Må man lege på biblioteket?
leg_biblioteker_laesning_nye_rammer_mangfoldighed

Biblioteker er ikke, hvad de har været. Ændringer i mediesystemet og de ændrede forventninger fra brugerne betyder, at bibliotekerne bliver nødt til at redefinere deres formål og selvforståelse. (Foto: Shutterstock)

Biblioteker er ikke, hvad de har været. Ændringer i mediesystemet og de ændrede forventninger fra brugerne betyder, at bibliotekerne bliver nødt til at redefinere deres formål og selvforståelse. (Foto: Shutterstock)

De fleste mennesker - børn såvel som voksne - har en ganske klar opfattelse af, hvordan man bør opføre sig, og hvad man kan forvente på et bibliotek.

Den primære aktivitet handler om at finde og låne bøger, til nøds lidt musik eller et computerspil. Og så skal man være stille. Der skal være fred og ro til at brugerne kan fordybe sig i læsning af bøger og aviser.

Måske er der et lille hjørne med legetøj i børnebiblioteket, måske endda et par computere samme sted. Støjende adfærd er dog ikke accepteret.

Fremtidens biblioteksbetjening skal tilbyde legende oplevelser

Men biblioteker er ikke, hvad de har været. Ændringer i mediesystemet og de dermed ændrede forventninger fra brugerne betyder, at bibliotekerne bliver nødt til at redefinere deres formål og selvforståelse.

Blandt andet derfor anbefaler en ny rapport fra Styrelsen for Bibliotek og Medier, at fremtidens biblioteksbetjening af børn indebærer et tilbud om leg og legende oplevelser.

Og på den baggrund deltager Center for Playware i et projekt, der i samarbejde med tre biblioteker undersøger og udforsker, hvordan legen kan komme ind i bibliotekerne, og hvad det betyder for dem, der har deres gang der - ikke bare brugere, men også personalet.

Dette indebærer blandt andet et opgør med den tanke, som i mange år har været en central del i det dannelsesprojekt, der har fundet sted på biblioteket som institution, nemlig at læring med fordel kan leges ind. Når der tales om leg i dette projekt handler det om leg for legens egen skyld - leg, der bærer sit formål i sig selv.

Et lokalbibliotek blev omdannet til et sørøverskib

Leg er kendetegnet ved at være en grundlæggende menneskelig tilstand, som vi opsøger med det ene formål at komme i leg. Og som regel leger vi med noget - med ting og sager, artefakter og teknologier.

På de tre deltagende biblioteker har disse tanker foreløbig udmøntet sig i tre konkrete projekter. I Aalborg er et helt lokalbibliotek ved at blive omdannet til ét stort sørøverskib, i Randers kan besøgende prøve kræfter med en musiktidsmaskine, hvor børn, forældre og bedsteforældre sammen kan gå på oplevelse i musikhistorien og lytte til musik fra da far var dreng.

Og i Århus har forhallen på Hovedbiblioteket været omdannet til et rodet, hyggeligt og meget hjemligt pulterkammer, hvor børn og voksne sammen kan spille Mario på en gammel Nintendo, klæde sig ud, se lysbilleder, læse historier, slappe af og bare lege. Udenfor pulterkammeret har man kunnet hoppe på hoppebolde, sjippe og lege med andre udendørs legeredskaber.

Rummet repræsenterer en modsætning

Pulterkammeret er indrettet med ting og sager fra 1950'erne til 1980'erne, som mange forældre og bedsteforældre vil kunne genkende. Det er ikke museumsgenstande, tværtimod, men en skønsom blanding af fine og knap så fine ting.

På mange måder repræsenterer rummet en modsætning til traditionel institutionsæstetik. Typisk vil man i institutioner - herunder i biblioteker - finde legetøj af en mere holdbar (og dyrere) kvalitet, fordi det skal kunne tåle at blive brugt af mange mennesker.

Det vil sige, et legetøjskomfur i en børnehave ser anderledes ud, end det legetøjskomfur børnene måske har derhjemme. Til gengæld er det måske også ældre og mere slidt.

Sådan er det ikke i pulterkammeret. Her er der sarte ting, for eksempel påklædningsdukker og makeup, der kendes fra en anderledes - mere hverdagsagtig - æstetisk og materiel kultur.

Man må gerne rode

Rummets måde at være 'nede på jorden' har betydning for måden, hvorpå det bliver brugt. For eksempel det at man ikke behøver at rydde op efter sig, at skuffer og skabe kan forblive åbne, når nogen har forladt dem.

For eksempel pigen på fire år, der efterlod sig en åben skuffe, tre røde og tre gule knapper samt et par clipsøreringe på chatollet. Her blev de senere fundet af en anden pige, der kommenterede at nogen havde glemt at rydde op, men som samtidig fortsatte legen, hvor den var blevet sluppet.

Pulterkammeret har bragt nye former for leg ind i biblioteket og har udfordret forestillingen om biblioteket som sted, hos bibliotekets personale og brugere - både børn og voksne. I pulterkammeret har man gerne måttet rode, og udenfor pulterkammeret har man gerne måttet hoppe - og begge steder har børn og voksne udvekslet viden og erfaringer om leg.

Biblioteker skal tilbyde mangfoldighed

De voksne - både forældre og personale - har fortalt om, hvad de legede, da de var børn, og børnene har brugt deres viden om nutidens computerspil, når de har spillet de gamle.

Bibliotekspersonalet har brugt deres personligheder på nye måder og har dermed været i berøring med andre sider af deres faglighed.

Hvorfor skal bibliotekerne tilbyde leg?

Svaret er, at biblioteket skal tilbyde en mangfoldighed af kulturelle oplevelser, både til børn, unge, voksne og ældre, og at leg er en sådan oplevelse, fuldstændig på linje med eksempelvis skønlitteratur. Og at biblioteket skal bevæge sig i takt med samfundet og skal derfor blandt andet afsøge anderledes måder at formidle kultur - herunder leg - på.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk