Mennesket har en meget længere og bredere penis end andre menneskeaber.

Selv den allerstørste gorilla, der vejer mere end to gange som meget som et menneske, har en penis, der blot måler lidt over seks centimeter, når den er erigeret.

Men menneskets testikler er forholdsvis små.

Chimpansens testikler vejer mere end en tredjedel af dens hjerne, mens menneskets vejer mindre end tre procent af hjernen.

Hvorfor denne forskel?

Størrelsessammenligning af menneskeabernes kønsorganer. (Bonoboerne er fladbrystede, medmindre de er gravide). (Illustration: Mark Maslin/ The Cradle of Humanity)

 

Primarternes forskellige parringsstartegier

Penisens og testiklernes relative størrelse er afgørende for arternes parringsstrategier. De leverer også en overraskende indsigt i den menneskelige kulturs allertidligste dage.

Primaterne udviser meget forskellig parringsadfærd, blandt andet monogami, polygyni (flerkoneri) og promiskuøs seksuel parringsadfærd (se faktaboks).

Størrelsesforskellen mellem hanner og hunner er en god indikator for, hvilken parringsadfærd arten udviser. 

Testiklernes størrelse har betydning i meget konkurrenceprægede dyresamfund, hvor hunner parrer sig med mange hanner, eller hvor hunnerne lever i grupper, der er styret af en alfahan, som hele tiden skal forsvare sit harem.

Jo større seksuel dimorfisme (hvilket er betegnelsen for, at størstedelen af alle arter er opdelt i to køn, red.), desto større sandsyndlighed er der for, at parringsstrategien er polygyni eller promiskuøs seksuel adfærd.

Chimpansernes sæddyst

Denne adfærd kan vi blandt andet observere blandt chimpanser og gorillaer, som er menneskets nærmeste nulevende slægtninge.

Chimpansehannerne kan veje op til 70 kilo og er 20-30 procent større og væsentlig stærkere end hunnerne. 

Chimpanseflokkene har et parringssystem, der er baseret på promiskuøs seksuel adfærd.

I yngletiden parrer chimpanser af begge køn sig med forskellige partnere. Chimpansehannerne kan til enhver tid parre sig med en hvilken som helst chimpansehun.

Det betyder dog ikke, at hunnerne udvælger bedre udrustede hanner. Konkurrencen finder snarere sted efter parringen som en sæddyst indeni hunnen. Chimpansehannerne har derfor udviklet enorme testikler med stor sædproduktion og kan producere enorme sædmængder op til flere gange om dagen.

Gorillaernes testikler er forholdvis små

Hangorillaer er også meget større end hunnerne. Deres parringsadfærd er en slags flerkoneri; altså én han (en såkaldt silverback) og adskillige hunner.

Peniskompleksiteten indikerer ofte monogami som blandt paryksilkeaber, også kaldet hvidtoppet tamarin (a.) eller polygyni som blandt gorillaer (g.) (Illustration: Alan F. Dixson, 'Primate Sexuality)

Fordi der ikke er konkurrence indeni hungorillaernes livmoder, har hangorillaen ikke behov for en lige så heftig sædproduktion som chimpansehannerne.

Derfor er gorillaens testikler også relativt små.

Homo sapiens: Små testikler stor penis

Det finder man også blandt Homo sapiens, det moderne menneske. Testiklerne har en moderat størrelse og producerer en forholdsvis lille mængde sæd.

Faktisk bliver menneskets sædproduktion reduceret med mere end 80 procent, hvis manden ejakulerer mere end to gange dagligt.

Menneskepenissen er stor i forhold til vores nærmeste slægtninges, der tæller chimpanser, gorillaer og orangutanger.

Primatologen Alan Dixon skriver dog i sin fantastisk detaljerede bog 'Primate Sexuality', at det blot er ønsketænkning. Sammenlignende målinger viser nemlig, at den menneskelige penis faktisk ikke er så lang endda.

Selvom kappebavianen kun vejer en tredjedel af et menneske, er dens penis kun en lille smule kortere end gennemsnitsmandens. (Foto: Shutterstock)

For eksempel har kappebavianen (Papio hamadryas), der lever på åbne stepper, bjergsider og ørkener i det østlige Afrika i lande som Etiopien, Sudan og Somalia samt i det sydvestlige Arabien, en penis, der er knap 14 centimeter lang i erigeret tilstand. 

Så selvom kappebavianen kun vejer en tredjedel af et menneske, er deres penis altså kun en lille smule kortere end gennemsnitsmandens.

Manglende peniskompleksitet er tegn på monogami

Menneskets penis er ikke særligt opsigtvækkende. Den har hverken fremtrædende knuder, buler, kanter, knæk eller andre spændende egenskaber, som man undertiden kan se blandt andre primater. 

Denne mangel på peniskompleksitet findes almindeligvis blandt monogame arter. Observationen strider dog imod det faktum, at manden er markant større end kvinder (se faktaboks).

Størrelsesforskellen på mænd og kvinder indikerer dermed, at vores evolutionære forhistorie ikke udelukkende involverede monogam parringsadfærd, men også en stor del promiskuøs seksuel adfærd (polygyni).

Polygyni i de fleste moderne menneskepopulationer

Det understøttes af antropologisk data, der viser, at der foregår polygyni i de fleste moderne menneskepopulationer.

Antropologerne Clellan Ford og Frank Beach skriver i deres bog 'Patterns of Sexual Behaviour', at der foregik polygyni i 84 procent af de 185 kulturer, som de granskede.

Men selv i disse samfund var størstedelen af befolkningen monogam.

Det er værd at bemærke, at jæger-samler samfund verden over kun praktiserer monogami eller serie-monogami, hvilket indikerer, at vores forfædre benyttede dette parringssystem.

De mere komplekse penisser findes blandt primarter, der udviser promiskuøs seksuel parringsadfærd som chimpanser (h.), brun lemur (a.) og makakaber (d., e., f.) (Illustration: Alan Dixson, 'Primates Sexuality)

Menneskets monogami har længe undret antropologerne 

Ved første øjekast skulle man tro, at det gav bedst mening for hannerne at formere sig med så mange hunner som muligt.

Menneskets hang til monogami har derfor længe undret antropologerne, der har brugt mange kræfter på at afsløre, hvorfor manden bliver hos kvinden og børnene.

Tre teorier er blever foreslået:

1. Behov for langvarig yngelpleje og undervisning, fordi det tager lang tid for vores børn at blive modne
2. Hannerne/mændene skal beskytte deres hun/kvinde mod andre hanner/mænd
3. Vores børn er sårbare i meget lang tid, og andre hanner/mænd øger risikoen for barnemord

Så for at sikre, at børnene har mulighed for at vokse op og blive modne, bliver hannen/manden boende for at beskytte dem, både socialt og fysisk. 

Det er måske også grunden til, at mændene stadig har relativt større kroppe end kvinderne.

Monogami lader til at være en tilpasning

Hvis vi ser på monogamiets udvikling i det menneskelige samfund, står det klart, at det kræver en enorm social indsats at fastholde og beskytte mere end én partner ad gangen.

Hvor der er hård konkurrence mellem hanner, har evolutionen favoriseret større testikler.

Det er kun, når hannerne/mændene har adgang til yderligere ressourcer, indflydelse og magt, at de er i stand til at beskytte flere hunner/kvinder; som regel ved at sikre, at andre hanner beskytter dem. 

Monogami lader til at være en tilpasning; et forsøg på at beskytte partner og børn fra andre hanner. 

Hjernen er menneskets største og vigtigste seksuelle organ

Monogami bliver forstærket af de store sociale omkostninger og den mængde stress, forsøget på at beskytte flere partnere ville indebære. Desuden bliver monogami understøttet af kulturelle normer.

Derfor er hjernen blevet det største og vigtigste organ i vores samfund.

På et eller andet tidspunkt i vores evolutionære fortid blev det langt mere afgørende at være social og klog; ikke at have den største eller den mest opsigtsvækkende penis.

Mark Maslin har modtaget støtte fra NERC, EPSRC, ESRC, Royal Society, DIFD, DECC, BIS, FCO, Innovate UK, Carbon Trust, UK Space Agency, European Space Agency, Leverhulme Trust, WWF, JLT Re, Channel 4, RICS, British Council og CAFOD.Prof. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark