Hvordan ser unges nyhedsvaner faktisk ud?
Det er en myte, at unge ikke interesserer sig for nyheder, viser ny undersøgelse. De vil bare gerne have nyheder, de kan mærke.
Nyheder_Nyhedsmedier_Nyhedsvaner_Unge_Samfund_Podcast

Unge mellem 18-24 år har ganske andre nyhedsvaner end resten af befolkningen, og de søger i høj grad klimakritiske nyheder, gerne formidlet som podcast. (Foto: Shutterstock)

Unge mellem 18-24 år har ganske andre nyhedsvaner end resten af befolkningen, og de søger i høj grad klimakritiske nyheder, gerne formidlet som podcast. (Foto: Shutterstock)

De traditionelle nyhedsmedier har svært ved at nå de yngre aldersgrupper. At det forholder sig sådan er nærmest en tilståelsessag for nyhedsmedierne selv:

»Vi har svigtet ekstremt i forhold til at få vores yngre læsere i tale og høre, hvad de gerne vil have,« sagde Mette Østergaard, chefredaktør for Berlingske på Folkemødet på Bornholm i midten af juni.

Bekymringen deles bredt i mediebranchen, hvor ingen rigtigt har knækket koden til, hvordan man skaber relevant indhold til unge.

De fleste af de målrettede initiativer, som både DR, TV2 og de store aviser har sat i søen for at nå de yngre aldersgrupper, har igen måttet dreje nøglen om.

Men hvorfor er det egentlig vigtigt at interessere sig for de unge – og hvad kan nyhedsmedierne gøre for at undgå flere ungdomsfiaskoer? 

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

Bekymret på samfundets vegne

Mediernes bekymring er på den ene side på egne vegne, fordi konsekvensen kan være, at der kommer færre kunder i butikken. Dermed forsvinder det økonomiske grundlag for at drive nyhedsvirksomhed.

På den anden side er bekymringen på samfundets vegne, fordi man traditionelt har set borgernes opbakning til nyhedsmedierne som dét, der sikrer det vidensniveau, som et levende demokrati har brug for.

Det bliver for eksempel ofte fremført, at det er betænkeligt, at de unge i stigende grad får deres informationer gennem sociale medier.

Når det gælder teenagerne, formuleres det af medierne som »en risiko for, at de unge mediebrugere bliver efterladt i TikTok-land«.

For de unge voksnes vedkommende tales der om en mere generel risiko for, at de bliver afhængige af sociale medier, især Facebook.

Hvad siger forskningen om unges nyhedsvaner?

Vores forskning i danskernes brug af nyhedsmedier har fulgt udviklingen år for år siden 2013. Vi kan på den baggrund opstille et faktagrundlag for, hvordan unges nyhedsbrug og -vaner faktisk ser ud.

I det følgende gengiver vi nogle af resultaterne fra vores 2022-undersøgelse af unges nyhedsbrug – ’unge’ er i vores undersøgelser aldersgruppen 18-24 år.

Undersøgelsen stammer fra den danske del af den internationale Reuters Digital News Report, som analyserer brug af nyhedsmedier i 46 lande.

Den danske undersøgelses data er indsamlet i februar 2022 fra i alt cirka 2.000 danskere fra 18 år og op.

Her kan vi både se, at der på nogle punkter kan være noget at være bekymret over, mens vi på andre punkter kan konstatere, at unges nyhedsbrug minder ret meget om den samlede befolknings.

Hvilke emner er unge interesserede i?

Nyhedernes lavere relevans for unge skyldes især, at de ikke interesserer sig så meget for det, som nyhederne i høj grad består af, nemlig politik i bred forstand. Hvor 63 procent af danskerne interesserer sig på nyheder om politik, gælder det kun for 39 procent af de 18-24-årige.

På området ’internationale nyheder’ er forskellen 66 procent over for 55 procent.

Men på områder som sundhed, underholdning/kendte og miljø/klima er der ingen forskel på interessen – den ligger på henholdsvis 33 procent, 24 procent og 38 procent både i befolkningen som sådan og i den unge gruppe.

Og på området ’uddannelse’ ligger unges interesse (med 30 procent) 17 procentpoint over danskerne generelt.

Forskel på interessen for nyheder – og viljen til at betale for dem?

Det er over halvdelen af de ældre grupper, der siger, de er »ekstremt eller meget interesserede« i nyheder, over for kun 29 procent af de unge i vores undersøgelse.

Men der er sådan set ret få unge, der ikke er interesserede (15 procent), og hele 52 procent der er »noget interesserede« i nyhederne.

Når unge ikke er helt så interesserede som de ældre, kan det måske spores tilbage til deres grundholdning til nyheder.

Nyheder_Nyhedsmedier_Nyhedsvaner_Unge_Samfund_Podcast

Figur 1. Deltagerne blev spurgt om følgende: Hvor interesseret vil du sige, du er i nyheder, om overhovedet? (Figur: Schrøder, Blach-Ørsten og Kæmsgaard Eberholst)

Mens 55 procent af danskerne siger, at det er »vigtigt for mig personligt at følge med i nyhederne«, gælder det kun 38 procent af de 18-24-årige. Samme andel af de unge mener, at det nærmest er en borgerpligt at følge med (altså 38 procent), over for 48 procent af danskerne generelt.

Unges vigtigste grund til at følge med i nyhederne er, at »det er en god måde at lære om nye ting, som foregår« (43 procent).

Hvis man måler interessen efter noget så håndfast som viljen til at betale for det, så ligger unge til gengæld helt på linje med danskernes betalingsvilje generelt, nemlig 18 procent.

Det er bemærkelsesværdigt, eftersom unges indtægtsniveau er betydeligt lavere end de aldersgrupper, der befinder sig midt i livet.

Hvordan finder man de nyheder, man gerne vil have?

Når vi spørger danskerne om, ad hvilke veje de får nyheder, svarer 55 procent, at de går direkte til et nyhedsmedie, de kender. 25 procent bruger søgemaskine, og 32 procent bruger sociale medier. Det kan du se i figuren herunder i kolonnen ’Anvender’.

Unge på 18-24 år har et noget anderledes mønster. Det er ikke nær så naturligt for dem at gå direkte til et nyhedsmedie:

34 procent går direkte til et nyhedsmedie, mens 36 procent bruger søgemaskine, og hele 48 procent går via sociale medier.

Nyheder_Nyhedsmedier_Nyhedsvaner_Unge_Samfund_Podcast

Figur 2. Deltagerne blev spurgt: Hvis du tænker på, hvordan du har fået nyheder på nettet (på computer, mobil eller andre måder), hvordan fandt du så frem til nyhedshistorier? De måtte gerne vælge flere svar. (Figur: Schrøder, Blach-Ørsten og Kæmsgaard Eberholst).

Forskellen mellem landsgennemsnittet og de 18-24-årige er endnu mere tydeligt, når vi spørger til, hvilken af disse veje, der er folks vigtigste.

Her svarer 52 procent af danskerne, at den direkte vej til et nyhedsmedie er den vigtigste for dem, mens 13 procent helst bruger en søgemaskine, og 17 procent foretrækker sociale medier (som du kan se i kolonnen ’Hovedvej’ i figuren ovenfor).

Der er kun 24 procent af de unge, der foretrækker den direkte vej, mens 36 procent foretrækker at gå via sociale medier, og 22 procent foretrækker søgemaskiner.

Skal nyhedsmedierne tage stilling i klimaspørgsmålet?

Det er god latin for journalister, at man i dækningen af en sag skal høre alle parter og lade dem komme nogenlunde ligeligt til orde med deres synspunkter.

Tæt ved halvdelen af danskerne mener da også, i overensstemmelse med den traditionelle opfattelse, at medierne skal lade alle stemmer komme til orde. Det vil sige, at nyhedsmedierne skal afspejle forskellige synspunkter på emnet klimaforandringer.

I aldersgrupperne over 35 år har mellem 45 procent og 57 procent denne holdning, som du kan se af figuren her.

Nyheder_Nyhedsmedier_Nyhedsvaner_Unge_Samfund_Podcast

Figur 3. Deltagerne blev spurgt om følgende: Når du ser på, hvordan nyhedsmedierne dækker klimaforandringer, hvilket af følgende svar dækker bedst din opfattelse? (Figur: Schrøder, Blach-Ørsten og Kæmsgaard Eberholst)

De to yngste grupper adskiller sig fra dette ideal om upartiskhed, og henholdsvis 40 procent og 37 procent mener, at nyhedsmedierne skal tage klart stilling for klimahandling.

Podcast er de unges medie

Hele 63 procent af gruppen 18-24 år har hørt (mindst) én podcast den seneste måned. Et tal, der med 58 procent er næsten lige så højt i den næste aldersgruppe, 25-34 år, som du kan se af figuren nedenfor.

Herefter falder brugen af podcast dramatisk med alderen: 41 procent af de 35-44-årige lytter til podcast, og i gruppen 65+ når procenttallet ned på kun 13 procent.

Nyheder_Nyhedsmedier_Nyhedsvaner_Unge_Samfund_Podcast

Figur 4. En podcast er typisk et afsnit af en serie af digitale lydfiler, som man kan downloade, abonnere på eller lytte til. Deltagerne blev spurgt, om de havde hørt nogen form for podcast den seneste måned. (Figur: Schrøder, Blach-Ørsten og Kæmsgaard Eberholst)

Hvis man ser dette brugsmønster i lyset af nogle af de ovenfor nævnte indsigter om unges nyhedsmediebrug, kan det pege på, at mange unge ikke nødvendigvis værdsætter den heftige strøm af korte nyhedshistorier om 117 forskellige emner, som nyhedsmedierne bombarderer brugerne med døgnet igennem.

Så hvordan ’redder’ vi unge fra TikTok-land?

Podcast er ofte lange, spænder over en bred emnekreds og formidler typisk den enkelte podcasthistorie med brug af forskellige auditive virkemidler (eksempelvis musik og lydeffekter). Det skaber en højere grad af relevans og indlevelse – netop de ting, som nyhedsredaktørerne antager, at deres nuværende nyhedsprodukter mangler.

I det hele taget kan dét at stille indhold til rådighed som lyd være et vigtigt parameter for nyhedsinstitutionerne.

Derudover skal der måske også en anden formidlingsform til for at tiltrække de unge – en mere personlig tone, der viser journalistens engagement, hvad enten det sker på skrift eller som lyd.

Berlingske-redaktør Mette Østergaard udtrykte det på Folkemødet på denne måde:

»Der er et potentiale, og rigtig mange unge er engagerede i samfundsdebatten. Men de har en anden tilgang til det. De skal kunne mærke relevansen af det i maven.« 

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk