Ind i teenagehjernen: Hvorfor er unge mere risikovillige?
Et eksplosivt belønningssystem og et underudviklet modenhedssystem gør, at teenagere engagerer sig i adfærd, som voksne anser for risikabel.
Teenagedreng laver tricks på sit skateboard

Teenageårene er en kompliceret fase i livet, som vi som voksne, kan have svært ved at huske og ofte ikke forstår. (Foto: Shutterstock)

Teenageårene er en kompliceret fase i livet, som vi som voksne, kan have svært ved at huske og ofte ikke forstår. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Det er ikke altid lige nemt at være teenager.

Når først teenageårene rammer, kan forsøget på at navigere i nye situationer - såsom håndtering af følelser, udvikling af større uafhængighed fra forældre og ansvar for egne beslutninger - gøre det til en udfordrende tid.

Både drenge og piger vil eksperimentere, tage risici, begå fejl og til sidst blive voksne.

Når vi tænker på teenageårene, er nogle af de problemer, der dukker op, druk, humørsvingninger, misbrug af digitale teknologier og sociale netværk, de første seksuelle relationer, stoffer, uønskede graviditeter, slagsmål.

Kompliceret livsfase

Det er en kompliceret fase i livet, som vi som voksne, kan have svært ved at huske og ofte ikke forstår.

For voksne, der bor eller arbejder med teenagere, er der også en udfordring. Det er dog vigtigt at forstå, hvordan teenagere ser verden, eller rettere, hvad der får dem til at opføre sig på en bestemt måde.

En del af dette er at forstå de udviklingssignaler, der hjælper teenagerne med at definere deres personlige og seksuelle identitet og lære at være en del af en jævnaldrende gruppe, følelsesmæssigt frigøre sig fra forældrene og så småt begynde at lade venner opfylde deres følelsesmæssige behov i højere grad.

Tre teenagepiger står tæt sammen med ryggen til med armene i vejret

I teenageårene begynder venskaber at fylde mere og mere som en del af løsrivelsen fra forældrene. (Foto: Simon Maage / Unsplash)

Jagter fornøjelse

Videnskabelige fremskridt inden for neurovidenskab hjælper os med at forstå, hvordan teenagere udfører beslutningsprocesser.

Det måske mest markante fund er, at de gør det med en hjerne, der stadig er under udvikling, så ikke alle dens kompetencer er fuldt erhvervet - og det kan føre til fejl.

I ungdomsårene er der mange situationer, der kræver beslutninger: At prøve noget nyt, at henvende sig til en anden person, vi er tiltrukket af, eller at overtræde en regel fastsat af familien.

Alle disse beslutninger involverer to områder af hjernen, der modnes på meget forskellige tidspunkter:

  • Det ene område er det mesolimbiske system, der blandt andet er ansvarlig for at regulere kroppens belønningssystem. Dette system forstærker gentagelsen af adfærd, der skaber fornøjelse – som eksempelvis at feste med venner – eller overlevelsesadfærd – som at drikke vand fra tid til anden eller på meget varme dage.

    Aktivering af det mesolimbiske system er delvist formidlet af hormonproduktion. Det er grunden til, at dens aktivering i ungdomsårene er meget høj.

Teenager slår en saltormortale ud i vandet

Teenage-årene bliver set som et mærkeligt grænseland mellem barn og voksen, og den opfattelse understøttes af neurovidenskaben. (Foto: Shutterstock)

  • Det andet område er det præfrontale cortex, der også et nøgleområde i hjernen på dette tidspunkt. Det er det system, der er ansvarligt for udøvende funktioner som impulsregulering og selvkontrol.

    En af dens funktioner er at vurdere konsekvenserne af en adfærd. Det præfrontale cortex er imidlertid under udvikling i løbet af teenageårene. Det betyder, at der er et modenhedsunderskud i de hjerneområder, der er ansvarlige for adfærdskontrol.

Denne ubalance, som i den videnskabelige litteratur kaldes Dual Systems Model, er nøglen til at forstå, hvorfor teenagere nogle gange træffer de beslutninger, de gør:

I teenagehjernen er et stærkt aktiveret nydelsessøgende system nemlig kombineret med et bevidst adfærdsreguleringssystem, der stadig er under udvikling.

Kort sagt skaber det en farlig cocktail med et eksplosivt belønningssystem og underudviklet modenhedssystem, som gør, at teenagere engagerer sig i adfærd, som voksne anser for risikabel.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet og Region Hovedstaden.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Føle sig som en del af en gruppe

Ud over den individuelle udvikling er de unges sociale verden også afgørende på dette livsstadie.

I disse år bliver jævnaldrende en grundlæggende del af socialisering og læring. Drenge og piger frigør sig ikke helt fra familien, men de udvider deres omgangskreds.

I stigende grad leder de efter tillid, støtte og tryghed hos deres venner.

Tilpasning og justering af adfærden for at være en del af og føle sig integreret i en gruppe bliver en prioritet. Gruppenormer vil i høj grad regulere den enkeltes adfærd.

Hvad andre ser som positivt og accepteret, vil blive ønsket og gentaget. Det, der censureres eller ses som negativt, vil blive undertrykt.

På denne måde vil teenagere under udviklling forsøge at tilpasse sig dét, de antager, at gruppen forventer af dem.

Det gør sig gældende, når de står over for elementer som gruppepres - det vil sige den indflydelse, som den sociale gruppe er i stand til at udøve på en person - eller endda et såkaldt 'imaginært publikum', et kendetegn ved teenagers kognitive udvikling, der får dem til at tro, at andre altid ser på dem, vurderer og bedømmer deres handlinger.

De voksnes rolle

Ungdomsudvikling er en kompleks proces med meget særlige karakteristika. Teenagerne kan endnu ikke betragtes som voksne, men barnlig adfærd er også lagt på hylden

Risikovillighed har været og er stadig karakteristisk for teenageårene.

Denne fase behøver dog ikke at være stormfuld, hverken for dem eller for de voksne i deres liv, hvis vi forstår, hvad der sker, og hvorfor de handler på netop denne måde.

Det er også nemmere at håndtere svære situationer, hvis vi kan give dem specifikke redskaber og støtte. Her er tre tips fra videnskabelige studier:

1. At begå fejl og tage visse risici er en ungdomsproces: Det vigtige er at lære af dem

2. Hjerneudviklingen i denne aldersgruppe betyder, at glæden ved at eksperimentere med risikabel adfærd forhindrer en ordentlig vurdering af denne adfærds konsekvenser. Det er nødvendigt at forklare, omhyggeligt og med forståelse, hvad disse konsekvenser er.

3. Unge skal føle sig frie til at eksperimentere og lave fejl, men de skal også kende grænserne og konsekvenserne. Selvom de gerne vil være selvstændige, skal de stadig føle, at de vokse drager omsorg og passer på dem

De unges perspektiv er helt anderledes end de voksnes perspektiv. Forståelse for deres synspunkt og værdsætte det som sådan er grundlæggende.

De skal føle sig lyttet til og frem for alt forstået, mens de navigerer det, der kan være en svær tid.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk