Idéer, der gik tabt: Kvinder og mænd var ret lige i den tidlige kristendom
Alligevel endte vi med at få en kristendom, hvor kvinden var underlagt mandens vilje og for uren til Guds hus under menstruation. Hvad gik der galt?
ideer_der_gik_tabt_kvinder_og_maend_var_ret_lige_i_den_tidlige_kristendom

Jesus var langt forud for sin tid, hvis man læser Biblen nøje, fordi han anså alle mennesker for lige. Dermed var han en af verdens første ligestillings-fortalere, argumenterer flere forskere. (Foto: Renata Sedmakova / Shutterstock)

Jesus var langt forud for sin tid, hvis man læser Biblen nøje, fordi han anså alle mennesker for lige. Dermed var han en af verdens første ligestillings-fortalere, argumenterer flere forskere. (Foto: Renata Sedmakova / Shutterstock)

Serie: Opfindelser, der fejlede, og idéer, der gik tabt

I denne juleserie skriver arkæolog Jeanette Varberg og historiker Poul Duedahl om eksperimenter, som gik galt, kampe, der blev tabt, og ideologier, som ingen længere abonnerer på.

Du møder bl.a. verdens første arkæolog samt en dansk læge, hvis hustru aldrig ansatte tjenestefolk, før manden i huset havde befølt deres hoveder.

Dette er 5. afsnit ud af 10. Vi udgiver et nyt afsnit hver dag frem til 31. december. 

Se links til foregående artikler i serien i boksen lige under artiklen.

Lad os prøve et tankeeksperiment: Hvordan ville den kristne del af verden se ud i dag, hvis Jesus’ tanker om menneskers ligeværd havde fået lov til tegne kristendommen gennem hele vores historie?

Hvad nu, hvis kvinder havde fået lov til at være præster, kirketjenere (diakonisser) og biskopper? Det havde uden tvivl skabt en langt mere ligeværdig balance mellem kønnene, end vi historisk har været vidne til.

I stedet måtte vi trækkes med krav om cølibat til kirkens præster i middelalderen og et helt utroligt dæmoniserende kvindebillede til følge.

Kvindernes indflydelse svandt kraftigt ind, da kristendommen blev til romersk statsreligion i 300-tallet. Endnu værre blev det dog, da kirkeloven i den katolske kirke blev strammet i 1100-tallet.

Kvinderne blev effektivt skrevet ud af kirkehistorien som aktive medlemmer, og de blev de facto reduceret til mandens syndige modstykke.

De blev henvist til mandens nåde, hustruen var blot en tjenerinde til manden og totalt underlagt hans vilje. Manden var hovedet, og kvinden blev reduceret til krop.

Sådan var det ikke altid i den tidlige kristendom (den vender vi tilbage til).

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Den syndige menstruation

Det absolutte nulpunkt i balancen mellem kønnenes ligeværd blev udtænkt for cirka 900 år siden. Baseret på forfatteren Julius Solinus’ beskrivelse af menstruerende kvinder i 200-tallet forklarede den gejstlige kanonadvokat Paucapalea i 1100-tallet, hvorfor kvinder eksempelvis ikke måtte nærme sig Guds hus under menstruationen:

»For kun kvinder er menstruerende dyr, hvorved – hvis i kontakt med deres blod – frugter ikke vil vokse, vin bliver sur, planter dør, træer mangler frugt, rust ødelægger jern, luften bliver mørkere. Hvis hunde spiser (blodet), bliver de vilde af vanvid.«

Samme grund blev givet af kardinalen Sicard af Cremona, da han forbød kvinder at gå ind i kirken efter en fødsel. Fordi barnet blev ledsaget af menstruationsblod under fødslen, skulle kvinden vente til 40 dage efter fødslen, før hun måtte komme til gudstjeneste.

Det samme gjaldt for jødiske kvinder, men i kristendommen satte præsterne trumf på, når de efterfølgende vedtog, at hvis barnet var en pige, skulle der gå det dobbelt så lang tid, altså 80 dage, før kvinden måtte komme til gudstjeneste.

Hvorfor? Fordi synden var dobbelt ved en fødsel af et hunkønsvæsen af et hunkønsvæsen.

Hvor kvindefjensk var Paulus egentlig?

Jesus var ellers langt forud for sin tid, hvis man læser Biblen nøje, fordi han anså alle mennesker for lige. Dermed var han en af verdens første ligestillings-fortalere, argumenterer flere forskere.

I oldkirkens første århundreder var der da også lige så stor plads til kvindelige profeter og lærere.

Det var først rundt regnet i 300-tallet, da kirken blev en magtfuld organisation i Romerriget, at kvinderne blev definitivt udelukket fra de magtgivende embeder. 

Da kristendommen skulle være en statsreligion, ville man af med de kvinder, som i kirkens første århundreder var lige så vigtige i kirkens opbygning som mændene.

Kristendommen, som vi kender den, er ikke specielt venligt stemt overfor ambitiøse kvinder, nærmest tværtimod. Paulus skrev i 1. korintherbrev i år 55 e.v.t., at kvinder skulle tie i forsamlinger.

Det blev i eftertiden udslagsgivende for synet på kvinderne i kirken, fremfor et andet citat, hvor samme Paulus fastholder, at i Guds øjne er både mænd og kvinder lige.

Han skriver også et helt tredje sted, at »enhver kvinde, der beder eller taler profetisk med utildækket hoved, bringer skam over sit hoved,« (1. korintherbrev 11,5). Her må en kvinde altså godt tale profetisk (med tildækket hoved), hvilket modsiger det første udsagn og underbygger det andet.

Det viser, at Paulus nok ikke var så afvisende overfor kvindelige profeter, som eftertiden ville have os til at tro.

Dygtig kvindelig leder blev gjort til mand

En nøje læsning af Biblen afslører også, at man ved en fejl gennem tiden har oversat en kvindes navn Junia til mandsnavnet Junias.

Grunden er, at Paulus omtaler kvinden som en dygtig leder indenfor den tidlige kirke i Rom og kalder hende en apostel. Det har eftertiden ikke kunnet få til at hænge sammen med, at det kunne være skrevet om en kvinde. Så hun blev gjort til en mand.

Nyere tids forskning i apokryfe skrifter har bragt gammel viden frem i lyset om de kvinder, der var med til at udbrede kristendommen og skabe fundamentet for den kirke, vi kender i dag. Apokryfe skrifter er religiøse tekster, der ikke er guddommeligt inspireret eller er blevet draget i tvivl. De regnes ikke for ’kanoniske’ (de autoritære skrifter, som udgør biblen).

Den gryende ligestilling, som opstod i den aktivistiske oldkirke, blev effektivt slået ned i det øjeblik, kirken trådte ind i magtens centrum og blev romersk statsreligion i 300-tallet.

Dermed blev en storslået tanke om lighed tabt og er kun lige samlet op af os igen i det 20.- og 21. århundrede.  

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk