Kommer Ruslands aggression til at skubbe Europa mod energi-uafhængighed og hurtigere grøn omstilling?
Europa er lige nu dybt afhængige af gas fra Rusland, men måske kommer krigen i Ukraine til at markere et vendepunkt.
vindmøllepark vindmøller grøn energi omstilling rusland ukraine gas fossile brændstoffer klima uafhængighed energikrise

Måske reagerer de europæiske lande ved at opføre flere vindmølleparker. Men der er også risiko for, at kulkraft vil blive hevet frem igen for at dække energibehovet på bekostning af den grønne omstilling, vurderer forskerne bag denne artikel. (Foto: Shutterstock)

Måske reagerer de europæiske lande ved at opføre flere vindmølleparker. Men der er også risiko for, at kulkraft vil blive hevet frem igen for at dække energibehovet på bekostning af den grønne omstilling, vurderer forskerne bag denne artikel. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

I 1973 ramte efterkrigstidens økonomiske opsving muren. Olieproducenterne begrænsede udbuddet, hvilket sendte oliepriserne på himmelflugt. Efterdønningerne af oliechokket betød, at lande som USA begyndte at arbejde mod egentlig energi-uafhængighed.

I 2022 kan vi meget vel se historien gentage sig selv, i takt med at den russiske invasion af Ukraine udfolder sig.

Men hvorfor? Toneangivende europæiske nationer som Tyskland har vendt sig mod Rusland for at kunne udfylde tomrummet, nu hvor kulkraftværker bliver sendt på pension, og hvor atomkraft er farvet af Fukushima-ulykken, og indtil vi når det punkt, hvor vedvarende energikilder, der ikke udleder drivhusgasser, fuldt ud kan dække energi-behovet.

Næsten 40 procent af EU’s gasforbrug kommer fra Rusland. Med det in mente er det naturligt, at invasionen af Ukraine får de europæiske ledere til at tænke over, om det er en holdbar løsning. Krigen i Ukraine er udbrudt på et tidspunkt, hvor store dele af verden allerede står i et energi-kaos, med pandemi-relaterede forstyrrelser i transportsektoren, der har resulteret i skyhøje energipriser.

Og for at gøre det endnu mere indviklet, så er invasionen sket kun få dage før FN's klimapanel, IPCC, udgiver en rapport om den regionale klimapåvirkning og –tilpasning, der sætter en tyk streg under vigtigheden af at reducere skaden klimaforandringer forårsaget af fossile brændstoffer.

Så hvordan kommer det her til at udspille sig?

Hvorfor Rusland er vigtig for verdens energiforbrug

Eksporten af fossile brændstoffer er en hjørnesten i den russiske økonomi. Nationen med de 145 millioner indbyggere er en af verdens største energieksportører, og Rusland er førende i eksport af gas, den næststørste eksportør af råolie og den tredje største eksportør af kul.

Men Rusland er i allerhøjeste grad klar over, at eksporten til Europa er truet, eftersom store dele af kontinentet har tilsluttet sig målet om at udfase fossile brændstoffer.

Kullobbyister i Rusland har i årevis aktivt arbejdet på at udvide det asiatiske marked, netop grundet truslen fra europæiske klimarelaterede restriktioner.

Selvom Europa stadig er Ruslands største kunde, når det kommer til gas, ønsker Rusland at udvide markedet ved at øge forsyningen til Kina.

I 2019 begyndte Power of Siberia-gasledningen således at transportere gas fra Sibirien direkte til Kina. Få uger før invasionen af Ukraine annoncerede Rusland, at der var blevet indgået en aftale om endnu en gasledning til Kina.

Det er sandsynligt, at Rusland kun vil vende sig endnu mere mod Asien, det politiske klima taget i betragtning.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Hurtigere grøn omstilling?

Så sent som i januar annoncerede Tysklands nye klima- og økonomiminister, at en række store tiltag ville blive sat i værk. Disse skulle få landets ellers meget sløve grønne omstilling op i fart.

Og nu? Vi tror på, at krisen har potentialet til at sætte farten op på den grønne omstilling i hele Europa, mens kontinentet forsøger at mindske sin afhængighed af russisk gas.

Vi kommer måske til at se en større indsats for at skabe en indbyrdes forpligtende, vedvarede energisektor, for eksempel i form af havvindmølleparker, hvis produktion kan deles mellem flere europæiske nationer.

Men det er på ingen måde sikkert. I den nære fremtid er der desværre en massiv risiko for, at krisen i Ukraine vil få de europæiske ledere til at fokusere på at få dækket deres energibehov på bekostning af den grønne omstilling.

Det er muligt, at kulkraft igen bliver hevet frem. Lande som Tyskland vil måske ligefrem være tvunget til at gentænke eller udskyde deres planer om atomkraft.

Andre store spillere på eksportmarkedet for fossile brændstoffer, eksempelvis Australien, er allerede ved at køre sig i stilling til at dække de huller, der måtte opstå på det europæiske marked.

Hvad betyder det for den internationale klimaindsats?

Når det kommer til klima er Rusland anset for at være en notorisk efternøler og har som sådan ikke ligefrem været en velvillig deltager i internationale klimaforhandlinger.

Op til klimakonferencen COP26 i Glasgow sidste år gav Rusland små tegn på, at de måske var åbne overfor en mere seriøs linje på klimaspørgsmålet. Putin tilsluttede sig en erklæring om, at Rusland skal være kulstofneutralt i 2060, og også udviklinger i indenrigspolitikken har de sidste måneder peget på, at der er en omvæltning på vej.

Krigen vil åbenlyst stå i vejen for denne. Et hvilket som helst potentiale for et russisk engagement i klimaspørgsmålet er fejet af banen – i hvert fald frem til det næste store klimatopmøde i Egypten senere i år.

Med Ruslands rolle som en af verdens fem største udledere af drivhusgasser, er det her et klart tilbageslag for den internationale klimaindsats.

Kan vi forvente anden skade på miljøet?

Såvel traditionel som cyberkrigsførelse kan tilføje markant til udledningen af drivhusgasser og dermed gøre massiv skade på miljøet samt mange plante- og dyrearter. De dystre implikationer for både nulevende og fremtidige generationer blev fremhævet på dramatisk vis, da russiske tropper indtog Tjernobyl.

russiske soldater ukraine donbass 2014

Ruslands indtog i Ukraine, og særligt nyhederne om kampe ved Tjernobyl-værket har fået mange til at frygte, hvilke konsekvenser krigen kan have for miljøet. Dette foto er fra besættelsen af Krim-halvøen i 2014. (Foto: Shutterstock)

Der er ingen, der kender til Ruslands planer, men målrettet destruktion af atomkraft-faciliteter, uanset om det blev brugt som våben eller som defensiv afskrækkelse, ville højst sandsynligt bryde international lovgivning.

Hensynsløs ødelæggelse af miljø og natur er en krigsforbrydelse på linje med at gå efter civilbefolkningen eller at smadre vigtig kulturarv. Røde Kors udstak i 2020 retningslinjer for, hvordan man beskytter miljøet i krigstid.

Disse retningslinjer gør de stridende parters forpligtelser meget tydelige, men historisk set hjælper det ikke meget, når nogen skal stilles til ansvar.

Og det er det egentlige problem. I de konstituerende dokumenter for den internationale straffedomstol (ICC) står der, at det er en krigsforbrydelse, hvis man intentionelt er skyld i: »udbredt, langsigtet og massiv skade på det naturlige miljø«, såfremt det tydeligvis er overdrevent i forhold til, hvad der rent militært ville give mening.

Rusland underskrev denne aftale, Rom-statuetten, i 2000, men har aldrig stadfæstet aftalen om at blive medlem. I 2016 meddelte Rusland, at de helt ville trække sig fra ICC.

Denne udmelding kom kort efter, at domstolen dømte Ruslands aktivitet på Krim-halvøen efter annekteringen i 2014 som en »fortsat besættelse«.

Det internationale samfund er også kommet frem til en historisk aftale i 2021 om definitionen af økomord (på engelsk: ecocide). Betegnelsen dækker over »ulovlige eller hensynsløse handlinger, begået med viden om, at der er en substantiel sandsynlighed for massiv og udbredt eller langsigtet skade på miljøet som følge af disse handlinger«.

Det betyder, at det er muligt at den russiske regering bliver stillet til ansvar for de miljømæssige såvel som humanitære konsekvenser, deres nuværende aggression måtte lede til.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Sara Eleonora Hougaard. 

 

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk