Nordkoreas atomprogram bygger på stjålet kryptovaluta - kan det kollapse nu?
Verdens næststørste kryptobørs, FTX, er gået konkurs. Australsk forsker analyserer, hvordan det rammer Nordkorea.
Laptop med det Nordkoreanske flag som baggrund - kode 'løber ned' af skærmen Matrix-style

Nordkorea har haft svært ved at omgå de vestlige sanktioner, men tyveri af store mængder kryptovaluta har vist sig relativt ligetil. (Foto: Shutterstock)

Nordkorea har haft svært ved at omgå de vestlige sanktioner, men tyveri af store mængder kryptovaluta har vist sig relativt ligetil. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Siden verdens næststørste kryptobørs, FTX, for nylig begærede konkurs, har følgeeffekterne kunnet mærkes vidt og bredt.

Men blandt de mange ofre er der også en del knap så uskyldige parter.

For Den Demokratiske Folkerepublik Korea, et land, der står overfor tunge sanktioner, har tyveri af kryptovaluta været en (relativt) nem måde at finansiere landets ekspanderende atom-arsenal.

Det er veldokumenteret, at Kim Jong-uns hackere i flere år har stjålet kryptovaluta for at finansiere Nordkoreas atom- og missilprogram.

Men med den generelle nedtur på kryptomarkedet, kombineret med det nylige FTX-kollaps og utallige andre faldgruber, vurderer analytikere, at Nordkorea formentlig har mistet det meste af den stjålne kryptovaluta.

Kan vi forvente, at Nordkoreas udvikling af atomvåben stopper, eller at tempoet sættes ned? Det virker usandsynligt.

Hvad Nordkoreas hackere har gang i?

Nordkorea sponsorerer adskillige hackergrupper, blandt andet Lazarus Group (også kaldet Guardian of Peace og Whois Team) og Advanced Persistent Threat 38 (APT38).

Selvom ingen ved præcis, hvor mange Nordkorea-støttede hackere der er, anslår eksperter, at Kim Jong-un har mellem 6.000 og 7.000, der arbejder både i og uden for Nordkorea.

Nordkorea har investeret i sit nationale cyberkriminalitetsarsenal i omkring 15 år. Det er næsten umuligt for en organisation at forsvare sig mod en hær af denne størrelse og kaliber, når først den går til angreb.

I 2016 var Lazarus-hackere tæt på at stjæle 1 milliard dollars fra Bangladeshs nationalbank, men en tastefejl i computerkoden betød, at de kun slap afsted med 81 millioner dollars.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet og Region Hovedstaden.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Hackerne har forfinet deres metoder

Siden da har hackerne forfinet deres metoder. Lazarus er blevet anklaget for at stjæle 571 millioner dollars fra kryptobørser mellem januar 2017 og september 2018, 316 millioner dollars fra 2019 til november 2020 og 840 millioner dollars i de første 5 måneder af 2022.

Ifølge Chainalysis, som analyserer blockchains, har nordkoreanske hackere i år stjålet et anslået samlet beløb på omkring 1 milliard dollars i kryptovaluta.

En stor del af dette beløb stammer fra Lazarus' enormt lukrative hackerangreb mod det NFT-baserede onlinespil Axie Infinity. I april holdt amerikanske myndigheder gruppen ansvarlig for at stjæle 620 millioner dollars i kryptovaluta fra spillet.

For at sætte det i perspektiv anslås det, at Nordkorea kun tjente omkring 142 millioner dollars på handelseksport i 2020.

Okay, så hvor meget er nu tabt?

Det er svært at sige præcis, hvor meget kryptovaluta, der er blevet stjålet (og brugt) af nordkoreanske hackere - og derfor også hvor meget det er værd på nuværende tidspunkt.

I juni fortalte blockchain-analytiker og tidligere FBI-analytiker Nick Carlsen til Reuters, at en af Nordkoreas kryptocacher havde mistet 80 til 85 procent af sin værdi i løbet af et par uger og nu beløber sig på mindre end 10 millioner dollars.

Tabet er uden tvivl intensiveret efter FTX-kollapset. Ifølge en Chainalysis-rapport havde Nordkorea i januar omkring 170 millioner dollars i stjålet, uvasket kryptovaluta, taget fra 49 hackerangreb udført fra 2017 til 2021.

Rapporten hævder også, at Ether var den mest almindelige kryptovaluta stjålet af Nordkorea i 2021 og udgør 58 procent af det samlede beløb, som er blevet stjålet.

Ether’s værdi, som faldt med mere end 20 procent efter FTX-krakket, er stadig lav. Det er forventeligt, at Nordkorea vil vente med at sælge ud. Når det sker, vil eksperter følge nøje med for at afdække hvor stort et beløb, der er tale om.

Hvorfor stjæle krypto for at finansiere test af atomvåben?

USA, Sydkorea og Japan har advaret Nordkorea mod at udføre en syvende atomprøvesprængning.

Men Kim Jong-un lader ikke til at smide håndklædet i ringen. Lørdag, ved affyringen af Nordkoreas hidtil største ballistiske missil, fortalte han statsmedierne:

»Det er Nordkoreas ultimative mål er at have verdens mest magtfulde strategiske atomstyrke, den absolutte styrke uden fortilfælde i dette århundrede.«

Internationale sanktioner og grænselukninger som følge af COVID-19 har gjort det svært for Nordkorea at handle og generere midler på andre måder – hvilket gør, at kryptomarkedet er et attraktivt mål.

Kryptovaluta er stadig ikke underlagt regulation af de fleste landes regeringer. Samtidig kan transaktioner foretages hurtigt, hvilket tillader større anonymitet end transaktioner foretaget gennem de traditionelle banksystemer.

Det er også nemmere at hacke en kryptobørs, end det er at hacke en bank. Sidstnævnte er næsten altid understøttet af avancerede sikkerhedsforanstaltninger og kræver nogle gange personlig fremmøde.

Ikke flere missiltests - for nuværende?

Det hurtige fald i kryptovalutatens værdi, forværret af FTX-krakket, vil helt sikkert gøre et indhug i Nordkoreas nukleare militære ekspansionsfond.

Ikke desto mindre vil Kim Jong-uns cyberkriminelle hær sandsynligvis finde nye kilder til ulovlig indkomst (og sandsynligvis også blive ved med at stjæle krypto).

Nordkorea har også modtaget økonomisk støtte fra tilhængere i Sydkorea, som følger 'Juche'-ideologien - den samme marxistisk-leninistisk-inspirerede politiske filosofi, som er statsideologien i Nordkorea.

Og i april erkendte den amerikanske kryptoekspert Virgil Griffith sig skyldig i at have hjulpet Nordkorea med at unddrage amerikanske sanktioner ved at bruge kryptovaluta.

Så er der Kina - en nøglespiller i beslutningen om, hvorvidt sanktioner mod Nordkorea rent faktisk vil virke. I maj sluttede Kina sig til Rusland i at nedlægge veto mod et udkast til et forslag fra USA om at stramme sanktionerne mod Nordkorea, og det fortsætter Kina med at bruge i forhandlinger.

Så længe Nordkorea kan skaffe økonomisk fordel fra Kina og andre veje som nævnt ovenfor, er det usandsynligt, at nationen stopper sine planer.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

 

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk