Hvordan løser vi verdens store problemer?
Dette er temaet for den nye CPH:DOX-film ’Solutions’ samt en række ’samtaler om fremtiden’ med forskere, erhvervsfolk og kunstnere. Se løsningsbuddene i videoerne herunder.

Vi står midt i mange forskellige kriser, så hvordan løser vi dem bedst? Det bliver diskuteret i filmen Solutions’, der har verdenspremiere i dag. (Foto: Shutterstock)

Vi står midt i mange forskellige kriser, så hvordan løser vi dem bedst? Det bliver diskuteret i filmen Solutions’, der har verdenspremiere i dag. (Foto: Shutterstock)

Vi lever i en tid med voksende usikkerhed og forvirring, både om den verden vi lever i og om vores fremtid. Nye teknologier skyder frem i et hæsblæsende tempo, der grundlæggende forandrer vores samfund, samtidig med at teknologierne også forandrer, hvad det betyder at være menneske.  

Mange forandringer foregår så hurtigt, at hverken lovgivning eller studier af deres effekt på os og samfundet kan følge med.  

Sandheden er til diskussion for alle med adgang til internettet, og de, der har den bedste historie eller penge til at overbevise flertallet, vinder debatten.  

Konspirationsteorier vinder frem, især på grund af internettets 'ekkokamre', som gør, at vi som borgere oplever forskellige 'virkeligheder'. Denne voksende splittethed betyder, at de vestlige demokratier er under et enormt pres.   

Stort klimafokus på Videnskab.dk

I disse uger sætter Videnskab.dk ekstra fokus på klimaet og grøn omstilling sammen med hundredvis af prominente, internationale mediepartnere i samarbejdet Covering Climate Now.

Den koordinerede indsats leder op til et online-klimatopmøde 22. og 23. april 2021, arrangeret af USA’s præsident Joe Biden.

Læs mere i artiklen Internationale medier går sammen med Videnskab.dk om stor klimasatsning.

Samtidig vokser spændingerne mellem verdens forskellige religions- og kulturretninger.  

Det skyldes ikke mindst, at verden bliver mindre på grund af den hurtige fremvækst af billige og hurtige kommunikations- og transportteknologier. De 'andre' var tidligere langt væk, men nu er vi pludselig blevet naboer.  

Og alt imens skaber menneskets aktiviteter en klima- og biodiversitetskrise, der hastigt nærmere sig katastrofestørrelse.   

Verdenspremiere på filmen 'Solutions' 

Hvad er løsningerne på disse mange diffuse og sammenhængende problemstillinger?  

Vi er et netværk bestående af forskere, erhvervsfolk, policymakers, og kunstnere, der arbejder sammen om dette.  

Vi har interviewet en række af verdens store tænkere for at opnå perspektiv og nærme os en bedre forståelse af den verden, vi lever i. Og selvfølgelig også for at finde forslag på mulige løsninger – dem kan du få et bud på i videoerne nedenfor.  

Vi har også afholdt en række videnskabelige workshops om problemstillingerne, hvor et 10 dages møde i ørkenen i Santa Fe, New Mexico, USA i sommeren 2018 danner grundlaget for CPH:DOX-filmen 'Solutions', som har verdenspremiere kl. 20 i dag, 22.4.2021 og kan streames til og med 5. maj 2021. Se flere videnskabsfilm på CPH:DOX på linket lige herunder.  

Tværfaglige samtaler om fremtiden 

Det er klart, at både forståelsen og de mulige løsninger ikke kan komme fra et enkelt fagområde. Dette kræver tværfaglige indsigter i ordets videste betydning.  

Faktisk er det sådan, at løsningerne ikke alene kan findes inden for vores sædvanlige forståelse af, hvad der definerer videnskab. For at komme videre, må vi inkludere indsigter fra erhvervslivet, den politiske administration, og det vi normalt kalder for kunsten; dvs. dem, der primært skaber vores fortællinger.  

I interviewene spørger vi eksperterne, hvor de ser de største muligheder og de største udfordringer ved de nye teknologier.  

Vi undersøger aktuelle problemstillinger, der for en stor del viser sig at skyldes gabet mellem vores 'fysiske' og vores 'sociale'  teknologier (se faktaboks og video herunder).  

Målet med disse indlæg er at skabe nysgerrighed og bidrage med et godt grundlag for samtaler om såvel som sammenhængen imellem problemstillingerne. Og selvfølgelig mest interessant: at få en samtale om mulige løsninger til problemerne.  

Kort og godt; dette er samtaler om fremtiden.  

I videoen herover taler to af artiklens forfattere, Steen Rasmussen og Kristina Korsholm, om, hvordan teknologier, både fysiske og sociale, influerer vores liv på alle niveauer. (Video: ’Samtaler om fremtiden’)

Hvad er 'fysiske' teknologier versus 'sociale' teknologier? 

Det voksende gab mellem vores 'fysiske' teknologier (big data, kunstig intelligens, sociale medier, nanoteknologi, syntetisk biologi, internet of things, m.v.) og vores 'sociale' teknologier (institutioner, love, sociale normer, uddannelse, governance, m.v.) skaber uro og nye konflikter, fordi vores narrativer om virkeligheden ikke længere giver mening.  

Dette voksende gab skaber også nye muligheder, som vi bør udnytte. For at kunne udnytte de nye muligheder og undgå voksende uro og konflikter, er det vigtigt at forstå de grundlæggende mekanismer i denne store forandring.   

Ny teknologi – tamme heste – ændrede indianernes liv 

Sociale omvæltninger forårsaget af nye teknologier har fundet sted gennem hele menneskets historie. Da spanierne ankom til det amerikanske kontinent i 1492, undslap nogle af deres heste og satte kursen nordpå.  

Ude på de store sletter begyndte indianere at tæmme den voksende population af heste. De gjorde det lettere at jage bøffel, og jagt krævede en ny livsstil. Før heste var for eksempel Cheyenne-indianerne agerbrugere og boede i jordhytter i store, permanente landsbyer organiseret i matriarkalske klaner.  

Efter at de adopterede heste, blev de nomadiske jægere, der boede i små isolerede familiegrupper om vinteren og i store lejre om sommeren. Skiftet til sommerlejre førte desuden til en nødvendighed i at indføre en ordensmagt.  

Denne bestod af grupper af ikke-relaterede mænd, der sørgede for at alle holdt sig inde for klanens rammer. Skiftet til sommerlejren skabte også nye enorme Sun Dance-festivaler.  

Ældre former for social orden visnede væk. De store slettestammers kultur ændrede sig også. Heste er lettere at stjæle end jord eller korn, så derfor blev stammekulturen krigslignende og udviklede en æreskultur, der værdsatte fysisk sejhed og mod.  

Disse forandringer tog godt hundrede år.  

Den tamme hest er en teknologi, ligesom motorer, tog og biler. Sådan har det altid fungeret: Afhængig af hvem vi er, og hvordan vi lever, driver vi de teknologier, vi udvikler.  

Og vores teknologier ændrer, hvem vi er, og hvordan vi lever. 

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Evolutioner dans med teknologi, fysiologi og kultur 

Modsatrettede tommelfingre udviklede sig oprindeligt til at gribe trægrene, men var også nyttige til at fremstille værktøjer, og brug af værktøj ændrede derefter formen på vores tommelfingre, hvilket gjorde det muligt for mere finkoordinerede hænder at fremstille nye og bedre værktøjer. 

Hjerner, der udviklede sig socialt, gjorde det muligt at overføre og bygge videre på denne viden, og vores værktøjer og viden muliggjorde nye måder at leve på – og så videre og så videre.  

Denne co-evolutionære dans mellem teknologier, fysiologi, kultur og institutioner har foregået, siden det moderne menneske kom til verden for omkring 200.000 år siden. 

Samspil mellem sociale og fysiske teknologier 

Kulturinstitutioner er også en slags teknologi – en social teknologi.  

Ligesom fysiske teknologier – landbrug, hjul eller computere – er værktøjer til at transformere stof, energi eller information i forfølgelsen af ​​vores mål, er sociale teknologier også værktøjer til at organisere mennesker i forfølgelsen af ​​vores mål (se her og her).

Lov, moralske værdier og penge er sociale teknologier, ligesom måder at organisere en hær, en religion, en regering eller en detailvirksomhed på. 

Mens vi er fascineret og undertiden bange for tempoet i udviklingen af ​​fysiske teknologier, oplever vi udviklingen af ​​sociale teknologier forskelligt.  

Vores værdier, love og politiske organisationer definerer og former vores identiteter.  

Vi betragter ofte dem, der bruger forskellige sociale teknologier – mennesker fra forskellige kulturer, regioner, nationer, religioner eller dem med forskellige værdier og overbevisninger – som 'andre'.

Når sociale teknologier skifter for hurtigt, oplever vi et tab af identitet, en kollektiv forvirring om, hvem vi er, og hvordan vi adskiller os fra andre.  

Men når sociale teknologier ændrer sig for langsomt, kan dette også skabe spændinger – for eksempel når politiske institutioner ikke holder trit med større teknologidrevne ændringer i samfundet. 

Netop de emner er noget af det, vi diskuterer i vores 'samtaler om fremtiden'.  

I boksen herunder har vi samlet fem af vores videointerviews. Vi håber, du har lyst til at se én eller flere af samtalerne.  

’Solutions’ bliver vist på CPH:DOX og spiller 22.4.2021 kl. 20. Efter filmen er der debat om løsninger på verdens store problemer

Se fem videoer fra ’Samtaler om fremtiden’

I nedenstående videoer giver en række lokale og internationale eksperter (herunder én af os, Steen Rasmussen) deres perspektiv på spændingerne mellem vores fysiske og sociale teknologier.  

Der er tale om de følgende fire:  

  • Vincent Hendricks – Dine data, din opmærksomhed og din myndighed  

  • Norman Packard – Informationsfedme – om internettets ekkokamre 

  • Rob Wolcott – Hypertransparens og materiel overflod  

  • Doyne Farmer – Teknologier, der fundamentalt ændrer, hvem vi er  

  • Steen Rasmussen – Internettet af alting  

Dine data, din opmærksomhed og din myndighed 

Vores digitale myndighed til at bestemme over vores eget liv er udfordret, fordi vi i stigende grad mister kontrollen over vores private data og vores opmærksomhed.  

Det sker, fordi teknologien på nye måder har muliggjort, at både vores data og vores opmærksomhed er penge værd for andre.  

I Kina bliver den samme masse-indsamling af privatdata primært brugt til befolkningskontrol. Ender vi samme sted, mister vi vores personlige frihed, forklarer Vincent Hendricks, professor i formel filosofi og leder af Center for Information og Boblestudier, Københavns Universitet. 

Vi har aldrig haft mere information. Og al den information konkurrerer om vores opmærksomhed. (Video: 'Samtaler om fremtiden').  

Informationsfedme – om internettets ekkokamre 

Udviklingen af ekkokamre og spredningen af falske nyheder er en af store udfordringer, vi er nødt til at adressere, nu hvor vi i stigende grad mødes på de digitale sociale medieplatforme. Vores menneskelige natur tilskynder stærke følelsesmæssige oplevelser, som algoritmerne på platformen forstærker.  

Det resulterer i en ubalanceret og usund informationsdiæt, som 1) sætter mennesker op imod hinanden, og 2) gør os mere snæversynede, ifølge Norman Packard, direktør i Europæisk Center for Levende Teknologi, i dette videointerview.  

Hypertransparens og materiel overfold  

I resten af dette århundrede vil vi opleve en dramatisk forandring af, hvad det betyder at være menneske, som er domineret af to mega-tendenser:  

Et skift fra ugennemsigtighed til transparens samt et skift fra materiel fattigdom til materiel overflod. Teknologierne, der allerede i dag er spydspidsen for denne transformation, inkluderer internettet, virtual- og augmented reality, kunstig intelligens og big data, samt bioinfo-grænseflader inklusive hjerne-teknologiske grænseflader.  

På den ene side fusionerer disse teknologier vores sædvanlige geografiske rum med cyberspace, og på den anden side gør disse teknologier det muligt for os at producere og distribuere materielle goder næsten uden omkostninger, fortæller Robert Wolcott, professor i innovationer ved North Western University, USA, i dette videointerview

Teknologier, der fundamentalt ændrer, hvem vi er 

Vi bevæger os stadig tættere på en singularitet, fordi vores teknologier i stigende grad muliggør, at vi kan ændre vores genetiske grundlag. 

Dette er både skræmmende og vidunderligt, fordi disse magtfulde nye teknologier har potentialet til at gøre umådelig meget godt såvel som umådelig meget ondt – eller begge dele.  

Vi kan forestille os, at vi smelter sammen med vores teknologi og derved skaber en ny og højere væren, fortæller Doyne Farmer, professor i matematik ved Oxford Universitet, i dette videointerview

Internet af alting 

Vores stigende tilstedeværelse i cyberspace gælder også vores kritiske infrastrukturer, som alle vokser sammen i et internet af ting.  

Dette inkluderer kommunikation, datalagring, sociale medier, bankaktiviteter, transport, produktion, fødevarer, helbredsdata, energi, vand, kloakering, osv.  

Kort sagt alle de grundlæggende forudsætninger for vores moderne livsform.  

Vigtigheden af at designe en god, demokratisk og bæredygtig styreform for dette internet af næsten alting, kan ikke overdrives, forklarer Steen Rasmussen, professor i fysik og leder af Center for Fundamental Levende Teknologi ved Syddansk Universitet, i dette videointerview

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om blandt andet det mikroskopfoto, som du kan se herunder.


Annonce: