Hvem er Artemis? Navnet på NASA's månemission er guddommeligt
Artemis I indvarsler en mere mangfoldig æra af menneskets udforskning af rummet.
Artemis I rumforskning månemission græsk mytologi græske guder Apollo Zeus titaner

I den græske mytologi er Artemis blandt andet knyttet til kvinders verden. (Foto: Shutterstock)

I den græske mytologi er Artemis blandt andet knyttet til kvinders verden. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

NASA's seneste månemission, Artemis I, vil sende en raket uden mandskab på en 42 dage lang tur i kredsløb omkring Månen.

Programmet har som målsætning at øge kvinders deltagelse i rumforskning, hvor 30 procent af ingeniørerne er kvinder. 

Tre dukker er eneste besætning ombord på Artemis I's Orion-kapsel. To af dukkerne er specielt udviklet for at teste effekterne af stråling på kvindekroppe, så NASA kan lære at beskytte kvindelige astronauter bedre.

I dag er kvindelige astronauter mindre tilbøjelige til at blive udvalgt til missioner end mandlige, fordi kvindernes kroppe har en tendens til at nå NASA's maksimalt acceptable grænse for stråling tidligere. 

NASA forventer at bringe den første kvinde og farvede person til Månen på Artemis III engang efter 2024.

Meget passende navn

Jeg er stipendiat i græsk mytologi, og jeg finder navnet på missionen meget passende: Grækerne og romerne associerede Artemis med Månen, og hun er også blevet et moderne feministisk ikon.

Artemis, som var en stor gudinde i det antikke Grækenland, blev tilbedt så tidligt som i begyndelsen af det første årtusinde før vor tidsregning - måske endnu tidligere. 

Hun var datter af Zeus, den største og mægtigste af de græske guder, som regerede verden fra toppen af Olympen, Grækenlands højeste bjerg, og tvillingesøster til Apollon, gud for Solen og oraklets herre.

I mytologien er Artemis jomfru og gudinde for den vilde natur, såvel som for jagt.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet,  Syddansk Universitet & Region H.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Selvstændighed og styrke

Hendes selvstændighed og styrke har længe inspireret kvinder til en lang række aktiviteter. 

I et digt kaldet 'Artemis' skriver forfatteren Allison Eir Jenks:

»Jeg er ikke længere din gudmor … din kok, dit busstoppested, din terapeut, din skrammelskuffe,« skrevet med tryk på kvinders frihed og autonomi.

Som gudinde for dyrene og den vilde natur har Artemis også inspireret miljøbeskyttelsesprogrammer, hvor gudinden ses som et eksempel på en kvinde, der udøver sin magt ved at tage sig af kloden.

Men selvom den græske Artemis var stærk og modig, var hun ikke altid kærlig og omsorgsfuld, ikke engang mod kvinder. 

Hendes letsindighed blev brugt til at forklare, hvis en kvinde pludselig omkom, især under fødslen. 

Ikon for feminin magt og selvstændighed

Dette aspekt af gudinden er falmet med tiden. Med feminismens fremkomst er Artemis blevet et ikon for feminin magt og selvstændighed.

NASA's tradition med at opkalde sine missioner efter mytologiske figurer går helt tilbage til 1950’erne, hvor mange raketter og affyringssystemer blev opkaldt efter græske guder, som Atlas og Saturn, som svarer til Kronos i den græske mytologi.

Atlas og Saturn var ikke bare guder, de var titaner (medlemmer af en afsat græsk gudeslægt der gjorde oprør mod de olympiske guder, red. )

I græsk mytologi repræsenterer titanerne naturens utæmmede, oprindelige kræfter, og derfor trækker de tråde til den enorme vidtstrakthed af udforskningen af rummet. 

Selvom titanerne var kendt for deres enorme styrke og magt, var de også oprørske og farlige og blev til sidst besejret af olympierne, som repræsenterer civilisationen i græsk mytologi.

Artemis I rumforskning månemission græsk mytologi græske guder Apollo Zeus titaner

Artemis I skal efter planen sendes i kredsløb om Månen og så vende tilbage til Jorden. Missionen skal blandt andet teste effekterne af stråling på kvindekroppe. (Foto: NASA/Ben Smegelsky)

Mercury og Gemini

Efter man begyndte at udforske rummet, begyndte NASA at opkalde missionerne efter børn af Zeus, som i den græske mytologi er gud over himmel og torden. 

Mercury-programmet, USA's første bemandede rumprogram, som blev igangsat af NASA i oktober 1958, er opkaldt guden Merkur, som er den græske guds Hermes' romerske modstykke.

Hermes, som var Zeus' sendebud, fløj mellem Olympen, Jorden og underverdenen med sine bevingede sandaler.

Det andet bemandede rumprojekt, Gemini-projektet, blev igangsat af USA i 1963.

Artemis I rumforskning månemission græsk mytologi græske guder Apollo Zeus titaner

Dioskurerne har givet navn til stjernebilledet Tvillingerne (Gemini). De blev jævnligt afbildet med en stjerne over hovedet i græsk og romersk kunst. (Foto: American Numismatic Society, Bequest of E.T. Newell/CC BY-NC 4.0)

Gemini-rumfartøjet bestod blandt andet af en 3,35 meter lang kegleformet rumkapsel til astronauterne opkaldt efter Zeus tvillingesønner  - dioskurerne Castor og Pollux (på dansk Kastor og Polydeukes).

Dioskurerne har givet navn til stjernebilledet Tvillingerne (Gemini). De blev jævnligt afbildet med en stjerne over hovedet i græsk og romersk kunst.

Ny og mere mangfoldig æra

Rumfærge-programmet, som var NASA's fjerde bemandede rumfartsprogram, var aktivt fra 1981 til 2011.

Programmets fem fartøjer, Columbia, Challenger, Discovery, Atlantis og Endeavour, fik ikke mytologiske navne, men derimod navne, som skulle vække en følelse af innovation.

Med Artemis kaster NASA et blik over skulderen tilbage til Apollo-programmet, der var aktivt fra 1963 til 1972, og som fragtede de første mænd til Månen i 1969. 

Mere end 50 år senere vil Artemis overtage stafetten fra sin tvillingebror for at indvarsle en mere mangfoldig æra af menneskets udforskning af rummet.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk