Nelson Mandela
nelson_mandela_statue_doed_sydafrika

Opgøret med Apartheid i Sydafrika var præget af ånden fra Nelson Mandela og Desmond Tutu: Målet var ikke at hævne sig på de hvide, men nu at samle den hidtil delte nation. (Foto: Shutterstock)

Opgøret med Apartheid i Sydafrika var præget af ånden fra Nelson Mandela og Desmond Tutu: Målet var ikke at hævne sig på de hvide, men nu at samle den hidtil delte nation. (Foto: Shutterstock)

Nelson Mandela er død, og midt imellem de patosfyldte og ofte indholdstomme lovtaler – dér sneg sig lige et enkelt synspunkt ind, hvilket kun sjældent vil gentage sig – så vil jeg i dette indlæg hæfte mig ved et enkelt bidrag, som ikke bare er forfatningshistorisk interessant, men som i bund og grund er et udtryk for det, der gør Nelson Mandela unik.

I 1996 underskrev Nelson Mandela som sydafrikansk præsident landets nye grundlov. I denne blev det fastslået, at valgsystemet til Nationalforsamlingen, altså det sydafrikanske parlament, skulle resultere »in general, in proportional representation.«

Altså skulle det tilstræbes, at de enkelte partier skulle have repræsentation i forhold til, hvor mange stemmer det havde fået.

Dette kan vel synes fredsommeligt nok for os, og en dansker ville nok i reglen ikke bide særlig mærke i en sådan formulering ved en gennemlæsning. I Danmark er forholdstalsvalg almindeligt accepteret som det mest retfærdige valgsystem, fordi forholdstalsvalgmåden stræber efter, at det enkelte parti så vidt muligt får stemmer i henhold til, hvor mange vælgere der har stemt på partiet.

Sydafrika brød med flertalsvalg i enkeltmandskredse

Før 1915-grundloven blev samtlige folketingsmedlemmer imidlertid valgt ved flertalsvalg i enkeltmandskredse. Det skal forstås sådan, at Folketinget havde 116 medlemmer valgt i 116 kredse, der hver rådede over ét mandat. Hvis flere kandiderede, så fik den mandatet, som fik flest stemmer.

Dette system blev lavet om bl.a. som et krav fra Højre, der led under valgsystemet. Således fik partiet ved valget i 1913 for 82.000 stemmer 7 mandater i Folketinget, mens Det radikale Venstre for 68.000 stemmer fik 31. Det er næppe svært at forstå, hvorfor partiet var utilfreds, og i bakspejlet let at forstå, hvorfor systemet blev lavet om.

Men dette var faktisk noget banebrydende. Flertalsvalg i enkeltmandskredse er det valgsystem, der i umindelige tider har ligget til grund for sammensætningen af det britiske Underhus, og Commonwealth, som er samlingen af de stater, der i alt væsentligt tidligere har udgjort det britiske imperium, overtog i høj grad den britiske statsform og dermed også det britiske valgsystem.

Sydafrika var det første større land i Commonwealth, der brød med flertalsvalg i enkeltmandskredse. Det skete i 1993 under Le Klerk og blev altså sanktioneret af Nelson Mandela i forfatningen fra 1996. Landet har således indskrevet sig selv i den forfatningsmæssige verdenshistorie.

Målet var at samle den delte nation

Og hvorfor ændrede de så systemet?

Det skete som en konsekvens af opgøret med Apartheid. Hvor en række andre afrikanske regimer i opgøret med de hvide fratog dem ikke bare magt og ejendom, så var opgøret med Apartheid i Sydafrika præget af ånden fra Nelson Mandela og Desmond Tutu: Målet var ikke at hævne sig på de hvide, men nu at samle den hidtil delte nation.

Var det nye styre i Sydafrika blevet ved flertalsvalg i enkeltmandskredse, kunne man med kreativ fastsættelse af de enkelte valgkredses grænser – såkaldt gerrymandering – have skabt sort flertal i samtlige valgkredse og dermed et udelukkende sort parlament.

Men det var ikke meningen. Nej, man gik den modsatte vej. Man indførte forholdstalsvalg. Hvor Apartheid havde været de hvides styre, talte altså nu den hvides stemme lige så meget som den sortes – ikke mere, men heller ikke mindre. Det sidste var afgørende.

Omlægningen af det sydafrikanske valgsystem til forholdstalsvalg var således langt mere end bare en valgteknisk ændring. Det var et udtryk for den udstrakte hånd, som Nelson Mandela stod for. Opgøret med Apartheid var ikke hævn, men et forsøg på forsoning. Forholdstalsvalget var og er et konkret bevis på det.

Æret være Nelson Mandelas minde!

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk