Idéer, der gik tabt: Magi var populært i den tidlige kristendom
Trylleformularer, dæmoner og amuletter. I den tidligere kristendom var der ingen skarp skelnen mellem religion og magi.
ideer_der_gik_tabt_magi_kristendom_krystalkugle

Nationalmuseet i København har en krystalkugle i udstillingen fundet i 1800-tallet i en rig kvindegrav ved Årslev på Midtfyn. Graven er fra 300-tallet. På den står der ’ABLAΘANALBA’. (Foto: Jim Lyngvild)

Nationalmuseet i København har en krystalkugle i udstillingen fundet i 1800-tallet i en rig kvindegrav ved Årslev på Midtfyn. Graven er fra 300-tallet. På den står der ’ABLAΘANALBA’. (Foto: Jim Lyngvild)

Serie: Opfindelser, der fejlede, og idéer, der gik tabt

I denne juleserie skriver arkæolog Jeanette Varberg og historiker Poul Duedahl om eksperimenter, som gik galt, kampe, der blev tabt, og ideologier, som ingen længere abonnerer på.

Du møder bl.a. verdens første arkæolog samt en dansk læge, hvis hustru aldrig ansatte tjenestefolk, før manden i huset havde befølt deres hoveder.

Dette er 3. afsnit ud af 10. Vi udgiver et nyt afsnit hver dag frem til 31. december. 

Se links til foregående artikler i serien i boksen lige under artiklen.

Siden tidernes morgen har amuletter indeholdt en særlig kraft for den, som bærer den. Det kunne i stenalderen eksempelvis være en bjørnetand, et stykke rav eller en fugleklo.

Senere blev den kraft sat på formel, da skriften vandt indpas, og i antikken i årene efter Kristus fødsel nåede brugen af amuletter og trylleformularer sit højeste.

De mange magiske formularer og ritualer opstod i en verden, hvor mange religiøse kræfter var i spil. Romerriget nåede sin største udstrækning omkring 200 e.v.t. og blev en smeltedigel af forskellige religiøse strømninger.

Samtidig var kristendommen en helt ny religion, som var i voldsom vækst. I andet århundrede var der så mange forskellige religioner at vælge imellem, at folk ofte følte sig fortabte.

Her havde håndgribelige ritualer og ’quickfix-religioner’ gunstige vilkår.

Det fik nogle til at tilbede guden eller væsnet ’Abraxax’, som egentlig var en slags allround beskytter. Han afbildes ofte med en hanes hoved, en mands krop og med slangeben.

Abraxas menes at repræsentere årets gang og tallet 365.

Mange amuletter blev fremstillet i hans navn og fik den populære betegnelse ’Abraxas gemme’. De skulle beskytte bæreren mod sygdomme og dæmoner.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Dæmoner og amuletter en del af tidlige kristendom

Efterhånden blev kristendommen fremherskende, men da sekterne omkring Kristus i høj grad også benyttede sig af magiske ritualer, vandt amuletterne stærkt frem.

Der var i de ældste kristnes verden ikke en skelnen mellem magi, medicin og religion. Det hele hang sammen. Amuletterne skulle yde beskyttelse, især mod sygdom, og man troede, at al sygdom kom fra dæmoner.

Skulle man følge den religiøse logik, blev Gud den magtfulde læge, som kunne kurere alle dårligdomme – hvis blot man kunne tilkalde ham korrekt.

Der opstod med andre ord en rituel gråzone i den tidlige kristendom, hvor nogle magiske formler blev brugt af de kristne, og andre blev dømt kætterske.

Især i Egypten opstod der en helt særlig brug af rituel magt blandt en del af de tidlige kristne. Nogle af dem blev kaldt ’gnostiske koptere’ (alle kristne i Egypten kaldes koptere).

’Gnosis’ betyder viden på græsk og gnosticismen var en trosretning, som sandsynligvis eksisterede lige før og omkring Kristus fødsel, men som senere blev stærkt inspireret af kristendommen.

Men magien kunne også blive for meget

De mystiske gnostikere så verden lidt anderledes og brugte mere magi end andre kristne. De mente, at verden var både god og ond.

Deres mystiske ritualer med fremsigelse af lange gentagne ord og remser og troen på sjælens opstigning fra jordens ondskab gennem himlens sfærer mod den gode Gud og lyset adskilte dem klart fra andre kristne sekter.

De koptiske gnostikere har efterladt sig flere tekster og trylleformularer end nogen andre trosretning fra den her tid til i dag, hvor de blander remser og ord fra blandt andet jødedommen, kristendommen, græsk-romersk tro og gammel egyptisk mytologi.

De producerede mange amuletter, og det magiske aspekt var altafgørende for gnostikernes ritualer. Det er derfor især fra den del af verden, at den største samling af senatikke magiske amuletter stammer.

Gnostikerne blev allerede i 300-tallet erklæret kætterske af den ’sande’ kirke og faldt således uden for gråzonen af tilladt magi.

Ikke langt fra gnostikerne til Harry Potter  

Den korrekte magiske besværgelse er der en del bud på. Gnostikerne var især glade for palindromer, det vil sige ord, som betyder det samme, uanset hvilken læseretning man anvender.

Et af dem er Ablanathanalba, hvor th’et i midten staves med det græske bogstav Θ. Ordet er oprindeligt aramæisk, det sprog Jesus talte, og betyder ’Du er vores fader’.

Det ord findes både i koptiske tekster og på amuletter. I en magisk koptisk tekst bliver ordet for eksempel brugt som del af en eksorcistisk trylleformular, som skal drive onde kræfter ud af en gravid kvinde.

Nationalmuseet i København har en krystalkugle i udstillingen fundet i 1800-tallet i en rig kvindegrav ved Årslev på Midtfyn. Graven er fra 300-tallet. På den står der ’’ABLAΘANALBA".

Der mangler en stavelse, hvilket ikke er unormalt. Dem, som fremstillede de magiske amuletter, var ikke nødvendigvis gode læsere, og så kunne en stavelse godt smutte.

Vi ved ikke, om kvinden i graven kendte til hverken kristendommen, gnostikernes mystik eller kuglens magiske værdi, men det er en af de nordligst udbredte gnostiske amuletter fundet i det arkæologiske materiale.

Harry Potters univers kommer altså ikke ud af ingenting, men bygger på en lang magisk tradition, som skulle give mennesker magt over alt lige fra skæbnen, ulykkelig kærlighed, hestevæddeløb og sygdom.

’Abrakadabra, din feber er væk’

Abrakadabra er verdenshistoriens mest kendte magiske udtryk og kommer egentlig af ordene a ba da, skrevet med græske bogstaver, som første gang dukker op på en amulet fra andet århundrede efter Kristus fødsel.

Nogle mener, at ordene kommer af hebraisk: ’Ha brakha’, som betyder noget i retning af ’velsignelsen er blevet sagt’.

Det var i første omgang en læge ved navn Quintus Serenus Sammonicus, som skrev om det magiske ord i sin Liber Medicinalis i det tredje århundrede og påpegede, at ordet skulle bæres på kroppen, hvis man led af feber.

Den mundrette trylleformular mod feber fik en renæssance og stor popularitet under den Store Pest i London i 1665-66. Her fejede en hidtil uset og hidsigt smittende variant af pest igennem Londons gader, og man greb efter alle midler i kampen mod sygdommen, herunder gammel magi og ordet Abrakadabra.

Efterhånden blev amuletterne og den anvendte rituelle magt, som magien repræsenterer, dog udskiftet af primært videnskaben. I dag tager vi et stik, en pille eller løber en tur for at blive dårligdommene kvit.

Men mange af os kan nok ikke helt sige os fri for at sige ’7,9,13’, banke under bordet eller smide en mønt i springvandet for at få et ønske opfyldt.

Vi er nok også mange som har haft en lille lykkeamulet i lommen til en eksamen eller tager den samme t-shirt på til fodboldkampe. Bare for at være på den sikre side.

Den magiske tænkning er nok ikke så langt væk, som man skulle tro.

Læs videre og bliv klogere:

Marvin Meyer & Richard Smith (red.). 1994. Ancient Christian Magic. Coptic texts of ritual power. Princeton.

Claude Lecouteux. Dictonary og ancient magic words and spells. From Abraxas to Zoar.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk