Mediemusik – Om at begribe begrebet
Dirigent mediemusik

Det er vanskeligt at undgå at udsætte sig selv for mediemusik. Det er dog ikke alle, der lytter til den. (Foto: Shutterstock)

Det er vanskeligt at undgå at udsætte sig selv for mediemusik. Det er dog ikke alle, der lytter til den. (Foto: Shutterstock)

Jeg hørte forleden en politisk kommentator nævne begrebet 'mediemusik'. Det var mens, jeg var ved at gennemføre en 'kanalrundfart' på bilradioen, og jeg fik desværre ikke helt fat i hvem, hvad og hvorfor. Men jeg undrede mig: Hvad kunne dette hersens 'mediemusik' mon være?

Da jeg kom hjem, foretog jeg en bittelille søgning efter brug af begrebet. Jeg fandt en håndfuld eksempler fra de seneste år. Udvalget er forventeligt hverken udtømmende eller repræsentativt – min søgning var i sandhed bittelille – men udvalget kan tjene som eksempler på, hvordan begrebet er blevet anvendt, og måske kan vi på den baggrund udlede en definition.

Mediemusik i medierne

I en debatkommentar i Politiken fra d. 5. december 2015 – under overskriften 'Sagen om Lundes ph.d.-plagiat afhandling er dybt alvorlig' – anfører forfatteren, at 'Politiken forsøger at bagatellisere sagen og udstille det som blot mediemusik'. Vi kan her fornemme, at mediemusik er defineret ved inferiøre, underlødige (musik)numre, der appellerer til tant og fjas.

I en artikel i Information fra d. 15. oktober 2014 – under overskriften 'Kunsten at liste ubemærket ud med politiske affald' – står der bl.a. 'Regeringen valgte forleden at lancere sin længe ventede bæredygtighedsstrategi uden pressemøde, pressemeddelelse eller anden mediemusik'. Vi kan her udlede, at fremførelsen af mediemusik er nøje indstuderet og angler efter opmærksomhed.

Fremførelsen af mediemusik er også illustreret i en artikel fra Ritzaus Bureau fra d. 11. august 2010. Under overskriften 'Gade ønskede ikke at høre på officererne' bruges vendingen 'for fuld mediemusik' nemlig for at karakterisere Sørens Gade og forsvarstoppens forklaring på deres beslutning om at sende tre officerer hjem fra Irak. Vi kan her forestille os, at fremførelsen af mediemusik er præget af ceremoniel pompøsitet.

I en artikel i Ekstra Bladet fra d. 15. august 2014 optræder så et vink om opfattelsen af mediemusikkens komponister og musikanter. Under overskriften 'Husker du? Næææ…' refereres der nemlig til visse Go' Morgen-værter, som angiveligt stadig er 'noget ved den eftertragtede mediemusik'. Når man 'er noget ved musikken', så henviser det ca. til, at man har en indflydelsesrig stilling, er berømt eller gnubber sig tæt op af nogen, der har/er det.

I Politiken d. 12. maj 2009 karakteriseres flere træk ved mediemusik. I et læserbrev under overskriften 'Bvadr, Politiken' skriver forfatteren således: »Anni & Erik. Store patter møder velspækket tegnedreng, og sød mediemusik opstår.«

Vi kan her forstå, at det er 'politikensk ukorrekt' at indlade sig på at komponere og fremføre mediemusik. Derudover kan vi fornemme, at det faktisk er muligt, at finde behag ved at lytte til mediemusik. 'Sød musik' er noget, der, i nogens ører, opleves som glædeligt, tiltrækkende og positivt forventningsfuldt.

Hvad er så mediemusik?

Hvis vi overhovedet kan udlede noget som helst samlet af de anførte, jo ellers usammenhængende eksempler, så kan det være følgende:

Mediemusik er en nøje koreograferet, æggende og prangende musikart, der kan høres på et hobetal af gader, stræder, streamingstjenester og playlister. Stilistisk er den karakteriseret ved slåen på tromme, ledetoner og et imposant instrumentarium, og den kan let komme til at overdøve andre, truede musikarter.

Komponisterne og musikanterne anerkendes kun i visse kredse for deres musikalske talenter, fordi de appellerer til de laveste fællesører. Mens det er vanskeligt at undgå at udsætte sig selv for mediemusik, så er det ikke alle, der faktisk (vil være ved at de) lytter til den.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk