Idéer, der gik tabt: Verdenshistoriens første arkæolog lod sit eget rige falde
Babylons sidste konge var mere interesseret i arkæologi og historie end oprustning og krig. Det bidrog formentlig til tabet af både riget og livet.

Nabonidus var den sidste konge i oldtidsbyen Babylon. (Foto: Jona Iendering / CC BY 3.0) 

Nabonidus var den sidste konge i oldtidsbyen Babylon. (Foto: Jona Iendering / CC BY 3.0) 

Serie: Opfindelser, der fejlede, og idéer, der gik tabt

I denne juleserie skriver arkæolog Jeanette Varberg og historiker Poul Duedahl om eksperimenter, som gik galt, kampe, der blev tabt, og ideologier, som ingen længere abonnerer på.

Du møder bl.a. verdens første arkæolog samt en dansk læge, hvis hustru aldrig ansatte tjenestefolk, før manden i huset havde befølt deres hoveder.

Dette er 2. afsnit ud af 10. Vi udgiver et nyt afsnit hver dag frem til 31. december. 

Se links til foregående artikler i serien i boksen lige under artiklen.

Nabonidus regerede i det gamle Babylon for over 2.500 år siden. Han var interesseret i sit lands historie og brugte mere tid på arkæologiske udgravninger end på slagmarken.

Han prøvede at genskabe Mesopotamiens historie og skabte ovenikøbet en slags museum fuld af antikviteter.

Det kostede ham magten. Mellemøstens folk foretrak en blodsudgydende krigerkonge fremfor en historieprofessor – og derfor forsvandt museumstanken lige så hurtigt, som den opstod. Nørderne havde trange kår i oldtiden. 

Babylons storhed og fald

Nabonidus var den sidste babyloniske konge. Babylon (navnet er akkadisk og betyder gudernes port) var en oldtidsby, hvis ruiner i dag ligger ved floden Eufrat i det centrale Irak.

Omkring byen bredte sig Det Babylonske rige, som på sit største også omfattede lidt af Syrien og Kuwait. Babylon opstod omkring år 2.200 f.v.t. som en babylonsk provinsby.

Den blev senere imperiets hovedstad under Hammurabi (1848-1806 f.v.t.), hvor den fungerede som hovedby for hellig lærdom og kultur.

Man talte og skrev på sproget akkadisk, som kendes helt tilbage fra 5.500 år gamle lertavler skrevet med kileskrift. Akkadien er en anden betegnelse for rigerne, som vi samlet kalder Mesopotamien.

Byen er måske bedst kendt fra Biblen, hvor den optræder hele tre gange.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Første gang er i fortællingen om Babelstårnet (Babel betyder Babylon på hebraisk), som i menneskets hovmod blev bygget helt op til himlen. Gud straffede dem og gav dem mange sprog frem for kun et, så de til sidst ikke kunne forstå hinanden, og som konsekvens blev tårnet aldrig gjort færdigt.

Babylon nævnes for anden gang, da jøderne blev deporteret til byen som slaver mellem år 586 f.v.t. og 536 f.v.t. Tredje gang var i Johannes Åbenbaring, hvor en engel proklamerede byens fald.

Da Alexander den Store erobrede Babylon i år 331 f.v.t., ville han gøre den legendariske og ældgamle by til hovedstaden i sit verdensrige. Men da han døde otte år senere, netop i Babylon, mistede byen sin betydning for altid og blev til sidst forladt i 1. århundrede.

Ikke nogen slagsbror

Tilbage til Nabonidus. Han regerede 556-539 f.v.t – samtidig med, at jøderne blev holdt som fanger i Babylon, og en helt ny verdensorden var ved at indfinde sig.

Det ældgamle rige mellem floderne Eufrat og Tigris, som i årtusinder var blevet regeret af assyriske, sumeriske og babylonske konger og kejsere, var nu under pres fra de persiske konger, som stod for porten.

Det burde måske have fået Babylons sidste konge til at opruste og selv springe op på stridsvognen for at ride forrest ud på slagmarkerne, slå fjenden tilbage og komme sejrssikkert tilbage med slaver og plyndringsgods.

Men Nabonidus var ikke en slagsbror.

Han var nærmere en historiker og brugte hen ved ti år af sin regeringstid i nutidens Saudi-Arabien i sin søgen efter viden om dem, der kom før ham.

Han underskrev sig også pludselig med ældgamle kongetitler, som ikke havde været brugt i mange hundrede år: ’Konge af Babylon’, ’Konge over sumerne og akkadierne’, ’Konge over verdens fire hjørner’, ’Kongen over universet’.

Den første til at bruge de titler var kong Sargon af Akkadien (et oldtidsrige i primært nutidens Irak), som regerede i 2334–2284 f.v.t., godt og vel 1.700 år før Nabonidus.

Ihærdig, men upræcis arkæolog

Kong Nabonidus var altså langt mere optaget af sit lands ældgamle historie end persernes fremrykken. Når tempelruiner skulle renoveres, udgravede han deres fundament og fandt frem til de kongers navne, som i sin tid havde grundlagt dem.

På et fundament fandt han navnet på grundlæggeren af det pågældende tempel: kongen Naram-Sin, som var barnebarn af den legendariske konge Sargan af Akkadien »som ingen konge havde set de sidste 3.200 år,« som Nabonidus efterfølgende selv lod skrive.

Han prøvede at opstille en kronologi for dem, der havde regeret før ham og gættede på, hvor langt tilbage i fortiden, de havde levet. Han var ikke helt dårlig til det, selvom han ramte forkert med 1.500 år for Naram-Sin.

Heldigvis er arkæologerne blevet lidt mere præcise i dag.

Nabonidus var ikke kun interesseret i, hvem der i sin tid lod templerne opføre, han var også optaget af, hvorfor de var blevet til ruiner i første omgang.

Han sammenkædede historiske slag og kampe med de skader, han så på templerne på samme måde, groft sagt, som arkæologer arbejder med hypoteser den dag i dag.

Var 2.000 år før sin tid

Måske fandt han en trøst i tidligere kongers storhed, mens hans eget rige var i forfald. Han positionerede sig selv som konge, der nedstammede fra de store akkadiske konger, som han kaldte sine ’kongelige forfædre’.

Lige meget hjalp det.

Da persernes konge Cyrus trådte ind gennem gudernes port til Babylon i år 539 f.v.t., var byens storhedstid ovre, og Nabonidus blev taget til fange. Herefter er hans skæbne usikker. Med al sandsynlighed blev han dræbt.

Vi skal helt frem til renæssancen, før man igen prøver at udgrave gamle monumenter og de første nyere forsøg på at rekonstruere menneskets historie blev forsøgt.

På sin vis var den sidste konge over Babylon mere end 2.000 år før sin tid.

Herhjemme var den første oldtidsforsker runeeksperten og lægen Ole Worm, som i 1600-tallet beskrev oldtidsminder i landskabet og oprettede Danmarks ældste museum kaldet Museum Wormianum.

En bedrift, som gjorde ham til en anerkendt videnskabsmand i samtidens Europa. 

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk