Kold krig og coronakrise: Regeringer vil redde samfund og sig selv med social kontrol
Når krisen kradser, står den personlige frihed for skud. Befolkningen er nemlig en risikofaktor, der må kontrolleres.
atombombe-prøvesprængning-castle-bravo

Brintbomben ændrede forestillingen om, hvad krig fundamentalt er. Fra da af var hele samfund i fare. Her ses Castle Bravo-prøvesprængningen 1. marts 1954, som pulveriserede det meste af Bikini-atollen i Stillehavet. (Foto: United States Department of Energy)

Brintbomben ændrede forestillingen om, hvad krig fundamentalt er. Fra da af var hele samfund i fare. Her ses Castle Bravo-prøvesprængningen 1. marts 1954, som pulveriserede det meste af Bikini-atollen i Stillehavet. (Foto: United States Department of Energy)

Ordet 'beredskab' er på alles læber, efter corona kom til Danmark. Er vi forberedte nok? Har vi foranstaltninger og forsyninger på plads? Er lovgivningen tidssvarende?

Vores bevægelsesfrihed er på en del områder blevet væsentligt indskrænket, og nu, hvor vi forsøger at balancere, hvor løse tøjlerne kan være, er vi kommet i gang med en vigtig debat om, hvordan og hvor meget og ikke mindst: Hvor meget er for meget?

Men selvom vi med den aktuelle situation betræder helt ny grund som samfund, er en del af problemstillingerne ikke nye.

Med denne artikel vil jeg gerne drage en parallel til en nær fortid; da begrebet 'civilt beredskab' i dets nuværende form blev opfundet, kom til Danmark, og hvad det bragte med sig.

Beredskabsbegrebet har siden den kolde krig hængt uløseligt sammen med social kontrol, for i sidste ende er det ikke blot menneskeliv, som regeringer verden over ønsker at redde.

Det er også sig selv.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

Mørkt trusselsbillede lå til grund for 'civilt beredskab'

Beredskabsbegrebet gjorde sit indtog i dansk politik i 1956, da daværende statsminister H.C. Hansen indkaldte det nyoprettede 'Regeringsudvalget for civilt beredskab' til sit første møde.

Tre år senere, i 1959, vedtog Folketinget Danmarks første lov på området, nemlig 'Lov nr. 342 om civilt beredskab'.

Baggrunden var dyster. Den kolde krig var dybfrossen, og udviklingen af de altødelæggende brintvåben havde taget fart – en brintbombe er 1.000 gange stærkere end en atombombe af den type, der blev brugt i Hiroshima og Nagasaki.

I takt med, at våbnene blev større og mere frygtindgydende, skiftede forestillingen om 3. verdenskrig fra noget, man kunne håndtere og overleve, til et billede af totalt nukleart ragnarok.

Regeringer verden over stod overfor noget, man dårligt vidste, hvad var, men forberede sig på det skulle man jo.

Det var indbygget i den kolde krigs logik, at man simultant forberedte sig på krigen og håbede, at den ikke kom.

NATO introducerer civilt beredskab

I 1952 oprettede NATO en civilforsvarskomité, hvor repræsentanter fra medlemslandenes civilforsvar mødtes og udvekslede viden og erfaringer.

I lyset af brintbombens indtog i midten af 1950’erne besluttede man i NATO dog at samle al civil planlægning – herunder også ting som infrastruktur, nødforsyninger med videre – under en ny seniorkomité for civilt beredskab.

Civilt beredskab fandtes allerede som praksis, men nu blev det et officielt begreb og selvstændigt område med forstærket fokus i NATO. USA førte, som så ofte før, an indenfor alliancen.

Civilt beredskab skulle redde samfund og regering

Mens civilforsvarets førsteprioritet var befolkningens overlevelse, var det civile beredskab indrettet på samfundets overlevelse.

Dette definerede USA og NATO som regering og myndigheder – regeringens overlevelse og fortsatte kontrol med landet var slet og ret første prioritet.

I Danmark var en af de mest markante fysiske manifestationer det gigantiske bunkeranlæg REGAN (regeringsanlæg) Vest, hvor regering og kongehus kunne huses i en krig. Også andre NATO-lande byggede store regeringskomplekser.

Befolkningerne måtte nøjes med pjecer, der anviste, hvordan man lavede et shelter i sin kælder eller baghave. Hvis man da havde sådan en.

Kom en tur med ind i REGAN Vest, som en dag skal åbnes for offentligheden som museum. (Video: Rebildporten / YouTube)

Angst for panik og opstand

Så vidt regeringens fysiske overlevelse. Men den skulle også opretholde kontrollen med samfundet, det vil sige sikre at befolkningerne fortsat støttede den eksisterende samfundsindretning.

Civilforsvar og civilt beredskab i Danmark
  • 1938: Statens Civile Luftværn bliver oprettet som Danmark første civilforsvarsorganisation.
  • 1949: Civilforsvarsstyrelsen afløser Statens Civile Luftværn. Samtidig vedtages den første egentlige danske lov om civilforsvar. Civilforsvarsstyrelsen ligger under Indenrigsministeriet.
  • 1956: Udvalget vedr. civilt beredskab oprettes under Statsministeriet.
  • 1959: Lov om civilt beredskab, som holdt hånd i hanke med beredskabsplanlægningen frem til:
  • 1962: Beredskabsplanlægningen flyttes fra Statsministeriet til Indenrigsministeriet.
  • 1974: Arbejdet med civilt beredskab lægges ind under Civilforsvarsstyrelsen.
  • 1993: Civilforsvarsstyrelsen afløses af Beredskabsstyrelsen.
  • 2004: Beredskabsstyrelsen flyttes fra Indenrigsministeriet til Forsvarsministeriet.

Det civile beredskabs prioriteter afslørede en angst for den ukontrollerede befolkning. Der kunne udbryde panik og/eller mere eller mindre koordinerede opstande i ly af en eksisterende krisesituation.

Befolkningerne var således en potentiel trussel. Men NATO kunne ikke blande sig i ordenshåndhævelse, som er en indenrigs-opgave. Man kunne kun nøjes med at indskærpe overfor de enkelte lande, at de skulle vedtage beredskabslove (som Danmark altså gjorde i 1959) og forberede og instruere deres befolkninger i korrekt opførsel i krig.

Således er den ikoniske danske 'Hvis krigen kommer'-pjece fra 1962 lige så meget en instruks i korrekt opførsel som i overlevelse

Meget sigende er pjecen udarbejdet i regeringsudvalget vedrørende civilt beredskab og udsendt af Statsministeriet – ikke civilforsvaret.  

Den sociale kontrol var således bygget ind i beredskabsbegrebet fra start.

Kontrol af befolkningen blev genstand for fokus i en sådan grad, at den tyrkiske repræsentant på et af NATO-møderne tørt bemærkede, at man vel stadig også burde have nogen grad af traditionelt civilforsvar, ellers ville der ikke være nogen befolkning tilbage at kontrollere.

Regeringsbevarende tiltag under coronakrisen

Set i et historisk lys er det altså ikke overraskende, når den nuværende COVID-19-pandemi har ført til en række regler for folks ageren i det offentlige rum.

Det er en grundlæggende del af beredskabstanken at bede folk om at opføre sig på bestemte måder for at mindske virkningen af en krise – og det kan give god mening.

Men også her har vi set eksempler på samfunds- eller regeringsbevarende tiltag, som ikke umiddelbart kan henføres til et hensyn til sygdomsspredning.

Love uden begrundelse i sundhed eller økonomi

I håndteringen af COVID-19 har vi set tre forskellige typer tiltag og lovgivning.

  • For det første dem som handler om at undgå smitte: Vask hænder, hold afstand, undgå store forsamlinger med videre.
  • For det andet tiltag, som handler om økonomiske forhold: Hjælpepakker, lempelse af restriktioner på dagpenge og kontanthjælp, lønkompensation og så videre.
  • Endelig – for det tredje – har vi også set tiltag, som ikke har en oplagt begrundelse i sundhedsmæssige eller økonomiske/sociale forhold, nemlig ændringer af straffeloven i form af højere straf for en række overtrædelser.

Det drejer sig om eksempelvis om 'Lov om vold/trusler/hån mod personer i offentlig tjeneste samt bestikkelse' (§§ 119-122) og 'Lov om forbrydelser mod den offentlige orden og fred' (§§ 133-134 b).

De to udgår dog kun en lille del af de mange ændringer, se hele listen i boksen under artiklen.

Lovændringer skal skabe social kontrol

Regeringens begrundelse for ændringerne i straffeloven var, at det skulle anses for en skærpende omstændighed at begå kriminalitet i 'ly' af pandemien.

Selvom dommerforeningen mente, at dens medlemmer nok var i stand til at genkende dette som skærpede omstændigheder uden ekstra lovgivning, vedtog Folketinget lovene som en understregning af, at nu ville der blive slået ekstra hårdt ned.

Regeringens konkrete begrundelse lød: »Udbruddet af COVID-19 har medført nye former for kriminalitet, der baserer sig på den frygt og usikkerhed, som fremkomsten af COVID-19 har bragt med sig

Det er en spøjs formulering, da det netop drejer sig om en skærpelse af straffen for eksisterende kriminalitetsformer – ikke nye former for kriminalitet.

Det er tilsyneladende ekstra vigtigt, at borgerne under en krise holder sig på dydens smalle sti. Kriseberedskab handler altså også – stadig – om kontrol med befolkningen.

Politiet afgør, hvordan skærpet lov skal fortolkes

Et af de mere interessante tiltag ligger begravet i bestemmelserne om forbrydelser mod den offentlige orden og fred.

Det vil sige det, som i loven hedder »opløb« – altså den form for uordnet opførsel, man traditionelt har været bange for i forbindelse med kriser.

Her finder man også skærpet straf for overtrædelse af §134b, som slår fast, at tildækning af ansigtet selv til lovlige demonstrationer, møder, optog med videre er forbudt – det vi kender som maskeringsforbuddet.

Forbuddet gælder ikke, hvis tildækningen sker med et »anerkendelsesværdigt formål«, hvilket politiet formentlig vurderede, at der var tale om den 7. juni.

Her deltog op mod 15.000 mennesker i en demonstration arrangeret af den danske gren af Black Lives Matter-bevægelsen. De fleste var dækket af mundbind grundet risikoen for smitte med COVID-19.

Dette viser også, at de skærpede bestemmelser ikke tages i brug for enhver pris, men ligger i skuffen som et værktøj, der kan tages frem, hvis regering eller politi vurderer, at det er nødvendigt.

Er placering af styrelse udtryk for målet om social kontrol?

Et andet tiltag var en ny Styrelse for Forsyningssikkerhed (hurtigt døbt ’Coronastyrelsen’ i medierne), som blandt andet skal sikre »at der er de nødvendige lagre af værnemidler, forbrugsstoffer og andre kritiske ressourcer« og stå for koordinering af coronatests.

Altså et koordinerende organ som har overblik over det danske beredskab mod COVID-19-pandemien. Det er for så vidt ikke et tiltag, som overrasker eller skaber løftede øjenbryn.

Hvad der derimod kan undre, er placeringen – styrelsen blev nemlig lagt under Justitsministeriet.

Man kunne argumentere for, at en styrelse nedsat til at håndtere en pandemi hørte til under Sundhedsministeriet, eller at den grundet sin tværfagligt koordinerende rolle var oplagt at lægge i Indenrigs- eller Statsministeriet (hvor hhv. Civilforsvarsstyrelsen og Udvalget vedr. civilt beredskab i sin tid havde hjemme).

Man kunne også have lagt den hos Beredskabsstyrelsen, som ligger under Forsvarsministeriet.

Der er ikke blevet givet nogen begrundelse for at lægge styrelsen under Justitsministeriet, men det er oplagt at se det som – endnu – et udtryk for den tætte forbindelse mellem beredskab/krisehåndtering og social kontrol, primært opretholdelse af lov og orden, som er en hjørnesten i beredskabstanken.

Befolkninger er som udgangspunkt medspillere

Ser man kun på de sundhedsrelaterede tiltag, har de heller ikke været problemfri. Det påpeger tænketanken Justitia i en rapport, der retter kritik mod den omfattende adfærdsregulering.

Tænketanken fremfører, at lovændringerne er sket på bekostning af borgernes retssikkerhed, et skred i magtbalancen mellem regering og Folketinget samt en »usædvanlig sammenblanding af Justitsministeriets og Sundhedsministeriets beføjelser.«

Denne trang til adfærdsregulering passer godt med, at når kriser kradser, anser regeringer befolkningen for en risikofaktor. Selvom forskningen også peger på, at befolkninger rent faktisk er responsive, ansvarlige og tilpasningsdygtige.

Det gælder ikke mindst i forhold til at handle og hjælpe til i deres nærområder. Ikke desto mindre er det mediebilleder af for eksempel plyndringer efter orkanen Katrina i USA i 2005, som bliver hængende – også selvom plyndringerne var relativt få og at langt flere hjalp og støttede lokalsamfundet.

En krise kan få bægret til at flyde over

Billedet af den let antændelige befolkning er dog ikke altid ubegrundet. For selvom kriser kan få folk til at stå sammen og støtte op om en eksisterende regering, kan de også være katalysatorer for underliggende samfundsspændinger.

Det har ikke skortet på politimord på sorte borgere i 2010’ernes USA. Men mordet på George Floyd i 2020 ledte til demonstrationer i en skala, som ikke er set i nyere tid.

Årsagen til, at bægeret flød over, som det gjorde denne gang, debatteres stadig, men de fleste kommentatorer synes at være enige om, at både Trumps præsidentembede og pandemien er faktorer, som spiller ind.

Selvsamme pandemi har også ansporet til protester fra højreorienterede miljøer i USA, som mente, at netop tiltagene mod smitte var et indgreb i deres frihedsrettigheder. Dette har også været tilfældet i andre lande.

Herhjemme lagde vi ud med en overvældende bred støtte til regeringens lockdown-tiltag i marts, som dog efterhånden er blevet afløst af mere kritik og debat – særligt om og i hvor høj grad regeringens tiltag byggede på anbefalinger fra sundhedsmyndighederne.

Senest har et lækket udkast til en ny, langtidsholdbar epidemilov, som skulle afløse den hastebehandlede lov fra marts, høstet massiv kritik, netop for at indeholde for vidtgående magtbeføjelser til regeringen, uden om Folketinget.

Denne debat er vigtig og vil formentlig fortsætte, mens pandemien står på, og når den en dag – forhåbentlig – er ovre.

Og her er det altså værd at huske, at det ikke er første gang en regering opvejer, og indskrænker, personlig frihed til fordel for den bestående orden og for egen overlevelse.

Tak til gode kolleger på forskningsprojekterne 'Hvis krigen kommer' og 'Danish Civil Defence' (DACIDE) samt Sine Tarby for sparring.

​Skærpede straffe blev vedtaget i hast

Der er en lang række eksisterende straffelovsparagraffer, som har fået en skærpet straf under coronakrisen.

Der gik blot en uge fra regeringen fremsatte sit forslag om stramninger 26. marts, til at Folketinget vedtog loven 2. april.

Her er listen over paragrafferne med skærpede straffe:

  • Vold/trusler/hån mod personer i offentlig tjeneste samt bestikkelse (§§ 119-122)
  • Forbrydelser mod den offentlige orden og fred (§§ 133-134 b)
  • Modtagelse af bestikkelse (§ 144)
  • Falsk erklæring/vidnesbyrd på tro og love (§§ 161 og 163)
  • Dokumentfalsk (§ 172, jf. § 171, stk. 1)
  • Salg/udbredelse af uvirksomme lægemidler (§ 189)
  • Legemsbeskadigelse på person der er særligt udsat jvf. sit arbejde (§ 247, stk. 2)
  • Adgang og udbredelse heraf til datasystem (§ 263, stk. 1 og stk. 3, jf. stk. 1, § 263 a)
  • Tyveri og indbrudstyveri (§§ 276-276 a)
  • Underslæb (§ 278)
  • Forsætligt og groft uagtsomt bedrageri (§§ 279 og 300 a)
  • Databedrageri (§ 279 a)
  • Mandatsvig (§ 280)
  • Afpresning (§ 281)
  • Åger (§ 282)
  • Skyldnersvig (§ 283)
  • Røveri (§ 288)
  • Svig og særligt groft svig med offentlige midler (§§ 289 og 289 a)
  • Forsætligt og groft uagtsomt hæleri (§§ 290 og 303)
  • Hvidvask (§ 290 a)
  • Brugstyveri (§ 293)
  • Uberettiget anvendelse af betalingsoplysninger (§ 301)
Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om den 'sure' skildpadde her.