Med Netflix-serien 'Ancient Apocalypse' erklærer Graham Hancock krig mod arkæologerne
‘Ancient Apocalypse’ er hverken dokuserie eller dokumentar, men næring til højredrejede konspirationsteorier fordelt på otte afsnit, skriver britisk arkæolog.
Vægmaleri der viser en procession af skibe ud for Akrotiri i det gamle Grækenland

Journalisten Graham Hancock rejser verden rundt på jagt efter spor af mystiske forsvundne civilisationer, der angiveligt går tilbage til den sidste istid. Men der er påfaldende lidt evidens, som understøtter hans teorier. Vægmaleriet hér viser en procession af skibe fra bronzealderlokationen Akrotiri i Grækenland. (Foto: National Archaeological Museum of Athens - Yann Forget)

Journalisten Graham Hancock rejser verden rundt på jagt efter spor af mystiske forsvundne civilisationer, der angiveligt går tilbage til den sidste istid. Men der er påfaldende lidt evidens, som understøtter hans teorier. Vægmaleriet hér viser en procession af skibe fra bronzealderlokationen Akrotiri i Grækenland. (Foto: National Archaeological Museum of Athens - Yann Forget)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Netflix's utroligt populære nye show 'Ancient Apocalypse' er et decideret angreb på arkæologerne. 

Jeg er arkæolog og dedikeret til at engagere offentligheden og publikum, og jeg tror fuldt og helt på, at det er relevant at studere forhistoriske mennesker. Men nu mener jeg, at et højlydt forsvar er tiltrængt og nødvendigt.

Forfatteren Graham Hancock er tilbage på skærmen, hvor han rider sin gamle traver om en avanceret global istidscivilisation, som han knytter til legenden om Atlantis i 'Ancient Apocalypse'. 

Hans argument, som er beskrevet i dette show og i flere bøger, er, at den avancerede civilisation blev ødelagt i en kataklysmisk oversvømmelse.

'Glemt civilisation' introducerede landbrug, arkitektur, astronomi, kunst og matematik

De overlevende fra denne store, glemte civilisation introducerede ifølge Graham Hancock landbrug, arkitektur, astronomi, kunst, matematik og viden om 'civilisation' til 'simple' jæger-samlere.

Graham Hancock påstår, at grunden til, at der eksisterer så lidt evidens, er, at det ligger under havet eller blev ødelagt af katastrofen.

»Måske hindrer den ekstremt defensive, arrogante og nedladende holdning fra den almindelige akademiske verden os fra at overveje denne mulighed,« siger Graham Hancock i første afsnit.

'Pseudo-fisk'-forsvaret

I starten af 'Ancient Apocalypse' afviser Graham Hancock at blive identificeret som arkæolog eller forsker. I stedet kalder han sig journalist, der 'studerer menneskets forhistorie'. 

Et smart formulering, da titlen 'journalist' afværger, at Graham Hancock risikerer at blive kaldt 'pseudo-arkæolog' eller 'pseudo-forsker'.

Det ville, som han selv udtrykker det i fjerde afsnit, svare til at kalde en delfin en 'pseudo-fisk'.

Traileren til 'Ancient Apocalypse'. Serien havde premiere på Netflix Danmark 11. november 2022. (Video: Netflix)

Fra mit perspektiv som arkæolog mangler showet overraskende nok (eller rettere, måske ikke så overraskende) evidens, som understøtter Graham Hancocks teori om en avanceret, global istidscivilisation.

Det eneste sted, Graham Hancock besøger, som faktisk kan dateres til nær slutningen af istiden, er Göbekli Tepe i det nuværende Tyrkiet.

Graham Hancock besøger i stedet flere steder i Nordamerika, pyramider i Mexico og lokationer, der strækker sig fra Malta til Indonesien, som hjælper med at bevise hans teori - det er han i hvert fald overbevist om, at de gør.

Men alle disse lokationer er blevet gransket i detaljer af arkæologer, og et væld af evidens indikerer, at de kan dateres til flere tusinder af år efter istiden.

Graham Hancock, som hævder, at seerne »ikke bør stole på de såkaldte eksperter«, antyder, at de i stedet bør stole på hans narrativ. 

Göbekli Tepe i Tyrkiet

Det eneste sted, Graham Hancock besøger, som faktisk kan dateres til nær slutningen af istiden, er Göbekli Tepe i det nuværende Tyrkiet. (Foto: Teomancimit - CC BY-SA)

Voldsomme og hyppige angreb

Hans angreb på »mainstream-arkæologer«, de »såkaldte eksperter«, der »praktiserer censur«, er voldsomme og hyppige. 

Når alt kommer til alt, som han siger i afsnit seks, så har »arkæologer før taget fejl, og de kan tage fejl igen«.

Steph Halmhofer, som er ph.d.-kandidat ved University of Alberta, studerer højrefløjsgruppers brug af pseudo-arkæologi og udslettelse af oprindelige folks arv, mener, at angrebene på arkæologerne øger Graham Hancocks følelse af autoritet hos seerne.

Som Steph Halmhofer forklarer:

»Det handler om konspirationstænkning og positioneringen af Hancock som offer for en konspiration. De gentagne nedsættende bemærkninger om arkæologer og andre akademikere i hver episode af 'Ancient Apocalypse' er nødvendige for at minde publikum om, at den alternative fortid, der bliver foreslået, er sand, uanset manglen på afgørende evidens.«

»Fordi det er så vagt, hvem denne formodede avancerede civilisation skulle have været, kombineret med den troværdighed, en Netflix-produceret serie skaber, gør det 'Ancient Apokalypse' til en let formbar kilde for alle, der er interesserede i at fortælle om en fantaseret, mytisk fortid.«

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet og Region Hovedstaden.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Faren ved pseudo-arkæologi

I det seneste årti har vi set, hvordan konspirationsteorier og mistillid til eksperter påvirker verden omkring os. 

Forskning har vist, hvordan pseudo-arkæologi – især når den kommer til udtryk i anti-intellektuel retorik – kan overlappe med mere farlig konspirationstænkning.

Naturligvis indrømmer vi arkæologer ofte, når vi har taget fejl. Al akademisk undervisning i arkæologi eller ansøgninger om finansiering til et nyt studie belyser, hvordan ny evidens kan opdatere vores forestilling af fortiden. 

På trods af at alle videnskabelige felter opdaterer sin tankegang med ny evidens, betyder enhver omskrivning af historien ifølge Graham Hancock, at man ikke bør stole på arkæologerne; de »såkaldte eksperter«.

På trods af Graham Hancocks gentagne påstande, er der ingen arkæologer, som i dag ser stenalder-jæger-samlere eller tidlige bønder som 'simple' eller 'primitive'. Vi ser dem som komplekse mennesker. 

Ved at påvirke seerne til at mistro arkæologerne får Graham Hancock mulighed for at bruge cirkulær logik til at om-datere disse lokationer.

Oprindelsen af Graham Hancocks teorier

I sin bog 'Magicians of the Gods' hævder Graham Hancock, at fordi 'implikationerne' af hans teorier »endnu slet ikke er blevet taget i betragtning af historikere og arkæologer, er vi forpligtet til at overveje muligheden for, at alt, hvad vi er blevet lært om oprindelsen af civilisationen, kan være forkert.« 

Men arkæologer har gentagne gange håndteret hans teorier i akademiske publikationer, på TV og i mainstream medier.

Mest påfaldende for forskere, der gransker oprindelsen af Graham Hancocks pseudo-arkæologi, er, at selvom han hævder at han »omstyrter historiens paradigme«, erkender han ikke, at hans overordnede teori faktisk ikke er ny.

Både forskere og journalister har påpeget, at Graham Hancocks idéer genbruger de for længst miskrediterede konklusioner, som blev draget af det amerikanske kongresmedlem Ignatius Donnelly i bogen 'Atlantis: The Antediluvian World', udgivet i 1882.

Ignatius Donnelly troede også på en avanceret civilisation - Atlantis - der blev udslettet af en oversvømmelse for over 10.000 år siden.

Han hævdede, at de overlevende lærte oprindelige folk hemmelighederne bag landbrug og monumental arkitektur.

Graham Hancock besøger også Cholula-pyramiden i Mexico

Graham Hancock besøger også Cholula-pyramiden i Mexico. (Foto: Ernest Mettendorf - CC BY-SA)

Fremmer idéen om et hvidt overherredømme

Ligesom mange former for pseudo-arkæologi styrker disse påstande idéerne om et hvidt overherredømme, fratager oprindelige folk deres rige arv og giver i stedet rumvæsner eller hvide mennesker al æren.

Graham Hancock citerer endda Ignatius Donnelly direkte i sin bog 'Fingerprints of the Gods' fra 1995, hvor han hævder: »Vejsystemet og den sofistikerede arkitektur var 'ældgammel på inkaernes tid', men at begge 'var bygget af hvide mænd med kastanjebrunt hår’.«

Selvom hudfarve ikke kommer på banen i 'Ancient Apocalypse', gentages historien om en 'skægget' Quetzalcoatl (en forhistorisk mexicansk guddom) i både Ignatius Donnellys og Graham Hancocks egne fortællinger om en hvid og skægget Quetzalcoatl, der lærer indfødte mennesker om kundskaber fra denne 'tabte civilisation'.

Graham Hancocks spejling af Ignatius Donnellys race-fokuserede 'videnskab' ses mere eksplicit i hans essay 'Mysterious Strangers: New Findings About the First Americans'. 

Forældet og miskrediteret 'racevidenskab'

Ligesom Ignatius Donnelly finder Graham Hancock afbildninger af 'kaukaside' og 'negroide' mennesker i indfødt amerikansk kunst og (ofte fejlfortolket) mytologi, og han refererer endda til nogle af de nøjagtig samme skulpturer som Ignatius Donnelly gjorde.

Denne form for 'racevidenskab' er forældet og forlængst erklæret for usand, især i betragtning af de stærke forbindelser mellem Atlantis og ariere foreslået af flere nazi-'arkæologer'.

Det er grunden til, at arkæologerne fortsat vil reagere på Graham Hancock. Det er ikke fordi, vi 'hader ham', som han hævder. Det er simpelthen fordi, vi er overbevist om, at han tager fejl. 

Hans fejlagtige tænkning insinuerer, at oprindelige folk ikke fortjener at få æren for deres kulturelle arv.

Netflix kalder 'Ancient Apocalypse' en dokuserie, og IMDB kalder det en dokumentar. Den er ingen af delene. 

Det er en konspirationsteori i otte afsnit, der bruger dramatisk retorik mod forskere som et våben.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk