Idéer, der gik tabt: Ondskab kan aflæses i kraniets struktur
Er du godmodig, tyvagtig eller ligefrem en morderisk type? I 1800-tallet mente førende eksperter at kunne svare på det ved at beføle dit kranie.

 I 1800-tallet mente man blandt andet, at man ved hjælp af kranier kunne bevise, hvordan nogle folkeslag var andre overlegne. (Foto: Shutterstock)

 I 1800-tallet mente man blandt andet, at man ved hjælp af kranier kunne bevise, hvordan nogle folkeslag var andre overlegne. (Foto: Shutterstock)

Serie: Opfindelser, der fejlede, og idéer, der gik tabt

I denne juleserie skriver arkæolog Jeanette Varberg og historiker Poul Duedahl om eksperimenter, som gik galt, kampe, der blev tabt, og ideologier, som ingen længere abonnerer på.

Du møder bl.a. verdens første arkæolog samt en dansk læge, hvis hustru aldrig ansatte tjenestefolk, før manden i huset havde befølt deres hoveder.

Dette er 8. afsnit ud af 10. Vi udgiver et nyt afsnit hver dag frem til 31. december. 

Se links til foregående artikler i serien i boksen lige under artiklen.

En fragtvogn ankom i april 1843 fra Roskilde til København. Den medbragte en pakke og et følgebrev underskrevet af fængselslæge Carl Otto ved Christianshavn Straffeanstalt.

Toldbetjentene ved Nørreport skulle bare lade pakken passere, stod der, så skulle han nok stå inde for indholdet.

Men betjentene anede uråd. De åbnede pakken, betragtede indholdet og gjorde store øjne over det, der lå i den: to afhuggede menneskehoveder.

Politidirektøren blev involveret. Han kendte fængselslægen og kunne berolige med, at hovederne tilhørte et par rovmordere halshugget på Galgebakken ved Roskilde, og at afsenderen var Sjællands skarpretter Nicolai Raunholdt.

De var næsten friske, da skarpretteren havde sendt dem så snart det ene af dem, der var spiddet på en metalstage, kunne pilles ned efter de reglementerede tre døgn. Men hvad skulle professoren med forbryderhovederne?

Landets klogeste hoveder strømmede til

Svaret skal findes nogle årtier forud. Nemlig i året 1805, hvor den østrigske læge Franz Joseph Gall drog på Europa-turné og introducerede den såkaldte frenologi.

Det var en disciplin, han selv har stået fadder til, og som gik ud på, at menneskets drifter, evner og anlæg kan aflæses af hjerneskallens form.

Hjernen, sagde Gall, bestod af 27 hjerneorganer med hver sin egenskab, og hvis de var veludviklede, fik de kraniet til at bule ud, så de kunne aflæses på hovedets overflade.

»I den nyere tid har næppe nogen opfindelse opvakt almindelige sensation blandt lærde og ulærde, høje og lave, end Dr. Galls lærebygning om hjernen og dens dannelse,« skrev en forventningsfuld hovedstadsjournalist, da den fremmede læge i slutningen af september 1805 lagde vejen omkring Danmark og blev modtaget som en verdensstjerne.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

I begyndelsen af oktober indledte han sine forelæsninger på Gammeltorv. De blev holdt over ti dage, og blandt de mange, der fulgte forelæsningsrækken, fandt man landets fremmeste politikere, læger og filosoffer.

Gall dissekerede hjerner og befølte berømtheders kranier og udtalte rammende ting om blandt andet Absalon, på trods af at det siden hen viste sig, at han havde haft fat i det helt forkerte kranie.

Tyveri-, mord og godmodighedsorganer

Under opholdet fik Gall også tid til at besøge hovedstadens fængsler, hvor han befølte flere berømte forbryderes hovedbund.

Blandt andet den berømte mestertyv og udbryderkonge Peder Mikkelsen, en lille mand med brunt hår, spids næse og hvide mærker i panden efter tre brændemærker, på hvem lægen fandt et veludviklet tyveriorgan og et stort godmodighedsorgan.

Han trykkede også mellem hårstråene hos guldhornstyven Niels Heidenreich og konstaterede, at den fingersnilde mand besad et kraftigt kunstorgan, mens en kvindelig indsat, der havde dræbt sit barn, var udstyret med et veludviklet mordorgan.

Gall rejste fra byen, men interessen blev.

Hen over vinteren bragte aviserne udførlige redegørelser for hjerneskalslæren, og mens byens filosoffer ivrigt diskuterede, om mennesket havde en fri vilje, når det var udstyret med sine tilbøjeligheder fra fødslen, kom juristerne i tvivl, om det overhovedet gav mening at straffe forbrydere.

Hjerneskalslæren var uden sidestykke årets væsentligste samtalemene. »Den entusiasme, hvormed Gall er bleven modtaget i København, er grænseløs,« som en redaktør konkluderede.

Syv kogte forbryderhoveder med til forelæsning

Den nyudnævnte filosofiprofessor Frederik Christian Sibbern bragte med stor entusiasme Galls tanker op ved sine forelæsninger de følgende år, og på tilhørerrækkerne fandt man en dag den unge medicinstuderende Carl Otto.

Han blev stærkt draget af det, han så og hørte og drog i 1819 på en lang udlandsrejse for at besøge Gall i Paris.

Efter hjemkomsten holdt han forelæsninger om nervesystemet og skabte opsigt ved at benytte de afpillede og kogte hoveder fra syv forbrydere, som kort forinden var henrettet efter et fangeoprør i Christianshavn Straffeanstalt, fordi de angiveligt bekræftede, at væremåden stod i nøjagtig forbindelse med kranieformerne.

I sine erindringer beskriver Carl Otto, hvordan han sjældent indlod sig med andre mennesker, før han havde set, hvordan det »stod til med deres godmodighedsorgan,« og i sit hjem ansatte hustruen aldrig tjenestefolk, før han havde befølt på deres hoveder.

Fængselslægen Carl Otto var ivrig tilhænger af frenologien, det vil sige idéen om, at der er overensstemmelse mellem menneskers udseende og adfærd. Her et eksemplar fra hans kraniesamling – et kranie påført de frenologiske organer. (Foto: Panuminstituttet)

Blev begravet med sit eget kranie

Erfaringerne gav han ord i det digre værk, Phrænologien fra 1825, hvor han præsenterede de nu 35 punkter på kraniet og deres indbyrdes rangorden i drifter, følelser og intellektuelle evner.

Samme år blev han ansat som læge ved Christianshavn Straffeanstalt og herre over sit studiemateriale, og han blev stærkt optaget af at opbygge et frenologisk museum.

For det var, som han skrev, af vigtighed »at have så mange forbryderhoveder som muligt for stadig at kunne undersøge mine anskuelsers rigtighed.« 

Derfor tog han kontakt til skarpretter Nicolai Raunholdt, og skarpretteren lovede – mod betaling – at lægge hoveder til side og aflevere dem til Carl Otto.

Det førte blandt andet til en kamp med et par fængselsbetjente om hovedet af den unge digter og rovmorder Petri Worm på skafottet på Amager – en historie, som flere gange siden har været formidlet og dramatiseret.

Men alting har en ende, og efter et fangeoverfald i 1843 besluttede Carl Otto sig for at stoppe og tiltrådte i stedet som professor i farmakologi ved Københavns Universitet. Forbryderhovederne fra Roskilde, som blev snuppet af tolderne ved Nørreport, blev dermed de sidste i hans samling.

Den bestod da af 30 afkogte forbryderhoveder, som han brugte til at forklare sine studerende, hvorfor nogle forbrydere gang på gang vendte tilbage på forbrydervejene uanset straffe og pinsler.

Kritikerne var mange allerede i samtiden, men der var også tilhængere.

Tre år før Carl Otto selv blev lagt i graven – i følgeskab med sit kranie – lancerede den italienske kriminalantropolog Cesare Lombroso en teori, der mindede om frenologien.

Redskab til at kolonisere med god samvittighed

I sit værk om det kriminelle menneske fra 1876 hævdede Lombroso, at forbrydere var sprunget et skridt tilbage på den evolutionære rangstige og reproducerede fysiske og mentale former fra et tidligere udviklingsstade.

Det betød, at man kunne spore forskellige forbrydelser på dyriske træk i ansigtet og udseendet af hovedets form.

De videnskabelige landvindinger spredte sig som en steppebrand hen over den vestlige verden og virkede som et troværdigt bevis på, at mennesket var styret af sin biologi.

I kolonialismens storhedstid gik der ligefrem inflation i fysiske stigma og i at gøre etniske forskelle og sociale afvigelser til en naturlovens orden, der kunne læses af ansigt, hudfarve og kranieform.

Der blev målt kranier på danskere, på grønlændere – og på folk rundt om i resten af verden – med en masse fantasifuldt måleudstyr, som angiveligt viste, at nogle folkeslag fra naturens side var bedre udstyret end andre.

På den måde kunne man kolonisere og spærre folk inde med god samvittighed. Den tankegang sluttede først sammen med 2. verdenskrig. Men det er en anden historie!

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk