Hvorfor føles kærlighed så magisk?
Kort og godt er det en evolutionær fordel, skriver tre amerikanske forskere.
Kærlighed psykologi forelskelse forhold evolution forpligtelse

Evolutionen har muligvis skabt kærlighed som en biologisk 'lejekontrakt', der både løser problematikken omkring forpligtelse og leverer en 'berusende belønning' for denne løsning. (Illustration: Pierre Auguste Cot, CC BY 2.0)

Evolutionen har muligvis skabt kærlighed som en biologisk 'lejekontrakt', der både løser problematikken omkring forpligtelse og leverer en 'berusende belønning' for denne løsning. (Illustration: Pierre Auguste Cot, CC BY 2.0)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

I denne 'age of science' (videnskabens tidsalder, red.) anser mange af os overnaturlige kræfter for at være en illusion med rod i ønsketænkning.

Men kærlighed er helt undtaget menneskehedens tendens til rationalitet.

Vi er vant til at se romantisk kærlighed præsenteret som i realityprogrammet 'The Bachelor' - en kraft, der er kosmisk bundet til vores skæbne.

Det er en idé, der på én og samme tid er lettere grinagtig og ufattelig let at relatere til for alle, som har været forelskede og følt, at den udkårne er deres 'soulmate', med hvem de har en følelse af et dybt og naturligt tilhørsforhold, hvor kærlighed, intimitet, seksualitet og spiritualitet går op i en højere enhed, og at relationen simpelthen står 'skrevet i stjernerne'.

Vores forskning indikerer, at den magiske følelse af skæbnebestemt kærlighed og 'soulmates' er meget almindelig og dybfølt.

Hvorfor føles kærlighed magisk?

Vi forsker i psykologi og er interesserede i, hvorfor vi tænker, føler og opfører os på den måde, vi gør.

Vi stiller et grundlæggende spørgsmål: Hvorfor føles kærlighed magisk?

Vi håber, at besvarelsen af dette spørgsmål kan give et indblik i de dilemmaer, der længe har plaget forelskede personer. Skal vi blindt stole på, at hjertet leder os mod lykke på trods af alt det kaos, der er lige så stor en del af kærlighed som lyksalighed?

Eller skal vi i stedet betragte vores tilbøjelighed til tænke på kærligheden som magisk med skepsis og stræbe efter rationalitet i vores søgen efter et tilfredsstillende forhold?

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Hvad er kærlighed, og hvad vil den mig?

Kærlighed blev hverken opfundet af digtere eller reality-TV-producenter. Romantisk kærlighed har derimod været en del af den menneskelige natur i mange tusinde år.

Kærlighedsbreve skrevet for 4.000 år siden i Mesopotamien ligner i bemærkelsesværdig grad de breve, der bliver skrevet i dag, og selvom der er forskel på de forskellige kulturers historier og forventninger om romantisk kærlighed, ser fænomenet ud til at være praktisk talt universelt.

Desuden indikerer vores forskning, at den magiske forestilling om skæbnebestemt kærlighed og soulmates er meget almindelige og dybtfølte.

Hvorfor er kærlighed en del af det menneskelige sind?

Men hvorfor er kærlighed en del af det menneskelige sind? Vores forskning udforsker dette spørgsmål fra en evolutionær psykologisk vinkel.

Evolutionspsykologien er centreret omkring idéen om, at mennesker tænker og handler, som de gør i dag, fordi vores forfædre igennem hundredtusindvis af år udviklede egenskaber og træk, der fik dem til at tænke og handle på en bestemt måde.

Det øgede chance for at overleve samt reproducere og videreføre de hjælpsomme - eller 'adaptive' - træk til næste generation.

Gennem denne proces udviklede det menneskelige sind sig til at prioritere ting, der bidrog til overlevelse og reproduktion, som meget næringsholdige fødevarer og potentielle partnere, der havde større sandsynlighed for at producere sunde afkom.

Så hvordan kan den svimlende følelse af at være forelsket og den ulogiske overbevisning om, at forholdet står 'skrevet i stjernerne', have hjulpet vores forfædre til at overleve eller formere sig?

Kærlighed er som at underskrive en lejekontrakt

Ifølge én forklaring ligger nøglen til kærlighedens ældgamle formål i en lejekontrakt.

Hvorfor accepterer folk årelange lejekontrakter, når de lejer en lejlighed? Lejeren kan trods alt nok hurtigt finde en bedre lejlighed, og udlejeren kan finde en bedre lejer.

Svaret er, at jagten på den perfekte lejlighed eller lejer er en så irriterende og dyr proces, at begge parter er bedre stillet ved at indgå en længerevarende forpligtelse i form af en ufuldkommen, men tilstrækkelig lejekontrakt.

Den underskrevne lejekontrakt er det afgørende bånd, som afholder andre fristelsende muligheder i at ødelægge dette praktiske arrangement.

Ressourcekrævende og udfordrende

Vi står over for et næsten identisk forpligtelsesproblematik, når det kommer til valget af partner. Mennesket har sandsynligvis udviklet sig til primært at favorisere monogame forhold, der som regel som minimum holder længe nok til at få børn sammen.

I betragtning af omfanget af denne forpligtelse er der masser af motivation til at ramme rigtigt i valget af den bedst mulige partner.

Kærlighed psykologi forelskelse forhold evolution forpligtelse

Selvom magisk kærlighed ikke giver mening, giver det mening for kærligheden at føles magisk. (Illustration: Francesco Hayez / CC BY 2.0)

Men jagten på den ideelle partner er ressourcekrævende og udfordrende – og for at sige det ærligt: Dating-markedet er forfærdeligt.

For at løse forpligtelsesproblematikken og lykkes med at videregive vores gener er det som regel bedre ikke at jagte perfektion i det uendelige, men i stedet forpligte sig til en partner, som er god nok.

Berusende belønning

Evolutionen har således muligvis skabt kærlighed som en biologisk lejekontrakt, der både løser forpligtelsesproblemet og leverer en 'berusende belønning' for denne løsning.

Selvom kærligheden måske primært har udviklet sig, fordi den understøtter seksuel reproduktion, er kærlighed selvfølgelig stadig i høj grad en del af livet for homoseksuelle, aseksuelle og andre mennesker, der ikke formerer sig seksuelt.

Forskere, der har undersøgt udviklingen af tiltrækningen mellem personer af samme køn, hævder, at romantiske forhold leverer adaptive fordele selv uden seksuel reproduktion.

Det er vigtigt, at variation er evolutionens motor - fra et strengt evolutionært perspektiv er der ingen enkelt 'normal' eller 'ideel' måde at være på.

Kærlighed forpligter

Når vi er nået om på den anden side af den betagende fase, der består i faktisk at falde for en partner, hjælper kærligheden ved at sikre engagement på flere måder.

For det første får det andre potentielle partnere til at virke kedelige; personer i tilfredsstillende forhold vurderer fysisk tiltrækkende personer som mindre attraktive, end singler gør.

Dette perceptuelle skift får partneren til at virke som en bedre 'fangst' og afholder os fra at forfølge andre romantiske muligheder.

For det andet forårsager kærlighed jalousi, en adaption som får os til at 'våge over' vores partner, og som motiverer årvågenhed og forsvarsmekanismer over for personer, der kan true forholdet.

Selvom jalousi er en byrde med i yderste tilfælde forfærdelige konsekvenser, hævder evolutionspsykologer, at jalousi kan hjælpe med at afværge utroskab og andres forsøg på at stjæle vores partner.

Og endelig, mens vores team udforsker igangværende forskning, kan de magiske 'skrevet i stjernerne'-historier, vi fortæller om kærlighed, øge vores tillid til værdien af vores forhold.

Overbevisning om magisk kærlighed kan være en fordel

Vores forskning gransker, hvordan den magiske tankegang kan være adaptiv, på trods af at den er baseret på fantasi.

I modsætning til en lejekontrakt er følelser ofte turbulente og uforudsigelige. Mere end blot en følelse af forbindelse, kan troen på en narrativ, der indikerer, at forholdet på magisk vis er 'skrevet i stjernerne', give en grund til at holde sammen i det lange løb.

Selvom en magisk tro på skæbnebestemt kærlighed næsten med sikkerhed er objektivt falsk, opfylder den et adaptivt formål og kan derfor betragtes som 'dybt rationel', hvis den hjælper med at cementere en langsigtet forpligtelse overfor en partner.

Som neuroforskeren Karl Deisseroth udtrykker det, er kærlighed et »urimeligt bånd, der bliver rimeligt i kraft af sin egen eksistens.«

Så selvom magisk kærlighed ikke giver mening, giver det mening for kærligheden at føles magisk. Vores læsning af forskningen indikerer, at kærlighedens magi hjælper os med den enorme forpligtelse, der kræves for med succes at videregive vores gener.

Lad være med at overtænke

Men hvad skal vi med en viden om, at kærlighedens magi eksisterer for at opfylde evolutionens direkte praktiske mål om at videregive vores gener til fremtidige generationer, snarere end at føre til lykke eller endda en nøjagtig opfattelse af virkeligheden?

Vi kan da med sikkerhed gøre det bedre end det råd, vi får med fra så mange deltagere i 'The Bachelor' om at 'følge dit hjerte' og blindt stole på, at vi vil finde mening i jagten på et biologisk imperativ.

Alligevel er der et gran af sandhed i denne kliché. Hvis vi gør oprør mod den magiske tænkning, overtænker vi måske så meget, at én af livets største gaver ender med at gå vores næse forbi.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk