Misinformation: Du er måske en del af problemet – og sådan kan du blive løsningen
Men først må du forestille dig, at du er en ko, der skal fodres…
En telefonskærm viser en mappe, der indeholder de mest anvendte sociale medie applikationer såsom twitter og facebook

Politiets Efterrretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at risikoen for store, velkoordinerede misinformationskampagner fra Rusland er lille, blandt andet på grund af Ukraine-krigen. (Foto: Shutterstock)

Politiets Efterrretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at risikoen for store, velkoordinerede misinformationskampagner fra Rusland er lille, blandt andet på grund af Ukraine-krigen. (Foto: Shutterstock)

Valgtid er misinformationstid. Det har såvel Brexit som Donald Trumps sejr over Hillary Clinton i 2016 lært os. Siden da har misinformation været fast punkt på dagsordenen i den offentlige samtale om valg.

I løbet af den amerikanske 2016-valgkamp spredte russerne misinformation til amerikanske brugere på sociale medier.

Det tvang politikere, borgere og forskere til at spørge: Er demokratiske borgere reelt herrer i eget hus, eller kan fremmede magter påvirke vælgere til at fremme en bestemt dagsorden?

Hvorvidt og hvor meget misinformationen virker, er uklart, men den er der. Og den var der særligt under valgkampen i 2016.

Det mest indflydelsesrige studie af online misinformation blev udgivet i 2018 af tre forskere på Massachusetts Institute of Technology (MIT).

De kortlagde spredningen af alle faktatjekkede historier på Twitter i Twitters levetid fra 2006-2017.

Kortlægningen viste, at mængden af usande faktatjekkede historier steg under begivenheder som de amerikanske præsidentvalgkampe i 2012 og 2016, og at misinformationen i særlig grad handlede om politik.  

Hvorvidt russerne eller andre forsøger at påvirke det danske valg, er endnu for tidligt at sige. PET og FE anser dog risikoen for store, koordinerede misinformationskampagner fra Rusland for »mindre sandsynligt«. 

Uanset hvordan det har fat, kommer her nogle konkrete råd til, hvordan du kan blive en del af løsningen på misinformation frem for en del af problemet.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet og Region Hovedstaden.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Koen, samlebåndet og den store fodermaskine

Hvorfor spreder misinformation sig godt online? Måske hjælper det at tænke på os brugere af sociale medier som køer og de sociale mediers algoritmer som en fodermaskine.

Forestil dig, at fodermaskinen er forbundet til et stort samlebånd af madprodukter, som kører forbi maskinen i høj hastighed. Hvert øjeblik skal fodermaskinen vælge, hvad hver enkelt ko skal have sendt ned i sit trug.

Misinformation spreder sig blandt mennesker på sociale medier, fordi fodermaskinen sender usande historier ned til os – og fordi vi spiser, hvad der bliver serveret.

Problemet bliver yderligere kompliceret, fordi fodermaskinen er intelligent og bliver endnu klogere med tiden: Hvis køerne ofte spiser løgnpostej, vil den sende mere løgnpostej til køerne.

Alle bondemænd kan nu se tre løsninger på problemet med misinformation:

  1. Fjern det dårlige mad fra samlebåndet.
  2. Bed fodermaskinen om at sende mere græs og hø til køerne i stedet for den fristende løgnpostej.
  3. Lær køerne at være mere kritiske overfor menuen.

Ytringsfrihed og troværdighedsmærkater

At fjerne den dårlige mad fra samlebåndet svarer til, at techgiganterne i højere grad skal moderere indholdet på sociale medier; med andre ord skal de fjerne usande historier og måske smide brugere på porten, hvis de spreder misinformation.

Det sker allerede i dag, men indgreb som moderation og udsmidning kan komme på tværs af andre værdier som for eksempel ytringsfrihed.

Hvor meget moderation vil vi tillade på diskussionsplatformene? Og stoler vi på, at ingeniører og computere er gode moderatorer? Det er to store spørgsmål.

At bede fodermaskinen sende bedre kost til køerne ved vi også er muligt.

I den tumultariske periode efter præsidentvalget i 2020 valgte Meta (dem, der bl.a. ejer Facebook) at vægte troværdige nyhedsmedier højere, når algoritmerne skulle vælge, hvilke nyheder brugere skulle præsenteres for.

Twitter og Meta brugte også mærkater til at signalere, hvis bestemte historier muligvis var usande. Indgrebene virkede – brugerne delte mindre misinformation og tilgik troværdige sider mere.

Efterfølgende blev tiltagene (helt eller delvist) rullet tilbage.

Falske nyheder retweetes mere end sande nyheder

Det efterlader os med den sidste løsningsmodel. At lære køerne at springe løgnpostejen over og i stedet spise græs og hø. Vi skal med andre ord alle lade være med at sprede misinformationen.

Det lyder svært, men faktisk rammer det hovedet på sømmet. Sidste år viste Johan Ugander (Stanford University) og jeg, at falske nyheder ikke spreder sig ekstra hurtigt eller anderledes end sande nyheder på Twitter.

Den eneste forskel på falske og sande nyheders spredning på Twitter er, at falske nyheder oftere bliver retweetet. Falske nyheder spredes alt andet lige gennemsnitligt til flere mennesker men ikke hurtigere.

Det har jeg tidligere skrevet mere om her på Forskerzonen.

Spørgsmålet er svaret

Så hvordan kan vi hver især undgå at dele misinformation?

Psykologiprofessor Gordon Pennycook og hans kollegaer kom sidste år med et godt bud.

De udførte et stort eksperiment blandt 5.379 Twitter-brugere, som tidligere havde delt links til, hvad faktatjekkere kaldte utroværdige sider.

I en privatbesked bad de hver bruger om at bedømme nøjagtigheden af en enkelt artikels overskrift.

Denne subtile påmindelse om indholds nøjagtighed fik brugerne til at dele mindre misinformation i de efterfølgende 24 timer.

Vil du hjælpe med at mindske mængden af misinformation online denne valgkamp?

Så viser forskningen, at du ikke blot må sætte din lid til moderatorer, profithungrende selskaber eller at Putin beslutter sig for at blande sig udenom vores valg.

Simpel refleksion over indholds- og/eller overskrifters nøjagtighed ledte til mindre delt misinformation på Twitter.

Ved rutinemæssigt at spørge dig selv om, hvorvidt artikler er retvisende, vil du måske gå fra at være en del af misinformationsproblemet, til at være en del af løsningen.

Jonas Lybker Juuls forskning er støttet af Carlsbergfondet

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk