Love Island: Sådan bruger deltagerne kodesprog til at tale om sex
Ikke meget har ændret sig siden 1950'erne, i måden unge taler om sex, skriver forfatteren.

Sproget, de veltrimmede 'islanders' bruger til at tale om sex, afspejler ikke nødvendigvis en radikalt ny måde at forholde sig til emnet. (Foto: ITV/The Conversation)

Sproget, de veltrimmede 'islanders' bruger til at tale om sex, afspejler ikke nødvendigvis en radikalt ny måde at forholde sig til emnet. (Foto: ITV/The Conversation)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

»Vi var på St. Mary's Stadium i går aftes, og begge hold var klar til at rocke og rulle. Der blev hurtigt piftet i fløjten, og projektørerne lyste op – sprinklere sprøjtede bogstavelig talt!«

Denne lettere forvirrende fortælling er Love Island-deltageren Jake Cornishs beskrivelse af en tur i kanen med meddeltageren Liberty Poole i et afsnit af Love Island.

Realityshowet, som er tilbage med sin 7. sæson, følger en gruppe veltrænede unge i tyverne (kaldet 'islanders') på jagt efter kærligheden.

De skal bo tæt sammen i en villa i otte uger, og håbet er, at opholdet vil byde på rigeligt drama – og ikke mindst romantik.

De unge skal 'danne par' lige fra starten, og hentydningerne til sex udgør en meget stor del af programmets indhold.

Afhængige af metaforer og hentydninger

De veltrimmede islanders er ofte meget ærlige omkring deres seksuelle bedrifter og historier, men samtalerne i villaen er ofte dybt afhængige af metaforer og hentydninger.

Det afspejler muligvis deltagernes modvilje mod helt at blotlægge eksplicitte detaljer om deres sexliv til familie, venner og den brede britiske offentlighed.

Jeg er historiker med seksualitet i det 20. århundrede som speciale, og jeg kan se, hvordan det også belyser bredere tendenser i, hvordan ikke-penetrerende sex er blevet forstået og talt om i løbet af de seneste 70 år.

Kodesproget

De unge islanders er meget kreative, når de beskriver forskellige former for ikke-penetrerende seksuel aktivitet. 

I den fjerde sæson blev det ofte omtalt som 'doing bits'. Deltagerne i sæson 2019 refererede ofte til 'farezonen', når de beskrev, hvad de foretog sig i soveværelset.

Dette års deltagere har udviklet deres egen kodesprog baseret på de forskellige niveauer i Storbritanniens nationale erhvervsmæssige kvalifikationer.

  • 'Entry level' (begynderniveau for nyuddannede, red.) er et tungekys.
  • 'NVQ1' her afprøver deltagerne deres 'fingerfærdighed'.
  • 'NVQ2' er oralsex.
  • 'NVQ3' er hele molevitten.

Historisk præcedens

Selvom disse udtryk er helt nutidige, har brugen af seksuelle eufemismer en historisk præcedens, der strækker sig langt tilbage i tiden.

De forskønnende omskrivninger afspejler det faktum, at selvom det engelske sprog  ikke skorter på måder at at beskrive og tale om penetrativt samkvem ('making love', 'going all the way', 'doing it' – og det er endda bare den mere høflige ende af spektret), så er sproget forbundet med andre former for seksuel adfærd straks mere begrænset.

Uden et 'godt' sprog udvikler vi ofte kreative systemer, som vi bruger til at tale om sex.

I 1960'erne og 1970'erne brugte teenagere eksempelvis ofte et numerisk rangsystem. En typisk fem-trins kode rangerede seksuel aktivitet fra at kysse (1), berøring af bryster (2), røre ved partnerens kønsorganer (3), få kønsorganer berørt af en partner (4), penetrativt samleje (5).

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Handlinger rangeres forskelligt baseret på kontekst

Historien viser, at disse rangeringssystemer er elastiske og ændrer sig over tid. 

I modsætning til nutidens ungdom inkluderede teenagerne i midten af det 20. århundrede sjældent oralsex i rangeringen, da det ofte blev anset for mere intimt end penetrerende sex. 

På samme måde skelner pigerne i Love Island mellem 'kysseri i forbindelse med en opgave' og 'snogging' (tungekys), hvilket belyser, hvordan intime handlinger, der er fysisk tilsvarende, kan rangeres forskelligt baseret på kontekst.

Måden, Love island-deltagerne adresserer andre former for intim adfærd end penetrerende sex, er forfriskende. 

Det er også positivt at observere et fællesskab af unge, der fejrer seksuel nydelse og legende konstruerer måder at tænke og tale om sex på deres egne præmisser.

Belyser begrænsninger

Programmet belyser dog også begrænsningerne ved denne måde at tale om sex.

Samtidig med, at den fælles konstruktion af et seksuelt sprog skaber muligheder for dialog og inklusion, kan det også være ekskluderende og uigennemskueligt. 

Efter at drengenes fodboldmetaforer forvirrede et stort antal seere, valgte Love Island-producenterne at få én af de kvindelige deltagere til at forklare kodesproget lidt.

Chloe Burrows fortalte, at 'one all' i bund og grund er lig med ‘doing bits’ (i foldboldens verden betyder 'one all', at begge hold har scoret ét mål, red.) 

'One all' -  du gjorde noget, jeg gjorde noget, vi er begge glade og tilfredse!

Selv her var Chloe Burrows dog ikke helt klat i spyttet om, hvad parrene helt præcis foretog sig.

Love Island-deltagerne Millie og Liam hygger i Casa Amor. (Video: YouTube/Love Island 2021)

Afspejler og forstærker antagelser om seksuel aktivitet

Måske endnu vigtigere er, at metaforerne, afspejler og forstærker visse antagelser om seksuel aktivitet. 

For eksempel forstærker deltagernes kvalifikationsmetaforer i 2021 en hierarkisk forståelse af seksuel aktivitet og den 'korrekte' rækkefølge, som parrene skal følge, når de har sex – fra 'snogging' til 'the full shebang'.

Denne kultur er dybt forankret – den rækkefølge, der blev skitseret i Love Island 2021, ligner meget den, der blev brugt af teenagere i 1950'erne. 

Sprog er lige så vigtig som aktivitet

Men disse hierarkier er ikke faste, og vi kan godt have et tilfredsstillende sexliv uden at have penetrerende samleje, ligesom man kan have penetrerende sex uden at have andre former for seksuel aktivitet.

Unge menneskers måde at tale om sex kan være lige så vigtig som deres faktiske seksuelle aktivitet. 

Love Island viser, at det kan være sjovt at udvikle nye måder at tale om sex. Men indtil videre afspejler sproget ikke nødvendigvis en radikalt ny måde at forholde sig til sex. 

Måske vil næste sæsons islanders være endnu mere kreative.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.