Valgtid er misinformationstid. Det har såvel Brexit som Donald Trumps sejr over Hillary Clinton i 2016 lært os. Siden da har misinformation været fast punkt på dagsordenen i den offentlige samtale om valg.

I løbet af den amerikanske 2016-valgkamp spredte russerne misinformation til amerikanske brugere på sociale medier.

Det tvang politikere, borgere og forskere til at spørge: Er demokratiske borgere reelt herrer i eget hus, eller kan fremmede magter påvirke vælgere til at fremme en bestemt dagsorden?

Hvorvidt og hvor meget misinformationen virker, er uklart, men den er der. Og den var der særligt under valgkampen i 2016.

Det mest indflydelsesrige studie af online misinformation blev udgivet i 2018 af tre forskere på Massachusetts Institute of Technology (MIT).

De kortlagde spredningen af alle faktatjekkede historier på Twitter i Twitters levetid fra 2006-2017.

Kortlægningen viste, at mængden af usande faktatjekkede historier steg under begivenheder som de amerikanske præsidentvalgkampe i 2012 og 2016, og at misinformationen i særlig grad handlede om politik.  

Hvorvidt russerne eller andre forsøger at påvirke det danske valg, er endnu for tidligt at sige. PET og FE anser dog risikoen for store, koordinerede misinformationskampagner fra Rusland for »mindre sandsynligt«. 

Uanset hvordan det har fat, kommer her nogle konkrete råd til, hvordan du kan blive en del af løsningen på misinformation frem for en del af problemet.

Koen, samlebåndet og den store fodermaskine

Hvorfor spreder misinformation sig godt online? Måske hjælper det at tænke på os brugere af sociale medier som køer og de sociale mediers algoritmer som en fodermaskine.

Forestil dig, at fodermaskinen er forbundet til et stort samlebånd af madprodukter, som kører forbi maskinen i høj hastighed. Hvert øjeblik skal fodermaskinen vælge, hvad hver enkelt ko skal have sendt ned i sit trug.

Misinformation spreder sig blandt mennesker på sociale medier, fordi fodermaskinen sender usande historier ned til os – og fordi vi spiser, hvad der bliver serveret.

Problemet bliver yderligere kompliceret, fordi fodermaskinen er intelligent og bliver endnu klogere med tiden: Hvis køerne ofte spiser løgnpostej, vil den sende mere løgnpostej til køerne.

Alle bondemænd kan nu se tre løsninger på problemet med misinformation:

1. Fjern det dårlige mad fra samlebåndet.
2. Bed fodermaskinen om at sende mere græs og hø til køerne i stedet for den fristende løgnpostej.
3. Lær køerne at være mere kritiske overfor menuen.

Ytringsfrihed og troværdighedsmærkater

At fjerne den dårlige mad fra samlebåndet svarer til, at techgiganterne i højere grad skal moderere indholdet på sociale medier; med andre ord skal de fjerne usande historier og måske smide brugere på porten, hvis de spreder misinformation.

Det sker allerede i dag, men indgreb som moderation og udsmidning kan komme på tværs af andre værdier som for eksempel ytringsfrihed.

Hvor meget moderation vil vi tillade på diskussionsplatformene? Og stoler vi på, at ingeniører og computere er gode moderatorer? Det er to store spørgsmål.

At bede fodermaskinen sende bedre kost til køerne ved vi også er muligt.

I den tumultariske periode efter præsidentvalget i 2020 valgte Meta (dem, der bl.a. ejer Facebook) at vægte troværdige nyhedsmedier højere, når algoritmerne skulle vælge, hvilke nyheder brugere skulle præsenteres for.

Twitter og Meta brugte også mærkater til at signalere, hvis bestemte historier muligvis var usande. Indgrebene virkede – brugerne delte mindre misinformation og tilgik troværdige sider mere.

Efterfølgende blev tiltagene (helt eller delvist) rullet tilbage.

Falske nyheder retweetes mere end sande nyheder

Det efterlader os med den sidste løsningsmodel. At lære køerne at springe løgnpostejen over og i stedet spise græs og hø. Vi skal med andre ord alle lade være med at sprede misinformationen.

Det lyder svært, men faktisk rammer det hovedet på sømmet. Sidste år viste Johan Ugander (Stanford University) og jeg, at falske nyheder ikke spreder sig ekstra hurtigt eller anderledes end sande nyheder på Twitter.

Den eneste forskel på falske og sande nyheders spredning på Twitter er, at falske nyheder oftere bliver retweetet. Falske nyheder spredes alt andet lige gennemsnitligt til flere mennesker men ikke hurtigere.

Det har jeg tidligere skrevet mere om her på Forskerzonen.

Spørgsmålet er svaret

Så hvordan kan vi hver især undgå at dele misinformation?

Psykologiprofessor Gordon Pennycook og hans kollegaer kom sidste år med et godt bud.

De udførte et stort eksperiment blandt 5.379 Twitter-brugere, som tidligere havde delt links til, hvad faktatjekkere kaldte utroværdige sider.

I en privatbesked bad de hver bruger om at bedømme nøjagtigheden af en enkelt artikels overskrift.

Denne subtile påmindelse om indholds nøjagtighed fik brugerne til at dele mindre misinformation i de efterfølgende 24 timer.

Vil du hjælpe med at mindske mængden af misinformation online denne valgkamp?

Så viser forskningen, at du ikke blot må sætte din lid til moderatorer, profithungrende selskaber eller at Putin beslutter sig for at blande sig udenom vores valg.

Simpel refleksion over indholds- og/eller overskrifters nøjagtighed ledte til mindre delt misinformation på Twitter.

Ved rutinemæssigt at spørge dig selv om, hvorvidt artikler er retvisende, vil du måske gå fra at være en del af misinformationsproblemet, til at være en del af løsningen.

Jonas Lybker Juuls forskning er støttet af Carlsbergfondet.