Hvad synes du om valgkampen? Forskere beder om hjælp via ny app
Hvordan opfatter vælgere partiernes talrige og forskellige forsøg på at vinde flere stemmer? Det kan du nu hjælpe forskningen med at forstå.
Bro på Christianshavn i København er plastret til med valgplakater for enhedslisten, socialdemokratiet og Nye Borgerlige

Land og by plastres til, når der blæses til valgkamp i Danmark, som det var tilfældet ved seneste kommunalvalg i 2021. Men hvilken effekt har det egentlig på vælgerne? Det skal ny valgdagbog afdække. (Foto: Shutterstock)

Land og by plastres til, når der blæses til valgkamp i Danmark, som det var tilfældet ved seneste kommunalvalg i 2021. Men hvilken effekt har det egentlig på vælgerne? Det skal ny valgdagbog afdække. (Foto: Shutterstock)

Valget er endnu ikke udskrevet, men alligevel opfører både partier, politikere og medier sig, som om det er:

De første kampagner præger allerede bybilledet, der vises parti- og statsministerdebatter på tv, personsagerne ruller i dagbladene - og alle kappes de med hinanden om at sætte dagsordenen for, hvad vi alle sammen skal snakke og mene noget om.

Radikale Venstres ultimatum om, at Mette Frederiksen skal udskrive valg senest 4. oktober, har betydet, at valgkampen allerede er blevet skudt i gang.

Men tilbage står spørgsmålene: Hvor er vælgerne? Hvad mener og tænker de?

Det har vi sat os for at undersøge på en ny måde i vores forskningsprojekt Valgdagbogsprojektet, netop ved at få vælgere til at skrive dagbog i appen Min Valgdagbog valgkampen igennem. Appen kan downloades i App Store og Google Play

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet og Region H.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Hvad ved vi om valgkampe og vælgere?

Inden for valgforskningen findes der et væld af valgkampsstudier, der undersøger, hvordan valgkampsbegivenheder påvirker vælgerne (f.eks. herher og her).

Resultaterne peger på, at dét, der foregår i løbet af en valgkamp – de sager der kommer op, den måde politikerne gebærder sig på og mediernes behandling heraf – har en betydning.

Politikerne og partimaskinerne er, i hvert fald i en vis udstrækning, i stand til at påvirke nogle vælgeres holdninger. Og måske få dem til at sætte krydset et andet sted end der, hvor de først havde tænkt sig at sætte det.

Men fra tidligere studier ved vi ikke ret meget om hvorfor.

Der findes ikke megen viden om, hvordan vælgerne oplever valgkampe, og hvad den enkelte vælger opfatter som vigtigt – og som tillægges mening i en sådan grad, at det har betydning for, hvilket parti de ender med at stemme på.

Tværtimod er der en tendens til, at tidligere valgkampsstudier, i deres fokus på hvordan vælgerne bliver overtalt og flyttet igennem valgkampen, helt ser bort fra vælgernes egne refleksioner og ræsonnementer.

Utilsigtet kommer de simpelthen til at behandle vælgerne som passive modtagere af valgkampsstimuli mere end at betragte dem som aktører, der har subjektiv mening og begrundelser bag deres holdninger og handlinger.

Det vil vi lave om på med Valgdagbogsprojektet!

Hvad vil vi gøre i Valgdagbogsprojektet?

I Valgdagbogsprojektet sætter vi nemlig vælgerne i fokus. Projektets overordnede hensigt er at afdække, hvilke begivenheder, sager og aktører – politikere, partier og medier der fanger vælgernes opmærksomhed i løbet af valgkampen: Hvad er det, vælgerne hæfter sig ved og finder vigtigt?

En anden hensigt i Valgdagbogsprojektet er at belyse, hvorfor vælgerne agerer, som de gør på valgdagen:

Hvilke refleksioner gør vælgerne sig i forbindelse med deres beslutning om, hvor krydset skal sættes? Hvilken rolle – om nogen – spiller valgkampsbegivenhederne i deres overvejelser, og hvilke begrundelser for deres synspunkter og valg bringer vælgerne selv i spil?

Kort sagt: Vi vil forstå valgkampens dynamikker og vælgernes adfærd på vælgernes egne præmisser. Og baseret på deres egne ord, formuleringer og observationer.

Hvordan vil vi lade helt almindelige vælgere komme til orde?

Dette gør vi ved at få alle vælgere, som har lyst, og uanset hvor politisk interesserede de er, til at skrive dagbog valgkampen igennem.

Som metode til at indsamle information om vælgerne har dagbøger to store fordele. Dels kan de give os forskere et dybere indblik i vælgernes subjektive oplevelser, som det er notorisk besværligt at få adgang til.

Dels giver valgdagbogen i højere grad end eksempelvis traditionelle spørgeskemaundersøgelser vælgeren tid og rum til at reflektere – og tid til at udfolde og nuancere sine synspunkter på sin egen måde.

Om forskningsprojektet

 

Valgdagbogsprojektet er et dansk-norsk forskningsprojekt, som gennemføres af forskere ved Aalborg Universitet og Institutt for samfunnsforskning i Oslo.

Valgdagbogsprojektet er tidligere blevet gennemført i Norge ved lokalvalget i 2019 og stortingsvalget i 2021. Før da blev projektet gennemført ved det danske folketingsvalg i 2011 og gentages altså nu ved det kommende valg.

I Norge er Valgdagbogsprojektet et projekt under det norske valgforskningsprogram, som har undersøgt stortingsvalgene siden 1957.

Mere information om det danske Valgdagbogsprojekt findes på projektets hjemmeside.  

En dagbog i lommen

Som redskab og platform for dagbogsskrivningen har vi fået udviklet appen Min Valgdagbog til smartphones. Også denne del af vores projekt har sine fordele.

For det første har de fleste af os vores smartphone ved hånden det meste af dagen. Det gør, at deltagerne i projektet har mulighed for at nedfælde deres tanker, når de opstår.

For det andet har den teknologiske udvikling betydet, at mange af os også er både fortrolige med og vant til at udtrykke os skriftligt på forskellige digitale platforme såsom e-mail, sms og sociale medier.

Der er naturligvis stadigvæk forskelle i denne fortrolighed, eksempelvis på tværs af aldersgrupper, men den danske befolkning er langt hen ad vejen digitalt velbevandrede.

Det medfører således også, at ikke mindst på grund af de sociale medier er det i dag almindelig praksis for mange af os at indfange og sammenfatte forskellige dele af vores liv via tekst og billeder.

Gennem selvrefleksion og selvrapportering fortæller vi simpelthen vores egen personlige historie. Og netop dét er kernen i dagbogsskrivning.

en reklame for min valgdagbog app'en som du kan downloade for at deltage i forskningsprojektet

Her kan du finde og downloade appen Min Valgdagbog.

Hent appen, og vær med!

Ved at hente appen kan alle, der har lyst, deltage i projektet og dermed hjælpe os til at få større indblik i, hvordan danske vælgere tænker og agerer igennem valgkampen, og hvordan dette har betydning for, hvem de i sidste ende stemmer på. Hvis de da stemmer.

At det handler om at forstå valgkampen og vejen til krydset på vælgernes egne præmisser betyder også, at der ikke er en rigtig eller forkert måde at skrive dagbog på.

Deltagerne i projektet bestemmer helt selv, hvad de vil skrive om, og hvornår, hvor ofte og hvor meget de vil skrive.

Alle oplysninger, der kommer ind via appen, behandles med fortrolighed og i overensstemmelse med gældende regler for behandling af personoplysninger. Vi varetager deltagernes anonymitet.

Det ved vi fra erfaringer fra Norge

Valgdagbogsprojektet er et dansk-norsk forskningssamarbejde og er tidligere blevet gennemført i Norge i forbindelse med lokalvalget i 2019 samt stortingsvalget i 2021. Det er på baggrund af erfaringerne fra Norge, at vi gør os forhåbninger om, at det er muligt at komme tættere på de danske vælgere.

Først og fremmest viste de norske undersøgelser, at det rent faktisk er muligt at få mange og meget forskellige grupper af vælgere til at skrive dagbog.

Et studie som vores kræver en mere vedvarende og dedikeret indsats af deltagerne, end hvis de eksempelvis skulle stille op til et interview eller besvare et spørgeskema.

Erfaringerne fra Norge har imidlertid vist, at det er muligt at rekruttere vælgere med vidt forskellige baggrunde, holdninger og syn på politik til at skrive valgdagbog.

Dernæst viser erfaringerne, at de vælgere, der deltog i projektet, faktisk tog det meget seriøst og accepterede dagbogsformatets præmis. Nemlig at en dagbog er noget, man skriver for sig selv, og ikke med henblik på at skulle vurderes af andre eller for at vise noget udadtil.

Præcis som vi gerne ville have, skrev de norske vælgere om, hvad de så og observerede under valgkampen. De skrev om, hvad de syntes og tænkte om eksempelvis politikerne og medierne. De skrev om deres politiske holdninger og præferencer – og de skrev om deres tvivl og frustrationer.

Igennem deres dagbogsindlæg lukkede de os simpelthen ind i deres måde at se politik på.

Det er vores forventning, at de danske vælgere vil bruge dagbøgerne på samme måde, så vi også i dansk kontekst kan fremdrage et mere nuanceret billede af vælgerne og deres adfærd. Og ikke kun som passive modtagere af information i valgkampen.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk