Københavns fejlslagne nettonul-CO2-mål sår tvivl om andre store klimaplaner
Klimaløfterne skal ses bedre efter i sømmene.
København klimaneutral klimamål løfte målsætning CO2 CCS teknologi udledningsmålsætningen politik overborgmester

Udviklingen i København belyser problemer, som kan sætte en kæp i hjulet på andre netto-nul-strategier. (Foto: Shutterstock)

Udviklingen i København belyser problemer, som kan sætte en kæp i hjulet på andre netto-nul-strategier. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

København, som ofte bliver hyldet som én af verdens grønneste byer for sin cykelkultur og andre initiativer, opgav for nylig sit mål om klimaneutralitet i 2025.

Dette første fejlslagne forsøg i det globale kapløb om netto-nuludledning (balance mellem mængden af CO2, som bliver udledt, og CO2, som bliver absorberet) er muligvis et varsel om, at der vil blive trukket i land af andre klimamålsættere, hvilket indikerer, at klimaløfterne skal ses bedre efter i sømmene.

Siden 2012, hvor København lancerede sin plan om at blive den første CO2-neutrale hovedstad i verden i 2025, har byen nydt både international anerkendelse og et markant løft i markedsføringen af hovedstaden.

Trækker sig fra at søge den store CCS-støttepulje

København forventer at reducere emissionerne med 80 procent ved for eksempel at omstille byens el- og fjernvarmesystemer til biomasse, vind og solenergi, renovere bygninger for at gøre dem energieffektive samt forbedre den offentlige transport.

Den resterende udledning skulle fjernes ved at installere CCS-teknologi til fangst og lagring af CO2 på det lokale affalds-til-energianlæg. 

Det ville fjerne CO2 fra skorstenene, før det bliver udledt i atmosfæren, og isolere det til senere underjordisk lagring.

Men i begyndelsen af august 2022 meddelte det semi-offentlige forsyningsselskab Amager Ressourcecenter (ARC), som administrerer anlægget, at man har valgt at trække sig fra at søge den nationale store CCS-støttepulje.

Denne støttepulje, hævder ARC, ville ellers have gjort forsyningsselskabet i stand til at opfange CO2 genereret ved at brænde byens affald. Så nu opgiver København at opfylde målsætningen.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet,  Syddansk Universitet & Region H.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Sparer på vigtige detaljer

Byer som Glasgow og Helsinki, lande som Sverige og Storbritannien, og virksomheder, som eksempelvis IKEA og Apple, har afgivet lignende løfter om at være CO2-neutrale i 2030, 2045 eller 2050. 

Det giver et indtryk af, at tilstrækkelige foranstaltninger til at imødegå klimaforandringer er på trapperne.

Alligevel indikerer en række rapporter og studier, at disse løfter ofte sparer på vigtige detaljer ved at undlade at inkludere statusrapporter eller specificere de emissioner, de er rettet mod.

Kritikere har advaret om, at idéen om netto nul kun tjener som grønvaskning af landenes og virksomhedernes omdømme, mens de forklejner det presserende behov for dekarbonisering.

København bliver næppe den sidste by eller virksomhed, som opgiver sit netto-nul-løfte. 

København er et eksempel på, hvordan lignende klimaplaner risikerer at falde fra hinanden i fremtiden, fordi man sætter sin lid til umoden teknologi og ekstern finansiering.

Tiltro til teknologien

Udviklingen i København belyser to problemer, som kan sætte en kæp i hjulet på andre netto-nul-strategier. 

For det første byens afhængighed af umoden teknologi. Københavns plan om at nå netto-nul-emissioner omfattede ikke altid CCS-teknologien. 

Da byen offentliggjorde sit 2025-mål i 2012, havde Folketinget netop afvist en ansøgning fra det svenske energiselskab Vattenfall om at installere CCS på sit kulkraftværk i det nordlige Jylland.

Danske politikere ønskede at se, hvad der skete med CCS i udlandet, før de ville tillade teknologien i Danmark.

I stedet byggede Københavns netto-nulplan i 2012 på en forventning om at kunne reducere energi-til-affaldsanlæggets emissioner ved at genanvende mere plastikaffald og øge forholdet mellem organisk affald (da det ville tælle som CO2-neutralt). 

København klimaneutral klimamål løfte målsætning CO2 CCS teknologi udledningsmålsætningen politik overborgmester

Planen om CO2-fangst på Amager Bakke var en vigtig del af ARC's arbejde med at gøre borgernes affald CO2-neutralt og et væsentligt bidrag til at gøre København til verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. (Foto: Kallerna/CC BY-SA 4.0)

Men da den tredje og sidste køreplan for Københavns omstilling blev præsenteret i 2021, manglede hovedstaden 430.000 ton CO2 for at nå målsætningen om CO2-neutralitet i 2025. 

Sideløbende med andre tiltag skulle CCS – i overensstemmelse med ny national politik - installeres på anlægget for at mindske forskellen ved at reducere CO2-udledningen med 390.000 ton.

Ifølge forsyningsselskabet, der administrerer anlægget på Amager Ressourcecenter, kan teknologien indfange op til 500.000 ton CO2 årligt fra affaldsforbrændingen.

CCS-teknologiens meritter er ikke imponerende

København er ikke alene om at inkludere CCS-teknologien i sin klimastrategi. Oslo og Stockholm forventer også at nå netto nul ved hjælp af CCS. 

Danmarks nationale klimastrategi forventer, at CCS vil indfange mellem 3,5 millioner ton og 8 millioner ton CO2 i 2030.

På trods af tiltroen er CCS-teknologiens meritter ikke imponerende.

Et nyt studie foretaget af tænketanken Institute for Energy Economics and Financial Analysis viste, at CCS-projekter har en tendens til at underpræstere i forhold til deres mål for udledningsreduktioner.

Dedikeret investering i CO2-lagringsteknologi har også været træg. Som følge deraf bruges CCS i vid udstrækning til at forlænge de fossile brændstoffer holdbarhed, da opfanget COkan injiceres i oliebrønde for at udvinde yderligere olie. 

Disse - og andre problemer - blev rapporteret til kommunalledere i København som væsentlige risici for 2025-målet.

Manglende ansvarlighed

Det andet problem er spørgsmålet om ansvarlighed. Hvem er i sidste ende ansvarlig for, at København ikke har nået sit netto-nulmål? 

Da forsyningsselskabet ARC første gang annoncerede sin plan om at implementere CCS på affaldsenergianlægget i 2021, regnede ARC med ekstern finansiering og en understøttende politisk ramme.

Nu kritiserer lederen af byens teknologi- og miljøudvalg politikerne for bevidst at opstille økonomiske kriterier, som forsyningsselskabet ikke kan opfylde, hvilket står i vejen for, at hovedstaden kan blive klimaneutral. Og så er ansvarsstafetten givet videre.

Udledningsmålsætningen skal være baseret på troværdige tiltag, som ligger inden for målsætternes beføjelser.

Der skal være klare måder at tildele ansvarlighed, hvis planerne mislykkes. 

Spørgsmålstegn ved validiteten

Når organisationer praler med deres løfter, som i sidste ende afhænger af andres handlinger for at lykkes, har offentligheden ret i at sætte spørgsmålstegn ved validiteten.

Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen, mener stadig, der er håb om, at det lykkes byen at blive klimaneutral i 2026, 2027 eller 2028. 

Men dette eksempel viser alligevel, hvor nemt netto nul-planer kan falde fra hinanden.

Det afslører farerne ved den nuværende ukoordinerede tilgang til at nå netto nul, hvor enhver organisation frit kan afgive sine egne opsigtsvækkende løfter uden fuldt ud at tage højde for, om det nu også lykkes. 

Det, vi har brug for, er, at beslutningstagere i politik og erhvervslivet præsenterer troværdige planer for den dybtgående dekarbonisering af samfundet, der er behov for.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk