Hvordan står det til med forskningsfriheden i Danmark?
Og hvad med ledelse, formidling og finansiering? Vi spørger over 11.000 forskere. Men vi mangler stadig svar – brug 15 minutter på spørgeskemaet.
en konference afholdes for forskere

Passer det, at forskningen i Danmark er truet? Hvis du er forsker ved et dansk universitet og ikke har modtaget spørgeskemaet, kan du skrive til Anders Kamp Høst. (Foto: Shutterstock)

Passer det, at forskningen i Danmark er truet? Hvis du er forsker ved et dansk universitet og ikke har modtaget spørgeskemaet, kan du skrive til Anders Kamp Høst. (Foto: Shutterstock)

’Forskningsfriheden er truet på danske universiteter’, ’Forskningsfriheden er truet, og forklaringen kan være dyster’ og ’Lektor i bioetik: Forskningsfriheden er stadig truet’.

Det er tre eksempler på overskrifter fra de senere år. Men passer de? Hvordan har forskningsfriheden i Danmark det egentlig?

Vi kunne også finde overskrifter, der maler et bælgmørkt billede af universiteternes ledelser og medarbejderinddragelsen. Ligesom vi kan finde stemmer, der mener, at den er gal i forhold til forskeres formidling til offentligheden, adgangen til forskningsmidler eller deres samarbejder med virksomheder.

Der er mange meninger om og på de danske universiteter. Hvad er op og ned på disse synspunkter? Og er de repræsentative for universitetsforskerne?

Anbefalinger til rammerne for danske universiteter

I Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) har vi iværksat en kæmpeundersøgelse blandt adjunkter, lektorer og professorer for at få indsigt i, hvordan arbejdsforholdene opleves blandt de medarbejdere, som nu og i fremtiden udfører deres videnskabelige arbejde på de danske universiteter.

Mere om DFiR

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd har til formål at fremme udviklingen af dansk forskning, teknologiudvikling og innovation til gavn for samfundet.

Rådet giver uddannelses- og forskningsministeren, Folketinget og øvrige ministre uafhængig og sagkyndig rådgivning om forskning, teknologiudvikling og innovation på overordnet niveau, herunder om kommende behov på området.

Rådet blev etableret 1. april 2014. Rådet består af en formand og otte medlemmer (se dem her), der alle er udpeget af uddannelses- og forskningsministeren.

DFiR sekretariatsbetjenes af en særlig enhed i Uddannelse- og Forskningsministeriet. Alle skribenter til denne artikel sidder i rådet og er en del af Arbejdsgruppen for Universiteter for Fremtiden.

Spørgeskemaundersøgelser er en del af analyseprojektet ’Universiteter for Fremtiden’, hvor vi i anledningen af 20-års jubilæet for Universitetsloven fra 2003 spørger, om loven også i fremtiden vil være en god ramme for de danske universiteter.

Loven forandrede universiteterne. Man afskaffede den medarbejdervalgte ledelse og overgik til en
ledelse ansat af en bestyrelse med eksternt flertal.

Man satte en tyk streg under kravet om universiteternes vidensudveksling med resten af samfundet. Og i kølvandet på reformen blev bevillingerne til forskning øget, ligesom optaget af studerende er steget markant over de seneste 20 år.

For at kunne komme med anbefalinger til universitetsloven, tager vi temperaturen på en række nøgleforhold. Vi spørger til forskningsfrihed, ledelse, ekstern finansiering og vidensudveksling.

Det er hvert især store emner, som kunne behandles individuelt, men i DFiR mener vi, at de bør behandles samlet og helhedsorienteret.

Det, synes vi, er en forudsætning for, at vi kan tilbyde det politiske system fyldestgørende rådgivning om rammerne for danske universiteter.

Hvorfor er det vigtigt?

Desværre ved vi ret lidt om universiteternes indre liv. Det er et problem, for velfungerende universiteter er afgørende for vores samfund.

Viden er nøglen til gode løsninger, der udvikler og forbedrer vores samfund.

Hvis COVID-19 havde ramt vores samfund i 1989, inden biokemikeren Katalin Karikó havde brugt et liv på at udvikle mRNA-teknologi, ville vi stadig hænge fast i pandemien. På snart sagt alle områder kan vi pege på teknologiske og videnskabelige fremskridt, der hver dag gør vores liv bedre.

Universiteterne arbejder til dagligt med at etablere ny viden og omsætte den til løsninger.

I DFiR vil vi gerne have en bredere debat om retningen for universiteterne. Og meget gerne en debat, der inkluderer stemmerne fra universiteternes laboratorier, arkiver, kontorer, og hvor der ellers forskes og undervises.

Alt for ofte udvikles universitetspolitik uden at involvere det videnskabelige personale.

For få svar fra adjunkter og lektorer

Vi kan se i vores foreløbige svar, at der er en del besvarelser fra professorerne, mens adjunkter og lektorer kun svarer i begrænset omfang.

Vi vil gerne høre fra alle fra adjunkter til professorer for at få et fyldestgørende billede.

Vi ser også en massiv underrepræsentation af besvarelser fra Syddansk Universitet og lidt færre besvarelser fra DTU, CBS og Københavns Universitet.

Vi håber at de lave besvarelser fra forskerne på disse universiteter ikke skyldes apati. Derfor udsender vi nu en påmindelse i håb om at få flere med fra alle universiteter.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet og Region Hovedstaden.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Hvad kan undersøgelsen svare på?

Da undersøgelsen endnu ikke er færdig, er det for tidligt at konkludere. Men vi vil på baggrund af besvarelserne eksempelvis kunne kaste lys over, om de ansatte mener, at forskningsfriheden er truet.

Og hvis den er truet, hvordan er den så truet? Handler det om repressalier fra ledelsen? Eller bekymringer ved deltagelse i den offentlige debat? Eller når der opnås ekstern finansiering?

Vi vil også kunne redegøre for hvilke aktører, der menes at true forskningsfriheden? Er det private fonde, offentlige myndighederne, private virksomheder eller forskningskollegaer?

Undersøgelsen vil også give svar på de vigtigste ledelsesudfordringer.

Vi spørger til medarbejderinddragelse i diverse råd og nævn. Fungerer de? Hvilke beslutninger inddrages medarbejdere i og hvilke beslutninger vil medarbejderne gerne inddrages i? Nyansættelser, organisationsændringer eller budgetbeslutninger?

Svarene vil gøre os i stand til at udpege de største udfordringer for opfyldelse af universitetslovens hensigter om medarbejderinddragelse og medbestemmelse.

Sideløbende med den brede spørgeskemaundersøgelse har DFiR i samarbejde med Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab igangsat en undersøgelse blandt alle institutledere.

På baggrund af disse to undersøgelser vil vi kunne afdække forskelle mellem ledelsen og medarbejdere.

Der er også inkluderet spørgsmål, der handler om forskeres formidling og samarbejde med virksomheder.

Vi spørger til forskeres bidrag til den offentlige debat eksempelvis igennem offentlige foredrag, egne artikler eller ekspertbidrag i pressen. Vi kan sætte tal på, hvor mange forskere der ikke er i kontakt med aktører uden for universiteterne.

Data bliver lagt frem

Vi har foreløbigt fået cirka 2.500 besvarelser, hvilket vi er meget taknemmelige for. Vi er til fulde opmærksomme på antallet af spørgeskemaundersøgelser og andre administrative opgaver som pålægges ansatte på de danske universiteter.

Derfor har denne undersøgelse været i høring i en bredere kreds, inklusiv Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Dansk Magisterforening og individuelle eksperter på de danske universiteter.

For at sikre, at undersøgelsen bliver fortolket på den bedst mulige måde, stiller vi ikke personhenførbar data til rådighed for diverse fagforeninger og organisationer, der har interesse i forsknings- og innovationspolitik.

Er du forsker ved et dansk universitet og har ikke modtaget spørgeskemaet, kan det skyldes tekniske problemer. Skriv i så fald til Anders Kamp Høst.

Mere om vores spørgeskemaundersøgelse

Medio december blev der udsendt et spørgeskema til mere end 11.000 personer ansat på adjunkt-, lektor- og professorniveau på de otte danske universiteter.

Skemaet er en del af projektet Universiteter for Fremtiden. Primo januar udsendes en påmindelse til dem, der ikke har svaret.

Foreløbige procent fulde besvarelser fordelt på stillingskategorier

  • Adjunkter: 14,4 procent
  • Lektorer: 15,7 procent
  • Professorer: 23,8 procent

Foreløbige procent fulde besvarelser fordelt på universiteter

  • AU: 19,9 procent
  • CBS: 16,4 procent
  • DTU: 15,8 procent
  • ITU: 49,2 procent
  • KU: 16,2 procent
  • RUC: 27,8 procent
  • SDU: 7,8 procent
  • AAU: 25,3 procent
  • Total: 17,0 procent
Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk