Ingen grundlovskommission i denne omgang
zenia_stampe_radikale_politik_grundlov_grundlovsaendring

Hos De Radikale har der de sidste årtier været en del personligheder, der plæderede for den svenske model - en fuldstændig udskrivning af regenten af de politiske anliggender. Senest er det Zenia Stampe.  (Foto: Brandsen)

Hos De Radikale har der de sidste årtier været en del personligheder, der plæderede for den svenske model - en fuldstændig udskrivning af regenten af de politiske anliggender. Senest er det Zenia Stampe.  (Foto: Brandsen)

Det blev - som produkt af forhandlingerne i det sorte tårn - indskrevet i regeringsgrundlaget i 2011, at regeringen ville påbegynde en bred drøftelse af et kommisorium for en grundlovskommission.

De Radikales grundlovsordfører Zenia Stampe har i interview til Jyllands-Posten nu sagt, at disse planer alligevel ikke bliver til noget, fordi der ikke er den fornødne opbakning hverken i Folketinget eller i befolkningen.

Der er sket en udvikling af Grundloven

Resultatet er, at der ikke foreløbig vil blive opstillet et alternativ til den nuværende grundlov fra 1953, der i høj grad er præget af den form, der blev etableret allerede i 1849 - en national forfatning, der danner rammen om et konstitutionelt monarki med en markant folkelig indflydelse.

Der er siden 1849 sket en markant udvikling af Grundloven - en udvikling, der har ført til, at forfatningens magtmæssige tyngdepunkt er i Folketinget. Parlamentet har nu kun dette ene kammer, og den parlamentariske styreform gør, at sammensætningen af Folketinget har en markant indflydelse på regeringsmagten.

Imidlertid består de hidtil værende rammer endnu - f.eks. at regenten formelt udpeger og afskediger regeringen, og at det fortsat er regentens underskrift, der giver lovene gyldighed.

Derudover udgøres statsrådet, som det har været siden 1852 og før 1848, fortsat af regenten og ministrene, og det er regenten, der leder møderne. 

Den svenske model udskriver regenten fra politiske anliggender

Regeringsoplægget indeholder ikke eksplicit nogle forslag til, hvilke elementer regeringen ville foreslå ændret, hvis en kommission blev nedsat, men tager man udgangspunkt i de diskussioner, der trods alt har været, så ville venstrefløjen næppe have undladt at bringe regentens rolle i regeringsdannelse og lovgivningsproces i spil. 

Daværende SF'er og miljøminister Ida Auken ytrede i forbindelse med dronningens 40-års regeringsjubilæum i 2012 sin irritation over de i denne periode hyppige statsrådsmøder, hvilket forårsagede en debat om nødvendigheden af disse møder og dronningens deltagelse i dem. 

Hos De Radikale har der de sidste årtier været en del personligheder, der plæderede for den svenske model - en fuldstændig udskrivning af regenten af de politiske anliggender. Her kan bl.a. nævnes Niels Helveg-Petersen og senest netop Zenia Stampe. 

Grundlovskommissionen var nedsat på et spinkelt flertal

Det var den socialdemokratiske statsminister, der tidligst såede tvivl om, hvorvidt kommissionen faktisk også ville blive nedsat, og som det traditionelt set mest royalistiske parti på venstrefløjen - den royalistiske indstilling fremgår f.eks. af Gallup-målingen fra december 2013 - kan en uenighed eller i hvert fald manglende begejstring for ændringen i Socialdemokratiet godt tænkes at have været en del af den manglende støtte, Zenia Stampe har kunnet spore i Folketinget.

Ellers ville det i et historisk perspektiv også have været bemærkelsesværdigt, at man havde nedsat en grundlovskommission på så spinkelt et flertal, som det lader til, at regeringen kunne støve op. 

Ved nedsættelserne af hidtidige grundlovskommissioner - forud for 1915-grundloven og 1953-grundloven, men også forud for 1939-forslaget, som faldt ved folkeafstemning, har der altid været mindst et oppositionsparti af markant størrelse bag nedsættelsen.

Med både Venstres og Dansk Folkepartis klare modstand mod grundlovskommissionen ville dette ikke have været tilfældet i denne forbindelse, og det ville ikke borge for en konstruktiv diskussion i kommissionen.

Zenia Stampe begrunder i interviewet desuden beslutningen med, at der heller ikke var støtte i befolkningen. Dette må også ses i forhold til, at Danmarks kongehus i forhold til andre europæiske fyrstehuse har et sjældent højt popularitetsniveau.  

Partierne nævnes ikke i Grundloven

Skønt kongehusets rolle samlet set synes at have været lakmusprøven på, hvorvidt der kunne blive tale om en grundlovsændring - det er det hyppigst gentagede emne - så har det ikke været den eneste begrundelse for en ændring af Grundloven.

Fra venstre side har der desuden været foreslået indskrivelse af diverse internationale konventioner, som Danmark har underskrevet, og som hidtil har været begrænset til den indirekte benævnelse, der ligger i muligheden for suverænitetsafgivelse (§20), og fra højre side har der været løse røster, bl.a. Per Stig Møllers, fremme om muligheden for genindførelsen af tokammersystemet.

Ellers har det været nævnt, at partierne ikke nævnes i Grundloven på anden måde end igennem muliggørelsen af forholdstalsvalg (§31, stk.2), og at netop den praktiske udvikling, den danske styreform har foretaget siden 1849, har gjort ordlyden - navnlig den ivrige benævnelse af kongen - svært gennemskuelig.

Alle disse forslag er altså med regeringspartiernes beslutning lagt på is.

Der er dannet en konkret ramme om det danske styre

Når man således vælger at blive stående ved den nuværende grundlov fra 1953, så bevarer man i den danske forfatning en historisk kontinuitet.

Med regentens fortsatte deltagelse i lovgivningsprocessen og regeringsudnævnelser er rammen fortsat det samarbejde mellem konge og folk, som etableredes i 1849, og som i dag i praksis har udviklet sig til et parlamentarisk demokrati med et kammer - altså et tyngdepunkt i én forsamling, der repræsenterer folkeviljen.

Det er en forfatning, der danner en særlig og konkret ramme om et dansk styre, der understreger muligheden for, at den nationale suverænitet kan bruges til at afgive en sådan som led i et internationalt samarbejde, men som fortsat i dens udgangspunkt er national.

Således bevares mange tråde til den liberale og nationale grundlov, der i sin tid blev vedtaget i 1849. 

Om dette er bagstræberisk eller fornuftig konservatisme, er der uden tvivl delte meninger om.

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk