Dit barn tager næppe skade af at spille meget computer
Men der kan være grund til bekymring, hvis I har konflikter om rammerne for spillet. Nøglen til det sunde barneliv med computer hedder inddragelse.
computerspil spilvaner gaming opdragelse skadeligt inddragelse sunde vaner

Gode computerspilvaner skabes i dialog mellem forældre og børn, og hvis børnene føler sig inddraget, er de langt mere tilbøjelige til at acceptere forældrenes normer og værdier. (Foto: Shutterstock)

Gode computerspilvaner skabes i dialog mellem forældre og børn, og hvis børnene føler sig inddraget, er de langt mere tilbøjelige til at acceptere forældrenes normer og værdier. (Foto: Shutterstock)

Danske børn bruger meget af deres fritid på at spille computer.

En Skolebørns-undersøgelse fra 2018 viser, at det specielt er drenge, der bruger mere end 4 timer dagligt, og endnu flere i weekenden, på computerspil.

Det gælder for 34 procent af de 13-årige drenge og 29 procent af de 15-årige.

Det er tal, som vækker bekymring hos forældre, og det er tal, som diskuteres i medierne. Er det nu ’sundt’ at bruge så meget af sit børneliv på at spille computer?

Både forskere og lægmænd deltager i debatterne, og det kan være svært skelne mellem faglig forskningsbaseret viden og personlige holdninger og interesserer, når debatten kører.

Den ene dag kan man læse om computerspillets skadelige effekt på børns psyke, den næste dag om computerspillets fortræffeligheder og meningsskabende sociale samvær.

Først og fremmest er det derfor vigtigt at slå fast, at tallene fra ovennævnte undersøgelse viser, at det er helt normalt, at nogle børn og unge, specielt drenge i teenagerårene, bruger meget af deres tid på computerspil (Skolebørnsundersøgelsen fra 2018 kan downloades her).

Det at spille meget computer er ikke altså hverken unormalt eller ’usundt’ i sig selv.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Hvad skal der til, før computerspil for børn er usundt?

Skolebørns-undersøgelsen viser snarere retningen for, hvad der er et ’sundt’ og ’usundt’ børneliv med computerspil.

Eksempelvis har forskerne bag skolebørns-undersøgelserne, der udkommer hvert fjerde år, peger på nogle parametre, der kendetegner et ’usundt’ børneliv med computerspil:

  1. Hvis barnet oplever, at de er afhængige af computerspil
  2. Hvis barnet kommer i dårligt humør, når de ikke får lov til at spille
  3. Hvis forældrene er bekymrede over deres børns computerspil

Alle tre parametre skal være til stede, før det er et ‘usundt’ børneliv. Det er altså ikke nok, at børnene er i dårligt humør, hvis de ikke får lov til at spille computerspil.

Det er heller ikke nok, at forældrene er bekymrede, eller at børnene selv oplever, de er afhængige.

Inddragelse af barnet er med til at skabe et sundt forhold til computerspil

I min egen forskning arbejder jeg med det, jeg kalder for ’børneperspektivet’ (se her og her). Kort fortalt er udgangspunktet et handlingsperspektiv. Både børn og voksne har til en vis grænse mulighed for selv at være med til at skabe et ’sundt’ børneliv med computerspil.

Ud fra børneperspektivet vil børn og forældre handle ud fra familiens normer og værdier om, hvad der er et ’godt’ børneliv. De fleste familier diskuterer, hvilke spil der må spilles, og hvor længe der må spilles.

Diskussionerne er med til at sætte rammer for et ’sundt’ børneliv med computerspil. ’Gode’ computerspilvaner skabes i dialog mellem forældre og børn og med en grundlæggende respekt for de roller, som man har i en familie.

Derfor anerkender de fleste børn også, at der opstilles rammer og regler for computerspillet. Nogle børn gør modstand, fordi computerspillet giver mening for dem.

Men langt de fleste børn affinder sig med forældrenes normer, værdier og krav til at spille, vel at mærke hvis de bliver inddraget i beslutningsprocessen.

Et ’sundt’ børneliv med computerspil skabes gennem engagement og anerkendelse af hinandens roller og funktioner i familien.

En generationskonflikt kan føre til et usundt børneliv

Et ’usundt’ børneliv med computerspil handler om alt andet end computerspillet. Scenarierne er mange, men på det mere overordnede plan er der specielt én problemstilling i min forskning, som går igen.

Den er tæt knyttet til familien og årelange konflikter og uenigheder om, hvordan rammerne og reglerne for computerspil skal defineres.

Jeg har lidt forenklet kaldt den problemstilling for en ’generationskonflikt’. På den ene side står forældrene, som oplever, at computerspillet tager opmærksomheden fra skolen og lektielæsningen eller kan kobles til pjækkeri og dårlige karakterer.

På den anden side er der børnene, som måske mistrives i skolen eller har været udsat for mobning. Ifølge børnene har forældrene ikke øje for det reelle problem.

Pointen er, at det er konflikterne mellem børn og deres forældre, der er bekymrende, snarere end børn og unges computerspil. Forældres negative stigmatiserende forståelse af computerspillet risikerer at skærme for barnet eller den unges reelle problemer.

Oplever du konflikter med dit barn…


… i forhold til computerspil?

Så har denne artikels forfatter – sammen med fem andre forskere –lavet ’Computerspil og konflikter i familien – en forældreguide’, der guider dig igennem, hvordan du snakker med dit barn om computerspil, håndterer konflikter og laver meningsfulde aftaler.

De har også fem konkrete råd:

  1. Interessér dig for spillet
  2. Tal om spillet
  3. Lav fælles aftaler
  4. Inddrag hele barnets hverdag
  5. Tilbyd alternativer.

Læs mere om de fem råd på side 26-27 i guiden.

Computerspil er blevet en del af foreningslivet

Opbygning af ’gode’ computerspilvaner er ikke kun et familieansvar. Det er også en samfundsmæssig problemstilling at sørge for, at børns og unges fritidsaktiviteter forbliver ’fri’ og ’sund’ børnetid.

E-sport er et godt eksempel på, at vi i Danmark har taget ansvaret for at udvikle fritidsaktiviteten på nye måder.

Forhåbentlig betyder den udvikling, at mulighederne for at have et ’sundt’ børneliv med computerspil mangedobles.

Med e-sport i forenings- og skoleregi er det ikke længere kun familien, der sætter rammer og regler for, hvad der er et ’sundt’ børneliv med computerspil.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk