Kun en tåbe frygter ikke havet
BOGOMTALE: Ny bog dykker ned i oldtidens danske søfart, hvor skibsforlis og søulykker var et vilkår for de søfarende.
En kopi af oldtidens vikingeskibe ligger kæntret i Roskilde fjord

En kæntringsøvelse i 2018 på Vikingeskibsmuseet i Roskilde med den traditionelle norske båd Sunnfjord. Fotografiet viser, hvordan nogle af oldtidens skibsforlis har set ud. (Foto: Werner Karrasch, Vikingeskibsmuseet)

En kæntringsøvelse i 2018 på Vikingeskibsmuseet i Roskilde med den traditionelle norske båd Sunnfjord. Fotografiet viser, hvordan nogle af oldtidens skibsforlis har set ud. (Foto: Werner Karrasch, Vikingeskibsmuseet)

Søfartshistorien vrimler med skibsforlis og søulykker.

Når søfolk og skib kæmper mod havets rasen, er der ofte tale om dramatiske begivenheder – en kamp på liv og død.

Og det er sandsynligvis derfor at katastrofer til søs er blevet et populært motiv i film- og billedkunsten samt i litteraturen.

Tænk bare på et af Michael Anchers mest berømte malerier ’Vil han klare pynten?’, Carsten Jensens bestseller ’Vi de druknede’ eller Hollywoodfilmen ’Titanic’, der nåede at indspille over to milliarder amerikanske dollars og modtog svimlende 11 Oscarstatuetter.

I bogen ’Skibe og Søfart i Danmarks oldtid’, der netop er udkommet på forlaget Turbine, er jeg dykket ned i søfart fra stenalderen til vikingetiden. I dette uddrag sætter jeg fokus på den del af vores søfartshistorie, som handler om forlis og ulykker.

Ny bog om oldtidens søfart

Du kan læse mere om oldtidens skibsforlis i ’Skibe og søfart i Danmarks oldtid’, der er skrevet af Morten Ravn, museumsinspektør ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Bogen er netop udkommet på forlaget Turbine.

Heri kan du også læse om stenalderens vovehalse, der krydsede havstrækninger i stammebåde. Om bronzealderens omfattende maritime handelsnetværk. Om jernalderens og vikingetidens innovative skibsbygningskunst. Og om vikingetidens omfattende sømilitære operationer, opdagelsesrejser og europæiske handelsnetværk baseret på søfart.

Bogen er første bind i serien ’I Danmarks oldtid’.

I vovemods kølvand følger død og ødelæggelse 

Søfartshistorien er fuld af dristige og modige søfolk. Helt tilbage til stenalderen blev havstrækninger tilbagelagt i stammebåde, og i de efterfølgende oldtidsperioder, bronzealderen, jernalderen og vikingetiden, tog søfarten til.

Talrige krigs- og handelstogter samt opdagelsesrejser til egne fjernt fra Danmark blev foretaget, og søfartshistorien viser med al tydelig, at Danmark fandt sin plads i verden gennem søfart.

Udforskningen af søfartshistorien viser også, at udelængsel og eventyrlyst ikke kun tilhører nutidens mennesker.

I en skriftlig kilde fra slutningen af 800-tallet kan vi for eksempel læse, at den norske stormand og søfarer Ottar sejler langs den norske kyst, hele vejen til Hvidehavet, fordi han »[…] fik lyst til at finde ud af, hvor langt landet mon kunne strække sig mod nord, og om der boede nogen nord for ødemarkerne.«

Men i vovemods kølvand følger død og ødelæggelse. Det var ikke ufarligt at stikke til søs på eventyr. En kendsgerning, oldtidens søfarerende var fuldt ud bevidste om.

Og der er nok en tendens til at idealisere og romantisere fortidens sømandsliv, når det i dag studeres med en afstand på flere tusinde år og fra landjordens behagelige stuer.

Danmarks mange skibsvrag og et af historiens mest tragiske skibsforlis

I de danske farvande er mere end 20.000 fartøjsfund genopdaget og dokumenteret. De ældste går helt tilbage til jægerstenalderen, mens de yngste hører nutiden til.

Nogle er opgivne eller forsætligt sænkede fartøjer, men de fleste er forliste. Skibe og både, som på grund af hårdt vejr, dårlig sigt, krigshandlinger eller uheldige beslutninger er gået tabt.

Vi kender mest til det 19., 20. og 21. århundredes skibsforlis. Her er de skriftlige og mundtlige vidnesbyrd talrige. Men alligevel er der tilfælde, hvor et skib simpelthen forsvinder sporløst.

Det tragiske tab af skoleskibet København, der er i 1928 forsvandt i Stillehavet på vej fra Sydamerika til Australien, er et eksempel på dette.

Alle ombordværende, størstedelen unge mænd med håb og drømme om et langt liv til søs, mistede livet, og skibet er aldrig blevet fundet.

Oldtidens og middelalderens skibsforlis, hvad ved vi?

Men hvad ved vi egentlig om oldtidens forlis og søulykker? Skibsvragene viser, at oldtidens søfolk heller ikke blev skånet, og i middelalderens islandske sagaer kan vi læse om skandinavers farefulde rejser i nordatlantiske farvande.

På disse rejser var forlis og ulykker en altid nærværende følgesvend. Nogle gange reddes mandskab og store dele af lasten i land, mens skibet må opgives og overlades til sin egen skæbne.

I andre tilfælde er det kun få besætningsmedlemmer, der får reddet sig i land, mens den resterende del af besætningen og last og skib tabes.

Og endelig er der forlis, hvor skibet går ned med mus og mænd.

Runestenenes druknede søfolk

På runestenstekster kan man også læse om mennesker, der druknede under sørejser. På Helnæsstenens indskrift fra den tidligste del af vikingetiden kan vi læse, at:

»Roulv, næsboernes gode, satte stenen efter Gudmund, sin brorsøn. De druknede [tekst mangler]. Åver malede [altså, lavede runeindskriften].«

En noget yngre runestenstekst fundet ved Nylarsker på Bornholm dateret til 1050-1150 efter Kristi fødsel, fortæller om en sømand, der hed Alvard, som druknede under en sørejse sammen med alle andre ombordværende.

Teksten lyder:

»Sasser lod rejse stenen efter sin fader Alvard; han druknede ude med hele skibsmandskabet. Krist hjælpe hans sjæl evigt uden ende. Denne sten skal stå efter [til minde om].«

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet og Region Hovedstaden.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

På sporet af forlis i svenske runetekster

Der findes desuden fire svenske runestenstekster fra vikingetiden, der omtaler tab af menneskeliv til søs.

På Åda-stenen hører vi om Bergvid, der er druknet under en sørejse ud for Livlands kyst. Livland er et landområde, der i dag består af det sydlige Estland og nordlige Letland.

På indskriften fra Tumbo Kirke kan det læses, at en mand er druknet i Englands … et eller andet. Men mon ikke der har stået Englands Havet?

På den meget lange Hillersjö-indskrift får vi en opremsning af forskellige familieforbindelser, men mellem oplysningerne står der pludselig, at en mand ved navn Geirmundr druknede.

Ikke hvor eller hvordan, men bare at han druknede. Den sidste af de fire svenske runestenstekster er fra Näsby, og er lavet af en datter, Ingifastr, som et minde over hendes far, Þorkell, og mor, Gunnhildr, der begge druknede på en sørejse.

Et avisudklip viser en mand, der står ved resterne af det forliste vikingeskibsrekonstruktionsskib

Under en storm i april 1995 forliste vikingeskibs-rekonstruktionen Helge Ask. Skibet lå for svaj i Roskilde Fjord ud for Vikingeskibshallen, men i løbet af natten blev skibet slået i stykker. (Avisudklip: Dagbladet Roskilde Tidende, 10. april 1995.)

Skibsforlis har altid været et vilkår for søfarten

Et skibsforlis er altid en tragedie for de mennesker, der påvirkes af ulykken. Dem, der mister deres kære, eller hvis skæbne forandres markant på grund af de økonomiske tab, forliset fører med sig.

Men som både oldtidens og nyere tids maritime historie viser, har det været nødvendigt med en accept af den altid lurende fare til søs.

Også i nyere tid, har vind og vejr ført til forlis af vikingeskibe. Som billedet herover viser, var en storm i 1995 tæt på at koste et rekonstrueret vikingeskib livet.

Efter en bjærgning og omfattende reparationer kom skibet dog til at sejle igen. Forliset viste, hvor destruktivt vejr, vind og hav kan være. En erkendelse, mange søfolk i oldtiden desværre også har måttet sande.

Forlis og andre søulykker er et vilkår for søfarten, som skibsredere, søfolk og søfolkenes familier har måttet leve med og stadigvæk må forholde sig til i dag.

Så det er på ingen måde overdrevet eller uden rod i virkeligheden, når Carsten Jensen i bogen ’Vi de druknede’ indleder med fortællingen om sømanden Laurids Madsen fra Marstal, der allerede inden han fyldte 15 år havde mistet sin far under et skibsforlis og selv havde oplevet at forlise med skibet Anna.

Alle søfolk ved, at det kun er en tåbe, der ikke frygter havet.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk