Kommutationsprøvning – En analyseramme til undersøgelse af betydningen af musik i audiovisuelle udtryk
Musik lingvistisk kommutationsprøve

Lingvistisk set går en kommutationsprøve kort sagt ud på at ombytte et element med et andet element – mens alle øvrige elementer holdes konstant – for dernæst at vurdere elementets betydningsmæssige status. (Foto: Shutterstock)

Lingvistisk set går en kommutationsprøve kort sagt ud på at ombytte et element med et andet element – mens alle øvrige elementer holdes konstant – for dernæst at vurdere elementets betydningsmæssige status. (Foto: Shutterstock)

For at afprøve om noget betyder noget, så kan man prøve at skifte det ud. Det er i grunden en ret simpel øvelse.

For eksempel: Jeg har en halvny Peugeot i carporten, men ville det betyde noget, hvis jeg i stedet havde fx en halvny Bugatti, ingenting eller en tre-hjulet cykel?

Selvom jeg ikke har mulighed for at realitetsteste alle tre alternativer, så giver selv den hypotetiske udskiftning af bilen et praj om dens aktuelle betydning.

Den nævnte prøve er frejdigt inspireret af lingvistikkens såkaldte kommutationsprøve. Princippet har været længe kendt, men betegnelsen og metoden blev især raffineret af den danske semiotiker Louis Hjemslev for godt 70 år siden.

Indholdet afhænger selvfølgelig af den audiovisuelle tekst

Lingvistisk set går en kommutationsprøve kort sagt ud på at ombytte et element med et andet element – mens alle øvrige elementer holdes konstant – for dernæst at vurdere elementets betydningsmæssige status. Når man interesserer sig for musikalsk betydningsdannelse i audiovisuelle udtryk, så kan man også i den sammenhæng lade sig inspirere af kommutationsprøver som et analyseinstrument.

Jeg vil her præsentere et forslag til en rammesætning af et sådant analyseinstrument. Rammen består af fire hovedprøver benævnt udeladelse, tilføjelse, substituering og reorganisering (se venstre kolonne i tabel 1). Hver af de fire hovedprøver er derudover specificeret på fire måder (se midterste kolonne i tabel 1).

Rammens mere konkrete indhold kommer selvfølgelig an på den særlige audiovisuelle tekst, som er under granskning – det være sig fx et uddrag af en film, en reklame, en dokumentarudsendelse eller TV Avisens indledning.

I det følgende vil jeg eksemplificere prøverne (se højre kolonne i tabel 1) med henvisning til en reklame for Apple’s iPad inkluderende uddrag fra The Blue Van’s There Goes My Love (se reklamen her og en tidligere omtale af reklamen her).

Tabel 1. Oversigt over kommutationsprøver ift. musik i audiovisuelle udtryk.

Tabel 1. Oversigt over kommutationsprøver ift. musik i audiovisuelle udtryk.

Det kan være vanskeligt at holde alle øvrige elementer konstante

Prøverne afføder ikke en entydig bestemmelse af, hvad musikken betyder. Prøverne er også til en vis grad gensidigt infiltrerede, idet én afprøvning kan implicere andre afprøvninger.

Det er med andre ord vanskeligt at 'holde alle øvrige elementer konstante', når vi har med musik at gøre. Prøverne giver imidlertid en række fingerpeg i forhold til, hvorvidt den givne musik – fx netop dens oprindelse, strukturering og/eller relation til det viste – betyder noget.

Prøverne kan, som antydet, vise sig udbytterige selv som tankeeksperimenter, selvom det selvfølgelig vil være yderligere oplysende at producere de nævnte eksemplificeringer, så man (og andre) kan få faktisk syn og hørelse for sagen.

Under alle omstændigher skal opfordringen lyde: prøv det.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk