Historiens værste år, 1960: Kinas store spring… tilbage
Op mod 45 millioner mennesker kan have ladet livet for Mao Zedongs forsøg på at gøre Kina til en supermagt.
kulturrevolution_det store spring fremad_kina_historiens værste år_Mao Zedong_hungersnød

Mao Zedong blev født 26. december 1893 og var Kinas øverste leder fra 1949. (Foto: Shutterstock.com)

Mao Zedong blev født 26. december 1893 og var Kinas øverste leder fra 1949. (Foto: Shutterstock.com)

Serie: 10 år, der var meget værre end 2020

2020 har stået i coronaens tegn og må da være et af de værste år at være i live.

På ingen måde.

I denne juleserie giver arkæolog Jeanette Varberg og historiker Poul Duedahl deres bud på historiens 10 værste år, som alle var langt, langt værre end 2020.

Årene er rangeret efter hæslighed, så vi slutter med det værste år nytårsaften.

Se links til serien øvrige artikler i boksen lige under artiklen.

Tiden fra 1958 til 1962 betegnes af historikere ofte som den største katastrofe i Kinas historie, og landets størrelse taget i betragtning giver det sig også udslag på en verdenshistorisk skala.

Den udløsende faktor var den kampagne, der gik under navnet ’Det Store Spring Fremad’, og som landets leder Mao Zedong lancerede i 1958.

Kampagnen skulle gøre Kina til en militær og økonomisk supermagt gennem en hurtig og effektiv industrialisering.

Men planen var overambitiøs, ingen kunne leve op til produktionskravene, så bønderne var nødt til at lade ris og korn rådne op på marken for at følge med og smelte alt, hvad de ejede af potter og pander.

Det resulterede i den største hungersnød i verdenshistorien.

På baggrund af folketællinger anslår demografer, at 20-30 millioner mennesker døde. Andre forskere er nået frem til et tal på omkring over 45 millioner.

Mistede sit øre over en kartoffel

Nøden nåede sit kulminationspunkt i 1960, hvor folk efterhånden var nødt til at vælge mellem at dø eller gribe til yderligheder for at overleve.

Alle moralske dyder blev sat ud af kraft, og mennesker misbrugte hinanden, stjal fra hinanden og forgiftede hinanden. Nogle steder tyede man sågar til kannibalisme.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Myndighederne var nødt til at sætte hårdt imod hårdt for at holde på magten. En rapport fra november 1960, som cirkulerede blandt den øverste ledelse, fortæller, hvordan en mand fik hugget et øre af og blev brændemærket for at have gravet en kartoffel op.

Et andet sted blev en far beordret til at begrave sin forsultne søn levende, fordi han havde stjålet en håndfuld korn. Det anslås, at et sted mellem to-tre millioner blev henrettet eller tortureret til døde.

Mange oplevede at blive beskyldt for ikke at arbejde hårdt og blev bundet og slået. De fysiske og psykiske skadevirkninger var så mange, at de slet ikke kan opgøres.

Den efterfølgende kulturrevolution, som skabte totalt kaos i landet, satte mennesker op imod hinanden og førte til destruktionen af landets kulturarv, var netop Maos forsøg på at lukke munden på de kolleger, der kritiserede hans handlinger under Det Store Spring Fremad.

Læs mere i Frank Dikötter: ‘Mao’s Great Famine, The History of China’s most devastating catastrophe, 1958-62’, Bloomsbury 2010.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Hubbles utrolige billeder her.