Hvordan vælger de stemmeberettigede, når de ikke kan lide én eneste af de personer, der står på stemmesedlen?

Adfærdsforskere har studeret beslutningsprocessen, herunder stemmeafgivelse, i flere årtier. Men forskerne giver almindeligvis forsøgsdeltagerne én tiltrækkende valgmulighed.

Og det fik os til at spekulere: Hvad gør vælgerne, når de synes, at alle valgmulighederne er dårlige? 

Tyer de så til partitilhørsforhold, eller slår de måske plat eller krone?

LÆS OGSÅ: Forsker: Statistikken og historien levner ikke Donald Trump en chance

Samme resultat, men helt anden beslutningsproces

Spørgsmålet er især relevant i forbindelse med det aktuelle præsidentvalg, fordi de to kandidater har den laveste ‘approval rating' nogensinde.

Da vi forskede for at besvare dette spørgsmål, fandt vi en tendens til, at vi stemmer ved at afvise de valgmuligheder, vi ikke bryder os om, snarere end at stemme på den person vi føler mindst uvilje over for.

Forestil dig, at vi har to ikke ønskværdige kandidater kaldet Tilly og Ron. 

Når vi står over for de to 'dårlige' valgmuligheder, er vi som vælgere mere tilbøjelige til at vælge Tilly, fordi vi ikke bryder os om Ron, end vi er til aktivt at vælge Tilly.

Selvom slutresultatet bliver det samme, er det en ganske anden tankeproces, der ligger bag vores beslutning.

LÆS OGSÅ: Præsidentkandidaterne har glemt videnskaben

Fravalget er både velovervejet og bevidst

Vi er adfærdspsykologer, som studerer den måde, mennesker træffer beslutninger på, og vi mener, at netop denne forskel kan have en effekt på resultatet af det kommende præsidentvalg.

Hvis de amerikanske vælgere vælger ved at fravælge, er det andre informationer, de baserer deres beslutning på, når de træffer deres valg.

Måske er det endda en bedre måde at træffe en beslutning på, for et fravalg er både velovervejet og bevidst.

Ved fravalg er vælgerne mindre tilbøjelige til at blive påvirket af uvæsentlige og ligegyldige argumenter og informationer om kandidaterne, som de måske hører i medierne. 

De er mindre tilbøjelige til at tro på rygter.

Faktisk kan man som samvittighedsfuld vælger være godt tjent med at foretage et fravalg, fordi det gør beslutningen mere bevidst.

LÆS OGSÅ: Hvorfor holder vi med Frank Underwood?

Valget om at fravælge

I forbindelse med et online-studie, som vi foretog i april, bad vi deltagerne vælge mellem enten Hillary Clinton eller Donald Trump som kandidat til præsidentposten.

Deltagerne, som havde en positiv holdning til mindst én af kandidaterne, var mere tilbøjelige til at udvælge en kandidat, mens forsøgsdeltagerne, som hverken brød sig om Hillary Clinton eller Donald Trump, var mere tilbøjelige til at fortage deres valg ved at fravælge den ene kandidat.

Da vi havde fastslået, at vi bruger fravalgsstrategier for at foretage beslutningen om, hvem vi skal stemme på, hvis vi ikke bryder os om kandidaterne, ville vi gerne afprøve, hvordan fravalgsstrategien kan ændre de informationer, som vi fokuserer på, og som kan være afgørende for vores beslutning.

Det er vigtigt at holde for øje, at det ikke handler om overfladiske negative egenskaber som eksempelvis en dominerende og bølleagtig stemme eller en suspekt spraytan-afhængighed. Fravalg tvinger vælgere til at vælge mere bevidst og velovervejet - og se kandidaterne efter i sømmene. (Foto: Shutterstock)

Mindre tilbøjelige til at blive påvirket af sensationsprægede rygter

I forbindelse med ni forskellige studier,  hvoraf adskillige vil blive publiceret i Journal of Consumer Research, fandt vi, at vores beslutningsproces er mere bevidst og velovervejet, når vi benytter fravalgsstrategier.

Sagt med andre ord, vi er mere opmærksomme på alle informationerne, både de postive og de negative, og vi er langt mindre tilbøjelige til at blive påvirket af sensationsprægede oplysninger.

I forbindelse med vores forskning observerede vi mere overvejelse ved fravalg og mindre tendens til at blive påvirket af følelsesbetingede argumenter, informationer og rygter.

Et af studierne fastslog eksempelvis, at deltagerne var mindre tilbøjelige til at stemme på grundlag af et partitilhørsforhold, hvis de benyttede en fravalgsstrategi, og deltagerne brugte desuden mere tid på at træffe en beslutning.

LÆS OGSÅ: Dine gener påvirker dine værdipolitiske holdninger

Ordvalg og formulering har stor effekt

Vi nåede frem til vores konklusioner ved hjælp af et klassisk studie kaldet 'Asian disease problem'.

'Asian disease problem' blev formuleret af adfærdspsykologerne Daniel Kahneman og Amos Tversky i 1981. 

Studiet er blevet gransket mange gange og handler om alle de modstridende valg, vi foretager. 

Studiet var senere også medvirkende til at vinde Daniel Kahneman Nobelprisen.

I standardformuleringen af 'Asian disease problem', skal man vælge mellem to planer for bekæmpelsen af en usædvanlig asiatisk sygdom:

• Plan A - som leverer sikkerhed
• Plan B - der indebærer en risiko

Det oprindelige studie viste, at forsøgsdeltagerne ændrede præference mellem de to planer afhængigt af, hvordan de to planer/valgmuligheder bliver forklaret.

Forsøgsdeltagerne var tilbøjelige til at vælge Plan A, hvis den blev formuleret som en 'gevinst'.

Helt specifikt foretrak:

• 72 procent af forsøgsdeltagerne Plan A: »Ud af 600 personer overlever 200«.
• 28 procent valgte den mere risikable Plan B: »1/3 sandsynlighed for at 600 personer overlever, og 2/3 sandsynlighed for at ingen overlever«.

Det forekommer måske rationelt, men hvis formuleringen bliver ændret, ændrer resultatet sig også. På trods af at dødstallet er det samme.

LÆS OGSÅ: Vælgere er mere påvirket af partierne end af argumenter

'Overleve' eller 'dø' - men samme dødstal

Kun 22 procent af forsøgsdeltagerne foretrak Plan A, når forskerne formulerede valgmuligheden som:

»400 ud af 600 personer vil dø« i modsætning til: »2/3 sandsynlighed for at 600 personer vil dø, og 1/3 sandsynlighed for at ingen vil dø.«

Denne formulering fik hele 78 procent til at vælge den mere risikable løsning.

Det er, fordi vi har en tendens til at fokusere på følelsesmæssig information, der springer os i øjnene, såsom 'overleve' og 'dø'.

Følelsesmæssige opfordringer er ikke så slagkraftige 

Vores forskning benyttede denne klassiske problemstilling til at studere, hvad der ville ske, hvis forsøgsdeltagerne skulle fravælge en plan og ikke for at vælge en plan.

Ville de også blive påvirket af de opmærksomhedsvækkende ord som 'overleve' og 'dø'?

Da vi spurgte forsøgsdeltagerne, hvilken plan de ville fravælge, var deres beslutning i mindre grad påvirket af det følelsesprægede ordvalg.

• 48 procent valgte Plan A, når formulering lød: »Ud af 600 personer overlever 200« og »1/3 sandsynlighed for at 600 personer overlever og 2/3 sandsynlighed for at ingen overlever«.
• 43 procent valgte Plan B, når formuleringen lød: »400 ud af 600 personer vil dø« og »2/3 sandsynlighed for at 600 personer vil dø, og 1/3 sandsynlighed for at ingen vil dø.«

Sagt med andre ord, valget mellem plan A og plan B lignede hinanden, uanset om 'overleve' eller 'dø' blev brugt til at beskrive valgmulighederne.

LÆS OGSÅ: Hvem melder sig ind i et politisk parti?

Kandidaternes påstande har mindre betydning ved fravalg

Resultaterne indikerer, at kandidaternes vilde og måske lidt for direkte påstande ikke vil have så stor betydning, hvis vælgerne benytter en fravalgsstrategi.

Eldar Dhafir, psykologi-stipendiat ved Princeton University, har også fundet, at fravalget får os til at fokusere på de negative egenskaber.

Det er kandidaternes kampagneledere måske allerede klar over, og måske er det også derfor, at der har været så meget negativitet i løbet af dette præsidentvalg.

Men det er vigtigt at holde sig for øje, at det ikke handler om overfladiske negative egenskaber som eksempelvis en dominerende og bølleagtig stemme eller en lettere suspekt spraytan.

Fravalg tvinger vælgere til at vælge mere bevidst og velovervejet - og se kandidaterne efter i sømmene.

Følelsesprægede påstande fungerer ikke. Vælgerne vil i stedet nøje overveje, hvorfor de fravælger en kandidat.

Aradhna Krishna og Tatiana Sokolova hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark