'Mandela-effekten': Nyt studie forsøger at forklare falske minder
'Mandela-effekten' er en bizar forvrængning af hukommelsen, der kan få os til at 'huske' noget, der rent faktisk ikke er sket.
Mandela-effekt psykologi visuel erindring hukommelse fælles konspirationsteorier

Vi mennesker har mærkeligt nok tendens til at huske de samme falske minder, viser nyt studie. (Foto: Kristijan Arsov/Unsplash)

Vi mennesker har mærkeligt nok tendens til at huske de samme falske minder, viser nyt studie. (Foto: Kristijan Arsov/Unsplash)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Har den lille mand på forsiden af Monopoly-spillet monokel (et enkelt brilleglas fastklemt i øjet) eller ej?

Hvis du kunne se manden fra det populære brætspil for dig med en monokel, tager du fejl. Han har aldrig været iført monokel.

Og hvis du er overrasket over den information, er du bestemt ikke alene. 

Mange af os har nemlig en 'forvrænget' erindring af denne figur - et hukommelsesfænomen, der også forekommer i forbindelse med andre karakterer, logoer og citater.

For eksempel 'husker' mange af os, at Pikachu fra Pokémon har en sort halespids, men det har han faktisk ikke

Mandela-effekt psykologi visuel erindring hukommelse fælles konspirationsteorier

Den 'korrekte' Pikachu er yderst til venstre. De fleste deltagere i studiet valgte ikke blot en forkert version af den populære tegneseriefigur, men de valgte også den samme forkerte version - nemlig Pikachu'en med den sorte halespids. (Illustration: Wilma Bainbridge og Deepasri Prasad, CC BY-SA)

Fælles falske minder

Vi kalder dette fænomen med udbredte fælles 'falske' minder i forbindelse med visse kulturelle ikoner for den 'visuelle Mandela-effekt'.

Vi har en tendens til at blive forbavsede, når vi lærer, at vi deler de samme falske minder med andre mennesker. 

Det skyldes til dels, at vi antager, at det, vi husker og glemmer, er subjektivt og baseret på vores egne personlige erfaringer.

Men nu viser vores forskning, at vi har en tendens til henholdsvis at huske og glemme de samme visuelle ting som andre mennesker; uanset hvor mangfoldige vores individuelle oplevelser og erfaringer er. 

For nylig viste vi, at disse erindringssammenfald endda strækker sig til vores falske minder.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet,  Syddansk Universitet & Region H.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Hvad er Mandela-effekten?

Det var Fiona Broome, som kalder sig paranormal forsker, der fandt på termen 'Mandela-effekten' for at beskrive sin falske erindring om, at den tidligere sydafrikanske præsident Nelson Mandela døde i fængslet i 1980'erne.

Det gik op for hende, at mange andre delte hendes falske erindring, så hun skrev en artikel om oplevelsen på sin hjemmeside. 

Konceptet med fælles falske minder spredte sig til andre fora og websteder, heriblandt Reddit.

Siden da er eksempler på Mandela-effekten blevet flittigt delt bredt på internettet. 

Eksemplerne tæller blandt andet ’the Berenstain Bears’, en serie børnebøger, der fejlagtigt huskes som stavet ’-ein’ i stedet for ’-ain’, og karakterer som Star Wars-droiden C-3PO, der bliver husket (forkert) som i besiddelse af to guldben i stedet for ét guld- og ét sølvben.

Årsag til konspirationsteorier

Mandela-effekten har givet anledning til konspirationsteorier - de falske minder er så stærke og så specifikke, at en del personer ser dem som evidens for, at der findes en alternativ dimension.

Derfor har videnskabelig forskning kun studeret Mandela-effekten som et eksempel på, hvordan konspirationsteorier bliver spredt på internettet.

Kun en meget lille mængde forskning ser på Mandela-effekten som et hukommelsesfænomen.

Men at forstå, hvorfor disse ikoner udløser så specifikke falske minder, kan give os mere indsigt i, hvordan falske minder bliver dannet. Den visuelle Mandela-effekt, som specifikt påvirker ikoner, var en perfekt måde at studere dette på.

Et robust falsk hukommelsesfænomen

For at se, om den visuelle Mandela-effekt virkelig eksisterer, udførte vi et eksperiment, hvor vi præsenterede deltagerne for tre versioner af det samme ikon. En version var korrekt, og to var manipuleret, og vi bad dem om at vælge det rigtige ikon.

Deltagerne blev præsenteret for 40 sæt ikoner, som inkluderede C-3PO fra Star Wars-serien, et logo til tøjmærket Fruit of the Loom og Monopoly-manden fra brætspillet.

Mandela-effekt psykologi visuel erindring hukommelse fælles konspirationsteorier

Mange er overbeviste om, at frugterne på Fruit of the Loom-logoet falder ud af et overflødighedshorn, men det gør de ikke. (Foto: Wikimedia Commons/CC BY-SA)

I resultaterne, som er blevet godkendt til publikation i tidsskriftet Psychological Sciences, fandt vi, at deltagerne klarede sig meget dårligt i forbindelse med 7 af dem, idet de kun valgte den rigtige omkring eller mindre end 33 procent af tiden.

For disse 7 billeder identificerede deltagerne konsekvent den samme forkerte version - og ikke bare tilfældigt én af de to forkerte versioner.

Derudover rapporterede deltagerne, at de var meget sikre i deres valg og havde stor fortrolighed med disse ikoner, på trods af at deres svar var forkerte.

Klart bevis på fænomenet

Sammenlagt er det et klart bevis på det fænomen, som internetbrugere har talt om i årevis: Den visuelle Mandela-effekt er en reel og konsekvent hukommelsesforvrængning.

Vi fandt, at denne falske hukommelseseffekt var utrolig stærk på tværs af flere forskellige måder at teste hukommelse på. Selv når deltagerne så den korrekte version af ikonet, valgte de stadig den forkerte version blot få minutter senere.

Og når de blev bedt om frit at tegne ikonerne fra deres hukommelse, inkluderede deltagerne også de samme forkerte funktioner.

Ingen universel årsag

Hvad forårsager denne udbredte falske erindring for specifikke ikoner?

Vi fandt, at visuelle funktioner som farve og lysstyrke ikke kunne forklare effekten.

Vi sporede også deltagernes musebevægelser, mens de så billederne på en computerskærm, for at se om de simpelthen ikke skannede hen over en bestemt del, som eksempelvis Pikachus hale.

Men selv når deltagerne så direkte på den korrekte del af billedet, valgte de stadig den falske version umiddelbart efter.

Vi fandt også, at for de fleste ikoner var det usandsynligt, at deltagerne havde set den falske version på forhånd og bare huskede den version, snarere end den korrekte version.

Uafhængig af vores subjektive oplevelse af verden

Det kan være, at der ikke er én universel årsag til fænomenet. Forskellige billeder kan fremkalde den visuelle Mandela-effekt af forskellige årsager.

Nogle kan være relateret til tidligere forventninger til et billede, nogle kan være relateret til en tidligere visuel oplevelse med et billede, og andre kan have at gøre med noget helt andet end billederne selv.

For eksempel fandt vi, at vi for det meste kun ser C-3PO's overkrop afbildet i medier. Det fejlagtigt huskede guldben kan være et resultat af, at deltagerne i undersøgelsen har brugt forhåndsviden – kroppe har normalt kun én farve – til at udfylde dette hul.

Mandela-effekt psykologi visuel erindring hukommelse fælles konspirationsteorier

Droiden C-3PO fra Star Wars. (Foto: Shutterstock)

Men det faktum, at vi kan påvise konsistens i falske erindringer for visse ikoner, indikerer, at en del af det, der driver falske erindringer, er afhængig af vores omgivelser – og uafhængig af vores subjektive oplevelse af verden.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk