Hvad er religion?
Religion handler om ting, der tillægges en særlig status, om måder at organisere verden på – og ikke mindst om de mennesker, der skaber religionen.
religion-paven

Hvis man gerne vil forstå religionsfænomenet, mener Mikael Rothstein, at man bør studere de mennesker, som skaber og forbruger religion. For religion er ligesom menneskeheden i konstant forandring. (Foto: Shutterstock)

Hvis man gerne vil forstå religionsfænomenet, mener Mikael Rothstein, at man bør studere de mennesker, som skaber og forbruger religion. For religion er ligesom menneskeheden i konstant forandring. (Foto: Shutterstock)

Religionshistorikere har i snart 150 år forsøgt at definere religion, men de er aldrig blevet enige.

Det er ligesom med sprogforskere, som heller ikke er enige om, hvad sprog egentlig er.

Uenighederne viser, at der er tale om komplicerede fænomener, og måske er det bedste ikke at binde sig til en alt for entydig forståelse. Men her er lidt at gå ud fra.

Kultur er ikke altid religion, men religion er altid kultur. Religion er noget, mennesker siger, tænker og gør. Uden mennesker, som producerer religion, er der ingen religion.

Det egentlige fænomen er altså religiøse mennesker, ikke religion som abstrakt størrelse. Det er bedre at tale om ’hinduer’ end om ’hinduisme’ eller ’mormoner’ i stedet for ’mormonisme’.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Hverdagsting tildeles en særlig status

Netop fordi religion er kultur, kan vi også sige, at religion er noget alment, som fremføres på en særlig måde.

Koranen eller Biblen er for eksempel bøger, skrevet af mennesker til mennesker, men de fremføres på en særlig måde – der postuleres noget særligt om dem – som gør dem til hellige bøger, til religiøse fænomener.

Koranen tænkes at være åbenbaret, Biblen tænkes at være guddommeligt inspireret.

Et andet eksempel: Når man ofrer, dræber man et dyr, præcis som på et kommercielt slagteri, men offer-drabet fortolkes på en særlig måde og bliver til en hellig handling.

Drabet skal typisk forbinde den ofrende til guderne. Og på samme måde med religiøs arkitektur: Et tempel er bare et hus bygget af beton, brædder eller mursten, men det forstås som noget ganske særligt og bliver derfor til ’religion’.

Eksemplerne står i kø: Guder er noget, man forestiller sig, præcis som romanfigurer, filmhelte eller væsener i tegneserier eller eventyr, men de medgives en anden form for status; man tænker sig, at de findes i virkeligheden og har betydning for ens liv. 

Religion som en måde at skabe orden på

Religion systematiserer verden, ikke på vilkårlig vis, men ud fra særlige forestillinger. Det gælder kosmologier, tidsopfattelser og sociale regler, men det gælder også spørgsmål om mad, krop, sygdom, sex og vold.

Religion kan derfor også forstås som et klassifikationssystem, det vil sige som en måde tale, tænke og handle på, som gør verden tilgængelig ved at skabe en særlig orden.

Gennem fortællinger og ritualer forklarer man hvor alting kommer fra, hvorfor tingene har den orden, de har, hvad der er rigtigt og forkert, godt og ondt, hvad man må og ikke må, hvem der er ven, og hvem der er fjende.

Religion er altid politisk

I almindelighed er religion altså særdeles konkret anliggende og kun sjældent et filosofisk projekt. Religiøse hverdagsmennesker er i reglen ganske pragmatiske.

Religiøse grublerier er reserveret en professionel elite; teologer, munke, præster og andre religiøse specialister.

I det hele taget udtrykker religionsfænomenet sig meget forskelligt.

I nogle sammenhænge er religion stærkt institutionaliseret og grundigt formaliseret.

Det gælder for eksempel for buddhistiske klostersystemer, kristne kirker, jødisk teologi, aktiviteterne i en islamisk moske et cetera.

Andre gange er religion et fællesanliggende for en gruppe mennesker, som slet ikke overvejer, at de tænker og handler religiøst. Det gælder ikke mindst for jæger-samlere, hvis religion er absorberet i hverdagens aktiviteter.

For nogle mennesker er religion altafgørende, for andre har det perifer betydning. Og nogle mennesker, de færreste, er slet ikke religiøse.

På samme måde er religion langt stærkere i nogle samfund end i andre.

Og så skal man ikke undre sig over, at religion og politik blandes sammen. Religion er altid politisk, selv om politik ikke altid er religiøs.

Religiøse grupper er interessegrupper, og netop fordi mennesker ofte definerer sig gennem religiøse fænomener, må det politiske altid følge med.

Nogle religioner er bundet til lokale miljøer eller afgrænsede etniske eller sproglige grupper. Andre har et universalistisk eller imperialistisk perspektiv, og ønsker principielt at omfatte alle mennesker.

Religion kan derfor også være en kamp på verdensbilleder og moralsystemer.

Kræfter udenfor menneskets kontrol

Under alle vilkår rummer religiøse forestillinger altid væsener eller kræfter udenfor menneskelig kontrol - væsener eller kræfter, der virker fra en priviligeret position, og som mennesker føler sig underlagt.

I religionernes myter, tekster og ritualer meddeler guderne eller forfædrene sig, hvis man da ikke lytter til guruer, guddommelige mestre eller rumvæsener, som telepaterer deres meddelelser.

De kan altid noget, mennesker ikke kan, og de ved altid ting, som mennesker ikke kan vide. Religion er kultur, men netop kultur som skabes ud fra forestillinger om den slags priviligerede væsener, som mennesker er betinget af.

Religiøse verdensbilleder rummer, kort sagt, ting man kan måle og veje, men også væsener, principper eller magter, som findes i den kollektive fantasi, og som mennesker er tvunget til at forholde sig til; ånder, dæmoner, trolde, guder, nisser, frelsere, guruer, mestre, rumvæsener, vismænd og så videre.

Harry Potter versus Jesus og Muhammed

Men religion er først som sidst noget, man gør. Vi er tilbøjelige til at tænke, at de religiøse forestillinger må komme først, og at ritualer er en slags udløbere af disse tanker.

Men man kan også vende perspektivet og hævde, at guder (noget man forestiller sig) er en form for rituelle produkter. Det er nemlig i ritualerne, at guderne vises frem, mades, håndteres, vaskes, tales til, lyttes til, spises og æres.

Det er her, i ritualet, at guderne får virkelighedskarakter for de mennesker, som både skaber og forbruger dem. 

Når ting ligner religion, men ikke er religion, skyldes det just det:

Når Harry Potter flyver på en kost, er det eventyr, men når Jesus hævdes at flyve på en sky (Matthæus 24:30), eller Muhammad på en magisk hest (al-Bukhari, 5,58:227), er det virkeligt for mange mennesker.

Harry Potter konstrueres nemlig i en roman, som bare skal underholde, men Jesus og Muhammed konstrueres i tekster, der hævder en ganske særlig autoritet.

I bund og grund er der tale om forskellige former for menneskelig fantasi, men den ene type begrunder sig i en særlig autoritet, som gør, at den forstås som virkelig. Religiøse forestillinger er altså fantasier, som promoveres med en særlig magt.

Religion har formentlig givet os bedre overlevelsesmuligheder

Men religion er også bundet til menneskets biologi. På et tidspunkt i evolutionshistorien har mennesket (eller menneskets forløbere) udviklet evnen til forestille sig ting, som ikke var virkelige, for eksempel at en fare gemte sig bag det næste hjørne.

Man kunne intuitivt tænke sig til et angribende dyr, selv om det ikke var der. Derfor var man altid på vagt, og det forøgede overlevelsesmulighederne.

Religion kan forstås som en bivirkning af denne egenskab: Mennesket har en biologisk betinget evne til at forestille sig ting, der ikke findes, og endda handle i forhold til dem.

Man kan også konstatere, at religiøse systemer ofte virker stabiliserende på grupper og samfund, og det betyder formentlig, at fælles religiøse forestillinger og normer har givet mennesker, og dermed vores art som sådan, bedre overlevelsesmuligheder ned gennem evolutionshistorien.

Dermed må vi også antage, at tidligere menneskearter har udviklet religion, og at primater som chimpanser, bonoboer og gorillaer har anlæg for religion, selv om det naturligvis ikke er udfoldet som hos mennesker.

Religion er altid i forandring – ligesom de mennesker, der udøver den

Når man taler om ’religion’, taler man altså om et biologisk funderet kulturprodukt, som noget mennesker har lavet i fællesskab, fordi de nærmest ikke kan lade være.

Vi kan alle fantasere, og vi kan slet ikke lade være med at systematisere og ritualisere vores verden. Vi gør det på forskellig vis, men vi gør det.

Vil man forstå religionsfænomenet, må man derfor studere mennesker i deres egenskab af religionsproducenter og religionsforbrugere. Og netop fordi mennesker altid forandrer sig, er religion også i konstant forandring.

Alle religiøse forestillinger og adfærdsformer er foreløbige, de ændrer sig løbende – præcis ligesom sproget.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk