Medieleg - på dansk
medieleg_boern_medialisering_it_teknologi_legekultur_leg

Ramasjang og lignende indhold står naturligvis ikke alene på børns mediemenu. Særligt fylder YouTube og i nogen grad også Netflix en del. (Foto: Shutterstock)

Ramasjang og lignende indhold står naturligvis ikke alene på børns mediemenu. Særligt fylder YouTube og i nogen grad også Netflix en del. (Foto: Shutterstock)

Jeg deltager for tiden i et tvær-europæisk forskningsprojekt, der gennem kvalitative interviews med børn og forældre har til formål at undersøge brugen af digitale medier i 0-8 årige børns hverdagsliv. I undersøgelsen deltager i alt 180 familier fra 18 forskellige lande.

I forbindelse med et projektmøde gav flere af mine europæiske kolleger udtryk for, at børnene i deres undersøgelser kun sjældent brugte apps, der havde en form for pædagogisk indhold. Jeg undrede mig over dette, for i denne og andre danske undersøgelser ser vi en hel del Toca Boca, Dr Panda og frem for alt DR Ramasjang - særligt blandt børn under 6 år.

En kollega fra Portugal mente, at det blandt andet kunne skyldes, at der ikke findes tilgængeligt indhold på portugisisk. Min norske kollega og jeg rystede på hovedet. Kunne det virkelig være rigtigt?

Det er unikt at Danmark kan tilbyde de allermindste børn kvalitetsindhold

Jeg har ikke haft lejlighed til at efterprøve tesen; jeg må stole på min kollegas vurdering. Men diskussionen fik mig til - endnu engang - at tænke på, hvor unikt det er, at vi i et lille sprogområde som Danmark kan tilbyde selv de allermindste børn kvalitetsindhold på dansk - ikke bare i tv, men i høj grad også på de digitale platforme.

Dette indhold er ekstremt populært. Fx er DR Ramasjang app'en downloadet omkring 1,5 mio. gange (Toftdahl og Brunø, 2015).

Kombineret med det faktum, at stort set alle danske børn har adgang til en tablet i hjemmet, betyder det, at DR's indhold fortsat - på trods af mediernes udvikling og nedgangen i seningen af traditionelt flow-tv - spiller en markant og vigtig rolle i børns liv og leg.

Jeg har aldrig, hverken privat eller professionelt, mødt et dansk barn i målgruppen, der ikke havde bare én madkasse med Anna og Lotte eller én Kaj og/eller Andrea-dukke eller som ikke lyser op, når Hr. Skæg eller Sigurd toner frem i en eller anden form. Og ligeledes fortæller de fleste forældre, at de føler sig trygge ved at lade deres børn 'spille Ramasjang' eller slappe af med Vilde Venner eller Lille Nørd.

Ramasjang står ikke alene på børnenes mediemenu

Børns leg med medier kan kort sagt forstås som dels mediernes betydning som inspiration til leg og dels medier som legetøj i sig selv. I begge tilfælde har det en betydning, hvilket indhold, børnene tilbydes og hvordan og i hvilken form, de tilbydes det.

Det er betydningsfuldt, at de kan relatere til de temaer, der behandles og at de bliver talt til i et sprog, de kan forstå - både konkret og i overført betydning. Derfor skal vi sætte pris på, at vi har stærke public service medier, for hvem indhold til børn har høj prioritet.

Ramasjang og lignende indhold står naturligvis ikke alene på børns mediemenu. Særligt fylder YouTube og i nogen grad også Netflix en del, ligesom danske børn med stor fornøjelse henter og bruger en masse andre apps med mere eller mindre lødigt indhold.

Det er helt som det skal være, og jeg har tidligere her på bloggen skrevet om 'de frække apps' og hvorfor de er så sjove. Samtidig lever vores børn i en globaliseret verden, hvor kulturprodukter er verdensomspændende og Anna og Elsa fra Frost eller den nye Star Wars film overruler stort set hvilket som helst nationalt indhold.

Barnet skal forståes som et selvstændigt individ

Men som i enhver lødig kostplan bør princippet om variation også være gældende, når det handler om børns medier - og dermed om deres leg. Der skal tankes op af alverdens gode historier, og en del af dem må meget gerne tage afsæt i en virkelighed, der er genkendelig, og ikke mindst bygge på pædagogiske principper, som ligger tæt op af danske - eller nordiske - traditioner.

Det handler om at forstå barnet som et selvstændigt individ, en social aktør i egen ret, som ikke kun skal uddannes, men også skal dannes i et bredere perspektiv. Udover at sproget naturligvis har en betydning, er det således om muligt endnu mere væsentligt at indholdet er skabt med øje for barnet som meningsskabende aktør og ikke mindst for legen som en afgørende faktor i børns liv.

KILDE: Toftdahl, Lærke og Ditte Brunø (2015): Leg med Ramasjang - En undersøgelse af tre-seksåriges leg med Ramasjang-appen.
Speciale. Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk