Nobelpriser, valgresultater og sportsmesterskaber – kan prognosebørser forudse fremtiden?
En prognosebørs bestående af grupper og personer med forskellige kompetencer er ofte kollektivt mere vidende end enkeltpersoner, når mange uafhængige meninger og holdninger bliver kombineret.
Prognosebørs penge odds bookmaker Nobelpris vinder forudsigelse

Er der en måde, vi kan forudsige fremtidige Nobelpris-vindere? (Illustration: Shutterstock)

Er der en måde, vi kan forudsige fremtidige Nobelpris-vindere? (Illustration: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Hvem vinder Nobelpriserne i 2022? 

Wikipedia opstiller en håndfuld kandidater i fysiologi eller medicin, cirka 20 forskellige mulige vindere af fredsprisen og mange potentielle vindere af litteraturprisen

Men fordi Svenska Akademien aldrig annoncerer de nominerede på forhånd, er der ikke meget, som kan give et fingerpeg om, hvem der vil blive kåret som vinder, eller om den endelige vinder overhovedet er på listen over spekulative vindere. 

Er der en måde, vi kan forudsige fremtidige vindere?

Systematisk prognosemetode

Delfi-metoden, som er opkaldt efter oraklet i det antikke Grækenland, er udviklet som en systematisk prognosemetode, der indsamler en gruppe eksperters holdning i flere runder for at generere en pronose

Bookmakere giver odds på sandsynligheden for, at bestemte konkurrerende hold eller personer vinder. 

Crowd-konkurrencer, som Yahoo Soccer World Cup 'Pick-Em', får deltagerne til at forudsige individuelle konkurrencevindere og derefter samle resultaterne.

Aktiemarkedslignende miljø

En anden tilgang er en prognosebørs; en forudsigelsesteknik, der giver indsigt i, hvad, vi forventer, vil ske i fremtiden ved at skabe et aktiemarkedslignende miljø for at fange 'crowd'ens viden'. 

Grupper og personer med forskellige kompetencer (crowds) er ofte kollektivt mere vidende end enkeltpersoner, når mange uafhængige meninger og holdninger bliver kombineret.

Jeg er professor i regnskabs- og informationssystemer ved University of Southern California, og jeg undersøger spørgsmål relateret til crowd'en både i min forskning og i min undervisning.

Her forklarer jeg, hvordan prognosebørserne gør brug af, hvad crowd-forudsigelserne har at sige, til at spå om fremtiden.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet,  Syddansk Universitet & Region H.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Markedets viden

På prognosebørserne køber og sælger deltagere aktier. Hver akties pris er knyttet til en fremtidig hændelse. Aktiekurserne 'sladrer' om fremtiden.

Et eksempel: I en prognosebørs med fokus på Nobels Fredspris, koster Greta Thunberg måske 0,10 dollar, mens Pave Frans koster 0,15 dollar, og aktierne for hele gruppen af kandidater koster samlet 1dollar.

Priserne afspejler de handlendes akkumulerede tro på sandsynligheden for, at de vinder. En højere pris betyder en højere opfattet sandsynlighed for at vinde.

Forskellige måder at fastsætte aktiekurserne på

Prognosebørserne har forskellige måder at fastsætte aktiekurserne på. 

Iowa Electronic Markets benyttede følgende tilgang i løbet af det amerikanske præsidentvalg i 2020:

  • Aktie DEM2020 er 1 dollar værd, hvis den demokratiske kandidat vinder, ellers 0 dollar.
  • Aktie REP2020 er 1 dollar værd, hvis den republikanske kandidat vinder, ellers 0 dollar.

Aktiekurserne fortæller om sandsynligheden for, at hver kandidat vinder, i to gensidigt udelukkende hændelser. 

Hvis prisen på DEM2020 er 0,52 dollar, bliver det set, som om der er 52 procent sandsynlighed for, at den hændelse indtræffer. Hvis DEM2020 er 0,52 dollar, er REP2020 0,48 dollar.

Udfordring at fastholde deltagernes interesse

Prognosebørserne kan bruge rigtige penge, eller de kan bruge værdiløse 'matadorpenge'. 

Google brugte såkaldte 'Goobles', mens Hollywood Stock Exchange bruger Hollywood Dollar. Iowa Electronic Markets og PredictIt, som begge er sponsorerede af universiteter, bruger rigtige penge. 

Forskere har ikke fundet en forskel på præstationsniveauet blandt markeder, der bruger rigtige penge, i forhold til markeder, der bruger 'matadorpenge'.

Selvom brugen af 'matadorpenge' åbner for mange deltagere, er det potentielt en udfordring for prognosebørser, der ikke bruger rigtige penge, at få og fastholde deltagernes interesse. 

På trods af brugen af forskellige tiltag for at opretholde engagementet, som eksempelvis tabeller, der angiver, hvem der har samlet den største portefølje, er der bogstaveligt talt ingen penge på bordet, som kan fastholde deltagernes interesse i markedet.

Deltagerne bringer deres viden til markedet

Prognosebørser og crowdsourcing fungerer ikke i et vakuum.

Forskerne har fundet, at information om hændelser finder vej ind i prognoseprocesserne fra forskellige kilder. 

Da jeg eksempelvis analyserede forholdet mellem oddsene og Yahoo Pick-Em-crowd'ens forskellige gæt i forbindelse med 2014-udgaven af fodbold-VM, fandt jeg, at der ikke var en statistisk forskel mellem andelen af korrekte gæt. 

Min konklusion er, at crowd'ens gæt inkorporerede spilleodds-informationen, eller at crowd'ens gæt sammenlagt kom frem til det samme resultat på en anden måde.

Overordnet set bruger prognosebørser enten matadorpenge eller bliver drevet af nulprofit-universiteter til at studere markeder, valg og menneskelig beslutningstagning. 

Selvom bookmakere kan tage væddemål i forbindelse med mange forskellige aktiviteter, er eksterne prognosebørser mere begrænsede i forhold til de aktiviteter, de kan bruges til at undersøge, og de er typisk begrænsede i forhold til politiske valg. 

Interne prognosebørser – som for eksempel inden for en virksomhed – kan til gengæld udforske næsten alle emner af interesse.

Bedre med informerede deltagere

Prognosebørser fungerer typisk bedre med velinformerede deltagere

Selvom det er ulovligt at bruge såkaldt intern viden på visse markeder, blandt andet New York Stock Exchange, som er verdens største børs og aktiemarked, er der stort set ingen begrænsninger på prognosebørserne eller andre crowdsourcing-metoder. 

Hvis personer med intern viden deltager i en prognosebørs, vil det sandsynligvis føre til mere nøjagtige aktiekurser, da insiderne handler baseret på deres viden. 

Men hvis andre deltagere finder ud af, at en deltager har intern viden, kan de meget vel forsøge at få adgang til disse oplysninger, følge insiderens handlinger eller endda beslutte at forlade det uretfærdige marked.

Nøjagtighed afhænger af mange faktorer

Prognosebørsernes nøjagtighed afhænger af mange faktorer, blandt andet hvem der er på markedet, deres bias, og hvor heterogene deltagerne er. 

Nøjagtigheden kan også afhænge af, hvor mange personer der er på markedet – flere er som regel bedre – og i hvor høj grad de er blevet informeret om hændelserne af interesse.

Forskere har fundet, at prognosebørserne har klaret sig bedre end meningsmålinger i forbindelse med præsidentvalg i USA omkring 75 procent af tiden, men der er ingen garanti for et nøjagtigt resultat.

For eksempel forudsage prognosebørser, at Donald Trump ville tabe det amerikanske præsidentskab i 2016.

Hvem er i Stockholm til ceremonien?

I 2011 oprettede økonomi-fakultetet ved Harvard University i USA en prognosebørs-hjemmeside, som blev kaldt 'verdens mest nøjagtige prognosebørs'. Siden blev brugt til at forudsige Nobelprisen i økonomi, men Harvard rådede hjemmesiden til at lukke ned.

Jeg har ikke fundet en aktuel offentlig prognosebørs for 2022-Nobelpriserne.

På nuværende tidspunkt er det tætteste, vi kommer, at sætte penge på højkant hos en bookmaker, som tager væddemål om udfaldet af Nobelpriserne.

Eller måske kan du finde en Nobelpris-Pick-Em-hjemmeside, foreslå det til en eksisterende prognosebørs eller endda bygge din egen prognosebørs ved hjælp af tilgængeligt software.

Hvis du kender til en sådant hjemmeside, så giv lige lyd: Jeg vil nemlig gerne spille med.

Du kan følge uddelingen af årets første nobelpris - i fysiologi eller medicin - live på Videnskab.dk mandag fra kl. 11.30.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk