Hvad er Mastodon, som Twitter-brugere flygter til?
Mastodons decentrale opbygning gør det helt anderledes end andre sociale platforme. Få styr på begreber som toots og fediverse her.
Mastodon Twitter brugere sociale medier platform servere kommunikation retorik Elon Musk

Mere end 70.000 brugere sluttede sig til Mastdon, dagen efter at Elon Musks Twitter-aftale blev annonceret. (Foto: Shutterstock)

Mere end 70.000 brugere sluttede sig til Mastdon, dagen efter at Elon Musks Twitter-aftale blev annonceret. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

I kølvandet på Elon Musks overtagelse af Twitter 27. oktober - og kort efter at han fyrede ledelsen - har Twitter-brugerne taget netværket op til revision.

Hashtags #TwitterMigration og #TwitterExodus vinder frem, og det mest almindelige navn, der i den forbindelse dukker op, er Mastodon – det nye hjem for Twitter-brugere på flugt. Men Mastodon er faktisk ikke helt ny på banen. 

Den sociale medie-platform blev lanceret i oktober 2016 af den tyske softwareudvikler Eugen Rochko, ansporet af hans utilfredshed med Twitter og hans bekymringer over platformens centraliserede kontrol.

Efter 15 minutters berømmelse i begyndelsen af ​​2017, stagnerede Mastodons vækst fuldstændig. 

Nu er det sociale medie på vej op igen – mere end 70.000 brugere sluttede sig til netværket, dagen efter at Musks Twitter-aftale blev annonceret. I skrivende stund har Mastodon mere end en million aktive brugere med næsten en halv million nye brugere siden den 27. oktober.

I mellemtiden mistede Twitter sine mest aktive brugere fra sin 238 millioner store brugerbase - endda før Musk købte platformen.

Hvor svært er det at tilmelde sig Mastodon?

Registrering på netværket tager kun et par minutter, ligesom alle andre sociale medie-apps. Men Mastodon er ikke en Twitter-klon – du skal selv vælge en server at deltage i.

Servere er grupperet efter emne og placering og bringer angiveligt brugere sammen efter fælles interesser. Serveren er også, hvor din konto 'bor', så dit kontonavn bliver kaldenavn@servernavn (for eksempel har Videnskab.dk oprettet konto, der hedder '@videnskabdk@journa.host', da vores konto er oprettet på journa.host-serveren, red.).

Der er på nuværende tidspunkt lidt over 4.000 servere at vælge imellem. Nogle er lukket for registrering, da de har nået kapacitet eller blot foretrækker, at deres lokalsamfund er mindre. 

For eksempel accepterer Mastodons flagskibsserver mastodon.social i øjeblikket ikke nye medlemmer.

Efter at du har registreret dig ved at tilslutte dig din valgte server, minder grænsefladen lidt om Twitter, med korte opslag (op til 500 tegn som standard) kaldet 'toots' i stedet for 'tweets'. 

I betragtning af den seneste stigning i popularitet, kan app'en være langsom til at reagere, da en del servere er meget belastede.

For personer, der leder efter en relativt problemfri overgang uden at miste deres onlinefællesskab, er der et Twitter-migrerings-værktøj, som kan finde dine følgere og dem, du følger, på Mastodon.

Der er også et værktøj, der giver dig mulighed for at krydsposte mellem de to platforme.

Hvorfor har Mastodon servere?

Mastodon er ikke en platform, men et decentraliseret netværk af servere. 

Det betyder, at det ikke er en central myndighed, som ejer og styrer hele kommunikationsplatformen (det vil sige det modsatte af, at Elon Musk ejer Twitter og kan ændre mening om, hvordan platformen fungerer til enhver tid).

Når du tilmelder dig en server, er det, du poster, synligt på den pågældende server. 

Til en vis grad kan dit indhold også ses på tværs af Mastodon-netværket, afhængigt af at andre serveres politik er kompatibel med dén, du tilsluttede dig.

Det står i skarp kontrast til Twitter, hvor alt, du tweeter, er tilgængeligt for alle Twitter-brugere, medmindre din konto er privat og kun tilgængelig for følgere.

Kan forbyde brugere og andre servere adgang til deres indhold og oplæg

Pointen med servere på Mastodon er, at du kan kommunikere i et miljø med din foretrukne politik, og et fællesskab, du kan lide. 

Hver server kan have sin egen adfærdskodeks og moderationspolitik.

Individuelle serveradministratorer kan også forbyde brugere og andre servere adgang til deres indhold og oplæg.

Desuden er alle servere en del af et sammenkoblet netværk kaldet fediverse

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet og Region Hovedstaden.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Fediverse omfatter alle social medie-apps, der bruger de samme decentraliserede principper som Mastodon.

Det betyder, at brugere i fediverse potentielt kan følge hinanden på tværs af servere.

Er Mastodon sikker? Hvad med moderation?

I princippet kan decentralisering sikre større ytringsfrihed, én af de største bekymringer, brugerne har omkring Twitters fremtid.

Twitter leverer indhold gennem uigennemsigtige AI-baserede algoritmer, der vælger, hvad du ser på dit feed. 

Mastodon viser oplæg i kronologisk rækkefølge uden organisering.

Måske bekymrer det dig, at det vil resultere i komplet kaos uden en central autoritet, med brugere, der poster farligt og stødende indhold.

'Twitter uden nazister'

Men takket være netværkets organisering holder de fleste servere imidlertid brugerne til en høj standard, hvor de let kan forbyde eller filtrere hate speech, ulovligt indhold, racisme, diskrimination af marginaliserede grupper og mere. 

I 2017 kaldte Sarah Jeong, som er journalist hos Vice, Mastodon for 'Twitter uden nazister'.

Community Moderation har vist sin kraft i praksis: Da den højreekstreme platform Gab flyttede til Mastodon i 2019, forbød mange servere på tværs af netværket det uden central styring.

Selvom det muligvis stadig bruger Mastodon kode, ser GAB ikke ud til at være en del af fediverse mere.

Er Mastodon den nye Twitter?

Alt i alt er Mastodon hverken en erstatning for Twitter eller en decentral kopi - de individuelle servere gør platformen fundamentalt anderledes end alle andre sociale medieplatforme.

Som et open source, decentraliseret netværk appellerer Mastodon til unge, teknologikyndige brugere, og det vil ikke komme som en overraskelse, hvis mange af dem mener, at Mastodon er en velkommen opgradering af Twitter.

Personer, der søger større ytringsfrihed, og som er bekymrede for centrale forvalteres censur, er muligvis endnu en gruppe, der finder et nyt hjem hos Mastodon. 

Det er dog endnu for tidligt at sige, hvilke brugergrupper der bliver de mest aktive, og hvor stor Mastodon bliver.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk