Hooligan-forsker: Der er lagt i ovnen til ballade i Rusland
De russiske myndigheder har allerede slået hårdt ned på de voldelige fans op til VM, fortæller fanforsker.

Fanforsker Lise Joern advarer om de voldsomme russiske hooligans. (Video: SDU)

Fanforsker Lise Joern advarer om de voldsomme russiske hooligans. (Video: SDU)

»Russerne er pt. de mest rabiate og voldsomme hooligans, der findes, i hvert fald i en europæisk sammenhæng.«

Der fortæller ph.d. og mangeårig forsker i fodboldfankultur og hooliganisme på Syddansk Universitet, Lise Joern, i denne video.

Derfor har de russiske myndigheder også allerede taget konsekvensen og slået hårdt ned på de voldsparate kampmaskiner op til VM blandt andet gennem anholdelser og overvågning.

»De russiske myndigheder har haft fat i nakken på dem (de russiske hooligans, red.) for at markere, at man er i stand til at afvikle VM under ordentlige forhold,« fortæller Lise Joern og henviser over for Videnskab.dk til flere studier, der har haft de russiske hooligans under lup.

»Nogle af fansene er endda taget til udlandet for at slås i fred,« tilføjer hun

Et udestående med englænderne

Lise Joern vurderer desuden, at de russiske hooligans allerede har udset sig sine ofre.

»De har nogle åbne regnskaber med blandt andet de polske fans. Og der kommer muligvis også et opgør med englænderne, som de var ude efter under EM (i 2016, red.),« siger hun og tilføjer, at russerne har lavet en alliance med de argentinske hooligans.

Med andre ord er der lagt i ovnen til ballade.

»Der bliver taget hånd om det fra myndighedernes side, men de (hooligans, red.) vil sikkert forsøge at skabe ballade, hvis de kan se deres snit til det,« fortæller Lise Joern.

Se hele videoen foroven, hvor Lise Joern også svarer på, om der er mest ballade i klubfodbold eller landsholdsfodbold.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.