Når musikken spiller - Om 'Sport på 3'eren'
Sport på 3eren lyd musik fodbold scoring

I 'Sport på 3'eren' kan musikken blive afbrudt hvert øjeblik det skal være. Bruddet signalerer 'breaking news', når der for eksempel scores et superligamål. (Foto: Shutterstock)

I 'Sport på 3'eren' kan musikken blive afbrudt hvert øjeblik det skal være. Bruddet signalerer 'breaking news', når der for eksempel scores et superligamål. (Foto: Shutterstock)

Så er det blevet tid igen: 'Sport på 3'eren' inklusiv superligafodbold i timevis hver søndag. 'Sport på 3'eren' beskrives på DR’s hjemmeside som: »Direkte sportsradio med reportager, interviews og baggrundshistorier fra ugens vigtigste idrætsbegivenheder.«

Der er rigtignok masser af snak om idrætsbegivenheder i programmet, som fint kan ledsage fx længerevarende madlavning eller en køretur hjem til/fra en fjern familie.

Snakken er præget af fikse verbale finter, træk og afleveringer på kryds og tværs mellem værterne i studiet og reporterne fra diverse stadions rundt omkring i Danmark. Det er sjældent kedeligt, selvom de begivenheder, der snakkes om, ofte kan være det – man kan få syn for sagen for sidstnævnte ved at gennemse en gennemsnitlig superligakamp på tv.

'Sport på 3'eren' har således noget af det, der gør god radio: aktualitet, her-og-nu-fornemmelse og uforudsigelighed. Men programmet har faktisk falsk varebetegnelse. Det meste af programmets sendeflade er nemlig optaget af andet end ugens vigtigste idrætsbegivenheder.

Breaking news

Hver gang klokken er hel, bliver sportssnakken fx afbrudt af en ca. tre minutters nyhedsudsendelse. Det er ret så trælst, hvis man i løbet af den forudgående lille time er begyndt at holde trit med programmets takt.

Nyhedsoplæsningen er godt nok pimpet med et rytmisk flimrende musikunderlæg, men det ændrer ikke på indtrykket af, at nyhedsudsendelsen er en tilbagevendende stopklods.

Det er typisk, når klokken er netop hel, at en superligakamps første (eller anden) halvleg begynder. Men på grund af nyhedernes ankomst er man som lytter altså helt væk fra idrætsbegivenhederne i flere, lange minutter. Al erfaring viser, at nyhedsendelsen ikke afbrydes til fordel for live transmission fra stadion, selvom der måtte hænde noget vigtigt; det vil i superligasammenhæng sige: scoret et mål eller begået et straffespark et sted derude.

Man kan lettere leve med et andet tilbagevendende indslag, der også afbryder sportssnakken, nemlig egen-reklamerne – fx i form af diverse forskræp og kanalmarkører. Der er godt nok mange egen-reklamer undervejs i programmet, men de er korte og deres placering er fleksibel. Man går således sjældent glip af noget på grund af en egen-reklame.

Faktisk kan de opleves at bidrage til programmets pulsslag i kraft af deres spruttende stil.

Breaking music

Det, der det meste af tiden udelukker sportssnakken, er imidlertid musik. Der er umiddelbart ikke noget særligt over dette programelement, som da heller ikke er nævnt i den citerede programomtale. Som i så mange andre radiosammenhænge er der overvejende tale om sange med nylig, aktuel eller potentiel hitlistekarriere.

Sangene optræder ret så anonymt i programmet – sangene bringes ikke rutinemæssigt på bane i forbindelse med værternes snak – og sangene handler ikke udtrykkeligt om idrætsbegivenheder.

Musikkens funktioner i programmet ligner de, som kan identificeres i en del andre radiosammenhænge. Sekvenseringen af sange og de enkelte sanges musikalske beats og grooves bidrager fx til programmets puls, og det er ikke unormalt, at en sang forkortes – at der 'klippes en intro-hæl og hugges en outro-tå' – så den passer ind i forhold til de øvrige programelementer.

Musikken bidrager også til, at man – og det gælder både værter og lyttere – kan 'puste lidt ud': Når musikken spiller, kan man slække lidt på opmærksomheden om programmet og koncentrere sig mere om andre sideløbende aktiviteter – såsom at finjustere doseringen af fond til sin risotto eller tjekke op på GPS’en og barnet på bagsædet.

Musikalsk domesticering

Musikken optræder i programmet som et slags vildfremmed element. Godt nok er musikken udvalgt til at skulle optræde i programmet, men den udvalgte musik er ikke produceret til først og fremmest at skulle optræde i programmet. Den hører således ikke hjemme i programmet, og den har i øvrigt ikke et entydigt hjem noget andet sted: Den 'strejfer rundt' og findes i et væld af andre sammenhænge.

Til sammenligning er alle programmets øvrige lyde underlagt redaktionel produktionskontrol, hvad enten den er udøvet live eller i en præ-produktion. Disse programmets andre lyde hører klart hjemme i – og findes overvejende kun i – programmet (eller på kanalen).

Musikken får alligevel er særlig snert, når den optræder i 'Sport på 3’eren'. Den kan nemlig afbrydes hvert øjeblik det skal være. Bruddet signalerer 'breaking news'. Når der fx scores et superligamål derude et sted, så fades musikken øjeblikkeligt til fordel for en kort, og som regel ekstremt eksalteret reporterannoncering à la: »MÅÅÅL i AALBORG …«

Èns opmærksomhed flås tilbage fra fonden, mens man i et par splitsekunder febrilsk forsøger at afkode, hvilket hold der har scoret. Et vigtigt lydligt cue i den bestræbelse er lyden af publikum – har hjemmeholdet scoret, brænder publikum som regel klart igennem den, måske også deraf, animerede reporter.

Efter at reporteren har identificeret det scorende hold og spiller, vender musikken tilbage, og man kan nu forvente, at udsendelsen vender tilbage til reporteren for uddybning, når den aktuelle sang er ved at være slut.

Musikken sitrer på en særlig måde

'Sport på 3'eren' gør noget ved musikoplevelsen. Det er ligesom musikken sitrer på en særlig måde. Man hører den med visheden om, at den kan afbrydes hvert øjeblik det skal være. Når den klinger igen efter at have været afbrudt, er det med visheden om, at der kommer en uddybning af fx hjemmeholdets scoring.

Man kan næsten ikke lade være med at male målet på sin indre nethinde, mens man kan tage sig selv i at begynde at nynne og knipse til musikken. Dét spiller.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk