Neurotiske mennesker er mere tilbøjelige til at brokke sig over velfærdsstaten
Der er sammenhæng mellem vores personlighedstræk og politiske holdninger, men den kobling kan misbruges i politiske kampagner.
neurotisk ængstelig bekymret

Ængstelige og bekymrede personer forholdt sig mere skeptisk og negativt til velfærdsstaten i en spørgeskemaundersøgelse med deltagelse af 5.000 tyske borgere. (Foto: Shutterstock)

Ængstelige og bekymrede personer forholdt sig mere skeptisk og negativt til velfærdsstaten i en spørgeskemaundersøgelse med deltagelse af 5.000 tyske borgere. (Foto: Shutterstock)

Neuroticisme, åbenhed, venlighed, samvittighedsfuldhed og ekstraversion.

Det er de fem klassiske personlighedstræk, der i årevis har været i brug inden for psykologien, men for nyligt er personlighedstræk også begyndt at tiltrække opmærksomhed fra forskere, der studerer politisk masseadfærd.

Forskere forventer, at om mennesker har en åben, udadvendt eller venlig personlighed, også må have betydning for, hvordan de anskuer den politiske verden. For eksempel vil man forvente, at personligheder, der bæger præg af åbenhed, vil stemme for mere risikovillige partier og dertilhørende politik, mens mere neurotiske personligheder vil stemme på mine risikovillige partier og dertilhørende politik.  

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden

Forskere antager dog ofte, at neuroticisme, altså det at være meget bekymret, er en egenskab, der stort set ingen rolle spiller i at drive folks politiske ideologi. Men min nye forskning, i samarbejde med Markus Tepe fra Oldenburg Universitet, viser, at neuroticisme synes at være stærkt knyttet til en negativ holdning til velfærdsstaten.

I vores forskning fandt vi, at neurotikere var mere tilbøjelige til generelt at udtrykke negative synspunkter om velfærdsstaten. For eksempel ville man intuitivt forvente, at neurotikere i højere grad ville værdsætte velfærdsstaten, da den giver dem en form for tryghed, men lige modsat fandt vi, at fordi deres personlighedstræk bæger præg af at være mere ængstelige og bekymrede, forholdt de sig også skeptiske og negativt til velfærdsstaten.

Neurotikere higer efter det, som velfærdsstaten tilbyder

Det er ret paradoksalt, at neurotikere lader til at have en negativ holdning til velfærdsstaten.

Neurotiske mennesker tackler normalt ikke stress særlig godt. De bekymrer sig meget og bliver nemt nervøse, og psykologisk set higer de efter forsikring imod alle de former for stress, som livet kan byde på.

En sådan forsikring eller beroligelse er netop det, som velfærdsstater tilbyder.

Velfærdsstaten leverer gennem forskellige programmer for social sikring og det sociale sikkerhedsnet hjælp i forhold til en række af livets risici, og fordi neurotikere, bliver lettere bekymrede, stressede og nervøse, forventede vi, at mennesker med neurotiske personlighedstræk ville værdsætte dette sikkerhedsnet.

Endnu mere paradoksalt er det, at det ser ud til, at mennesker med neurotiske personlighedstræk har brug for den beroligelse, der leveres af specifikke velfærdsstatsprogrammer. Dette kan være i form af sygeforsikring, dagpenge, adgang til sundhedsydelser og andre velfærdsgoder

Vores forskning viser nemlig, at de føler sig mere økonomisk usikre end gennemsnittet, hvis de eksempelvis bliver ramt af arbejdsløshed, alderdom eller sygdom, og når dårligdommen rammer dem, ønsker de specifikt, at staten – ikke markedet – skal hjælpe dem.  

Risiko for politisk manipulation

Forholdet mellem neurotiske tendenser, politiske synspunkter og adfærd er ikke mindst relevant i en tid med stigende målrettet politisk kommunikation.

Vi ved, at når du anvender dybe indlæringsalgoritmer for at se, hvad en bruger har ’liket’ på Facebook, får du et overraskende præcist billede af brugerens personlighed. Vi har også set, at denne type data kan blive indsamlet og brugt i politiske kampagner.

Vores bekymring er derfor, at de stærke reaktioner som nogle personlighedstyper har på visse politiske stimuli, kan bruges og endda misbruges via personlighedstilpassede politiske ’mikro-beskeder’.

Når det gælder neurotiske vælgere, kunne man, så snart de var identificeret, rette nøjagtigt og effektiv politisk kommunikation, der tager højde for- og direkte, opildner til deres ængstelser.

Vælgere med andre dominerende personlighedstræk, kunne samtidig modtage meget forskellige og muligvis inkonsistente, men lige så godt målrettede, mikro-beskeder fra de selv samme politikere.

Velfærdschauvinisme har i de senere år været en stærk tendens blandt højreekstreme partier, kombineret med fremmedfjendtlig retorik og løfter om et stærkt socialt sikkerhedsnet, viser studier.

Disse partier hævder for eksempel ofte, at for megen indvandring lægger pres på velfærdsressourcerne, og de lover, at der kan gives mere til de ’indfødte, der fortjener det’, hvis grænserne kan lukkes til de ’ikke-fortjenende migranter’.

Vores forskning får os til at tro, at neurotiske vælgere kan ende med at blive mål for sådanne taktikker.

Vores undersøgelse af personlighedstræk og socialpolitik

Vi satte os for at udforske forholdet mellem de store fem personlighedstræk og holdninger til velfærdsstaten i en spørgeskemaundersøgelse med mere end 5.000 tyske borgere.

Vi undersøgte yderligere, hvordan folks generelle tilfredshed med det sociale sikringssystem så ud, og hvad de ville føle, hvis de personligt blev økonomisk usikre som et resultat af forskellige situationer såsom at miste deres job, blive ramt af sygdom, få behov for sygepleje eller at blive ældre.

De tre kendetegn ved neurotikeres forhold til velfærdsstaten. (Grafik: Anne Sophie Thingsted / Forskerzonen)

Med andre ord var vi interesserede i at undersøge både folks generelle tilfredshed med hele velfærdstaten og deres finansielle usikkerhed i tilfælde af bestemte risici såsom arbejdsløshed, sygdom og alderdom, som forskellige velfærdsstatsprogrammer kunne varetage.

Vi kiggede også på, om folk havde en interesse i, at velfærdsstaten skulle træde til og hjælpe.

Når alt kommer til alt, leverer markedet også forskellige former for social forsikring mod risici som arbejdsløshed, dårligt helbred og alderdom. Derfor spurgte vi respondenterne, om de foretrak den offentlige fremfor den private sektors engagement i varetagelsen af en række sociale behov.

Folks holdninger kan ikke forklares med personlighed alene

Det er klart, at personlighedstræk aldrig vil kunne stå alene, når det kommer til at forklare variationen i folks tilfredshed med velfærdsstaten.

Folks indkomst, køn, alder, opdragelse og ideologi har naturligvis også en stor betydning for deres holdninger. Men selv efter at have taget disse klassiske faktorer i betragtning fandt vi, at neuroticisme øger folks utilfredshed med velfærdsstaten som helhed.

For eksempel viste neurotiske mennesker sig at være mindre tilfredse end folk med venlighed som primært personlighedstræk i spørgsmålet: ’hvor tilfreds er du med forsikring for sundhedsvæsenet, arbejdsløshed, pension og sygepleje, dvs. det social sociale sikringsnet?’

Ironisk nok ser neurotiske mennesker også ud til at tro, at de i højere grad end andre borgere har brug for og ønsker den beroligelse, som velfærdsstaten giver – selvom de ikke er tilfredse med den.

De føler sig mere finansielt usikre, når de er syge, har brug for pleje eller er ældre. De udtrykker yderligere et stærkt ønske om, at staten skal træde til og hjælpe hvis deres helbred svækkes, de får behov for hjælp på arbejdsmarkedet eller har brug for familiepleje.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om den 'sure' skildpadde her.