Hvilket bandeord bruger en yngre kvinde med en længere videregående uddannelse på Frederiksberg ofte? Hvornår bliver en thybo, der bor i Aarhus-området, glad for at tale, som han taler? Og hvorfor kan en 24-årig, vestjysk kvinde føle sig bøwet og misforstået blandt sjællændere?

Disse er alle interessante spørgsmål for mig som sprogforsker, og du finder svar på dem i løbet af denne artikel.

Sammen med formidlergruppen MegaNørd indsamler jeg i projektet 'Som Man Siger' over de næste år mangfoldigheden i dansk talesprog – jeg har også brug for din stemme til vores digitale danmarkskort.

Det vender jeg lige tilbage til.

Hvilket ord eller vending hører eller siger du ofte for tiden?

Ovenstående er det første spørgsmål, som vi i projektet 'Som Man Siger' spørger dig og resten af Danmark om.

Måske siger du ligesom din morfar »nej, nu må jeg be' om mine himmelblå!«, hvis noget er for galt; måske hører du hende youtuberen sige: »det' SÅ fint!« igen og igen; eller også bruger du og din bro en intern jargon, som får jer til at 'lolle'.

Jeg indsamler det sprog, du og Danmark har på hjernen netop nu. Det kan være bandeord, dagligdagsgloser eller gadeslang.

Der er ikke noget rigtigt eller forkert. Projektet har kun én opfordring: tal, som du taler.

På vores hjemmeside har flere hundrede danskere allerede nu givet deres stemme til projektet. Én af dem er Christiane på 28 år, som bor på Frederiksberg og har en længere videregående uddannelse.

Selvom hun ikke er stolt af det, har et særligt bandeord sneget sig ind i hendes sprog.

Hør her, hvilket ord Christiane siger ofte for tiden:

Det talte sprog er ikke dårligere end det skrevne

Mit håb er, at tusindvis af danskere ligesom Christiane vil gå ind på sitet og løfte sløret for deres sproglige vaner.

Projektet strækker sig indtil 2022, og sammen tager vi et snapshot af nutidens stemmer på tværs af alder, geografi og sociale skel og portrætterer talesproget i begyndelsen af det nye årti.

Men hvorfor er det overhovedet vigtigt?

Talesproget er ikke bare en udveksling af budskaber.

Vores talte sprog er ligesom et fingeraftryk en markør for, hvem vi er. Som individer, som mindre grupper og som hele samfund.

Hver egn har sin dialekt med specifikke ord og udtryk. (Illustration: Sarafina Kimø & Thøger Junker)

Vi tilkendegiver, hvor vi hører til. Hvis vi begynder at lytte til sproget, vil vi forstå os selv og hinanden meget bedre.

Desuden har talesproget alt for længe ligget under for, at skriftsproget er blevet betragtet som det fine og rigtigste sprog. Bogstaverne er bare ikke sproget – det sidder mellem ørerne på dig.

Bogstaverne er kun med til at bevare alt det, vi gerne vil udtrykke på og i særdeleshed mellem linjerne.

Mange mennesker er på den bekostning blevet holdt ude, og nu er det på tide at vise, at deres sprog er lige så værdifuldt for vores sproglige fællesskab.

Hvornår er du glad for at tale, som du taler?

Dette spørgsmål er det næste, som vi stiller danskerne.

Til tider bliver det gode sprog forbundet med korrekthed og fin litteratur. Men for projektet er det i lige så høj grad vigtigt at fokusere på det umiddelbare sprog, der gør sprogbrugerne trygge og glade for at tale det.

Derfor vil 'Som Man Siger' gerne lade danskerne vurdere glæden ved deres eget sprog.

Det har Kim på 41 år gjort. Han bor i Skødstrup nord for Aarhus, og han har delt sin stemme på danmarkskortet.

Han er ikke vokset op dér. Faktisk er han oprindeligt fra Thisted, og med sin hjemegns sprog kan han understrege pointer, som han har svært ved at beskrive for andre end folk fra Thy.

Hør Kim svare på, hvornår han er glad for at tale, som han taler:

En kæmpe database og et oneman-sprogshow

Kim og alle de andre stemmer bliver en del af en database, der kan fortælle forskningen mere om, hvad talesproget betyder for vores identitet.

Indsamlingen af stemmer til 'Som Man Siger' bliver dog også brugt i andre dele af projektet til at formidle noget af det, vi allerede ved om det talte sprog.

Projektet samarbejder med Danmarks Biblioteksforening og Folkehøjskolernes Forening, og fra sensommeren i år vil denne artikels forfatter, Michael Ejstrup, turnere på landets biblioteker og højskoler med et oneman-sprogshow. 50 steder i alt.

Derudover producerer jeg og formidlergruppen MegaNørd 30 podcast-afsnit med kendte og ikke-kendte stemmer fra alle hjørner af talesproget, som gør dig klogere på, hvad der er på spil rundt om på danmarkskortet.

Både på turnéen og i podcasten vil vi krydre med de indsamlede stemmer og vride dem for viden.

Du vil ganske givet blive overrasket, og der er fare for at blive underholdt samtidig.

Projektet er støttet med fire millioner kroner af Nordea-fonden. Derfor er projektet også helt gratis for dig og resten af Danmark.

Så det er bare med at give din stemme til projektet og tage for dig af 'Som Man Sigers' sproggaver.

Hvornår føler du dig forkert eller misforstået, fordi du taler, som du taler?

Dette er det sidste spørgsmål, som vi gerne vil stille dig. Talesproget er nemlig ikke kun sjov og ballade.

Jævnligt hører jeg om folk, der føler sig forkerte eller direkte ændrer deres sprog, fordi de taler på en særlig måde.

Vi vil gerne nærmere undersøge denne sproglige mistrivsel.

Sammen med det store fokus på skriftsprog er samfundet i hvert fald i århundreder blevet skolet i at tænke i rigtigt og forkert sprog.

Hvor ofte har du ikke hørt: »Det hedder ’sin’, ikke ’hans’« eller »Tsk tsk, 'lægger', ikke 'ligger'«? Og rettelserne kan man sagtens opleve, selvom ordene ikke er skrevne, men brugt i det talte sprog.

Ofte flytter fokus derfor fra at tale om sprogets indhold til at tale om sprogets form – med den overhængende risiko, at dem, der taler 'forkert' vælger at tie.

Dermed risikerer vi alle at miste vigtige nuancer i fortællingen om, hvilket sprogsamfund vi samlet set er.

For eksempel bliver folk, der taler dialekt, næsten konsekvent forbundet med fordomme om lavere intelligens.

Nogle gange i så høj grad, at de næsten selv kan komme til at tro det, selvom det naturligvis er helt ubegrundet.

Anna på 24 år er fra Spjald i Vestjylland, og hun er et godt eksempel på netop dét.

Hør her, hvornår Anna føler sig forkert eller misforstået, når hun taler, som hun taler:

Hvordan taler du?

Ja, nu er det din tur. Hvordan gebærder du dig med talesproget?

Det vil jeg gerne høre, og derfor vil jeg opfordre dig til at gå ind og dele din stemme med alle os andre. Din stemme er på én gang unik og en del af fællesskabet.

Vi har brug for at høre, hvad der rører sig lige netop i din del af talesproget. I fællesskab kan vi tegne et portræt af det dansk, vi taler.

Giv din stemme til projektet, og hør flere danske stemmer her.

Vi tales!