Hulekunst: Ny højteknologisk arkæologi maner 'spøgelser' fra menneskets historie frem
Ved hjælp af en ny fototeknik kan arkæologerne nu afdække hulekunst, der næsten er udhvisket af århundredernes gang.
Arkæologi hulekunst grotte

Ny teknologi gør det muligt at afdække hulekunst, som ofte har ligget gemt under lag af materiale i små, lave grotter. (Foto: Paul Pettitt og Alistair Pike / The Conversation)

Ny teknologi gør det muligt at afdække hulekunst, som ofte har ligget gemt under lag af materiale i små, lave grotter. (Foto: Paul Pettitt og Alistair Pike / The Conversation)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Nye detaljer fra vores fortid, som har ligget gemt i afkroge rundt omkring i verden, kommer frem i lyset i takt med, at vi forfiner teknikkerne, som kan afsløre dem.

Den nok mest berømte er rekonstruktionen af menneskehedens evolution siden vores oprindelse i Afrika for omkring 300.000 år siden. Rekonstruktionen blev foretaget ved at analysere både levende og fossil DNA.

Fortidens spøgelser fra afrikanske og eurasiske populationer har kun kunnet genoplives takket være forskningens evne til at nå ind i den biomolekylære verden.

Nu afslører digital analyse af klippeoverflader, hvordan andre 'spøgelser' fra den fjerne fortid - denne gang fra for næsten 2.000 år siden i Nordamerika - er blevet lokket ud i lyset.

Største kendte hulebilleder i Nordamerika

I en artikel i tidsskriftet Antiquity har professor Jan Simek fra University of Tennessee og kolleger publiceret billeder af gigantiske inskriptioner hugget ind i mudderoverfladen på det lave 'loft' i en grotte i Alabama.

Motiverne, som afbilleder menneskelige former og dyr, er nogle af de største kendte hulebilleder fundet i Nordamerika og repræsenterer muligvis ånder fra underverdenen.

På det første billede, som du kan se nedenfor, strækker en knap tre meter lang afbildning af en vestlig diamantklapperslange sig; et helligt dyr for oprindelige folk i det sydøstlige USA.

Arkæologi hulekunst grotte

Slangefigur med rundt hoved og diamantformede kropsaftegninger. Bemærk, at bunden af den indgraverede glyf slutter sig til en naturlig sprække i grotteloftets kalksten (3,3 meter lang). (Foto: S. Alvarez; illustration: J. Simek / Antiquity Journal)

Den næste billede viser en menneskelignende figur, som er lidt over 1,8 meter lang:

Arkæologi hulekunst grotte

En menneskelignende figur, som er lidt over 1,8 meter lang. (Foto: S. Alvarez; illustration: J. Simek/Antiquity journal)

Datering af hulekunsten

Med hensyn til dateringen af resultaterne tændte forhistoriske mennesker et lys i grotten (en flammende fakkel af amerikansk bambus) ved at støde den mod grottevæggen.

Det efterlod en rest, som forskerne var i stand til at datere ved hjælp af kulstof 14-datering til år 133-433 efter vor tidsregning. Det var også i overensstemmelse med alderen på keramikfragmenter, som forhistoriske kunstnere efterlod i grotten.

Problemet er at se malerierne. Der er blot 60 centimeter fra gulv til loft i grotten, og da kunstværkerne er hugget ind i loftet betyder det, at det er umuligt at træde tilbage for at se det store billede.

Billederne blev derfor kun afsløret gennem en teknik kaldet fotogrammetri, hvor tusindvis af overlappende fotografier af et objekt eller en lokation er taget fra forskellige vinkler og digitalt kombineret i 3D.

Fotogrammetri er en billig teknik, der i stigende grad bruges i arkæologi til at registrere artefakter, bygninger, landskaber og grotter. Det gjorde det muligt for professor Simeks hold at 'sænke' grottens gulv med helt op til 4 meter, hvilket var nok til, at de komplette motiver kom til syne for første gang.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Forhistorisk kunst andre steder

Hulekunst findes på næsten alle kontinenter, og den tidligste er mindst 64.000 år gammel.

Vi kender sandsynligvis kun til en lille procentdel af den klippekunst, der blev skabt i fortiden.

Pigmenter kan miste deres farve og forsvinde, tynde graveringer kan erodere til ingenting, og grottevægge kan smuldre eller blive dækket af skorper af karbonat-aflejringer eller mudder.

Selv hvis vi antager, at hulekunsten overlever, er der risiko for, at vi aldrig ser den, medmindre vi investerer i forskning og nye teknologier.

Digital manipulation afslørede hulekunst

Hulekunst i grotternes mørke zone, langt væk fra grotteåbningens naturlige lysindfald, blev først opdaget i Nordamerika i 1979, mere end et århundrede efter, at den samme opdagelse blev gjort i Europa (ved Altamira i det nordlige Spanien).

Omkring 500 europæiske grotter er kendt for hulekunst fra den Pleistocæne tidsperiode, der strækker sig fra 2,6 millioner år før nu til slutningen af sidste istid for cirka 11.700 år siden.

Et eksempel, der er afgørende for vores egen forskning, kom kun frem gennem digital manipulation af billeder, som vi tog.

Nedenfor er en hånd-stencil fra grotten Maltravieso (Estremadura, det vestlige Spanien), som ikke umiddelbart var synlig, da vi udforskede grotten på jagt efter passende prøver, der kunne hjælpe os med at datere grottens hulekunst.

Arkæologi hulekunst grotte

Digitalt fotografi af håndstencil (GS3B) i Maltravieso-grotten. (Foto: S. Alvarez)

Stencilen var blevet tilsløret af opbygningen af aflejringer af calcium-karbonat. Vi fotograferede området og brugte derefter digital billedforbedrings-software, som afslørede håndstencilen meget tydeligt.

Indtil den dukkede op igen på vores computerskærm, forblev denne 64.000 år gamle håndstencil uopdaget - på trods af 70 års intensive studier i hulen.

Arkæologi hulekunst grotte

Figur 2: Digitalt fotografi af GS3B efter billedredigering ved hjælp af DStretch-software. Håndstencilen er tydeligt synlig (midt for til højre). (Foto: S. Alvarez)

Lette graveringer - en meget almindelig Pleistocæn teknik - er notorisk svære at se. Vi kan afsløre dele af graveringerne ved hjælp af lys, der skinner i en skrå vinkel, hvilket vi kalder 'raking light'. Men med en teknik kaldet 'reflectance transformation imaging' (RTI), som ligner fotogrammetri, kan 3D-modeller belyses fra alle vinkler.

De kan afsløre langt mere komplette og komplekse billeder. Det er ikke nemt at vise det i stillbilleder, men forhåbentlig giver de to nedenstående billeder af en indgravering af en bison, fundet i en hule i El Castillo i det nordlige Spanien, en forsmag.

Arkæologi hulekunst grotte

Digitalt fotografi af gravering, der afbilder hovedet af en bison, El Castillo Cave, Spanien. (Foto: S. Alvarez)

Arkæologi hulekunst grotte

RTI-billede af det samme bisonhoved. (Foto: S. Alvarez)

Fremtidige arkæologiske udgravninger vil sandsynligvis drage fordel af den seneste udvikling inden for lufthavnssikkerhed.

Fuldkrops-scannere bruger allerede infrarødt frekvenslys, der sikkert 'ser' gennem tøjet for at afsløre skjulte våben eller smuglergods, og lignende teknikker er blevet brugt til at 'se gennem' lag af forhistorisk materiale på grottevæggen og ned til malerierner nedenunder.

Når disse scannere bliver små og billige nok til at tage med ind i grotterne, bliver det spændende at se, hvor mange spøgelser, vi kan mane frem i lyset.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk