtheder er med til at legitimere bestemte værdier.

I dag kommer værdilegitimeringen også til udtryk, fordi berømtheder inviterer til identifikation, for eksempel på de sociale medier, og dermed bidrager til at sætte standarder for, hvordan man skal eller ikke skal opføre sig.

Celebrities kan fungere som rollemodeller, mener Krieken, fordi de viser, hvilke værdier som er i højsædet og/eller til diskussion – for eksempel om, hvordan man skal opføre sig under COVID-19-pandemien, hvordan man klæder sig, eller hvordan man kan leve klimavenligt.

Hvordan analyseres en celebrity?

Hvordan skal man som forskere analysere celebrities?

Lad os tage udgangspunkt i et eksempel på en forholdsvis ny celebrity: den svenske klimaaktivist Gretha Thunberg.  

En celebrity-analyse vil som regel omfatte mere end én medietekst, fordi betydningen skal findes i et samspil mellem mange forskellige medier.

Et godt udgangspunkt kan for eksempel være en analyse af et udvalg af posts på Instagram, kombineret med et avisinterview, et dokumentarportræt eller en deltagelse i et talkshow eller generel medieomtale som man så perspektiverer til.

Med Greta Thunberg som fokus kan man vælge et post (eller flere) fra hendes Instagramprofil, og perspektivere for eksempel til hendes – »The world is waking up. And change is coming, whether you like it or not« – eller interviews i Time Magazine og Rolling Stone eller hendes bog med udvalgte taler: 'Ingen er for lille til at gøre en forskel'.

Thunberg tager toget til berømmelse

Greta Thunberg er celebrity på merit. Hun er skoleelev og klimaktivist, kendt for sine skolestrejker for klimaet udenfor Sveriges Rigsdag i Stockholm.

Via de sociale medier er hun blevet et symbol på, at klimakampen skal tages alvorligt og er en repræsentant for ungdommen.

Hun bruger sin Instagram-profil til at dokumentere sin aktivisme visuelt med fotos af sine rejseaktiviteter med klimavenlige transportformer: Hun tager for eksempel toget til World Economic Forum i Davos i Schweiz eller sejler tværs over Atlanten til FN-møde i New York.

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Day 7. About halfway across the Atlantic Ocean. Very pleasant conditions.

Et opslag delt af Greta Thunberg (@gretathunberg) den

 

Den private dimension spiller også en rolle, fordi hun er åben omkring sin Aspergers-diagnose, som hun også har skrevet en bog om.

Rollemodel og 'wake-up call'

Hvad er den kulturelle og samfundsmæssige kontekst for Thunbergs celebrity-status?

Her kan man tage udgangspunkt i, hvordan berømtheden kan repræsentere et forestillet fællesskab, og hvilke værdier der fremstilles, og om der er tale om en rollemodel eller ej.

Greta Thunberg sætter som celebrity på merit sin aktivisme, klimakampen, på dagsordenen på en anden måde end de etablerede politikere og skaber identifikation, også for ungdommen.

Hun er både repræsentant for de yngre generationer og rollemodel, fordi hun viser, hvordan man for eksempel kan rejse klimavenligt, og at hun på trods af sin diagnose lever et udadvendt og kommunikerende liv som aktivist.

Man kan også inddrage den danske politiske diskussion af Thunberg, i for eksempel Deadline på DR2, hvor skeptikere peger på hendes unge alder som et problem, hvorimod andre ser hende som et velkomment 'wake-up call' til at tage klimakampen mere alvorligt.

Med denne korte analyse kan man se, hvordan man kan forske i celebrities ud fra konkrete medietekster.

Og den forskning er der brug for – for celebrities har altid haft stor indflydelse på vores samfund, og det kommer de til at blive ved med.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.