Historiens værste år, 1943: Mennesket udrydder sig selv
Holocaust, slagene ved Stalingrad og omfattende sult var bare nogle af ulykkerne i 1943.
Historiens værste år_2. verdenskrig_holocaust_endlösung_jødeudryddelse_hungersnød_sult_internering

For langt de fleste mennesker på jordkloden blev 1943 oplevet som et sandt helvede på jord. (Foto: Shutterstuck)

For langt de fleste mennesker på jordkloden blev 1943 oplevet som et sandt helvede på jord. (Foto: Shutterstuck)

Serie: 10 år, der var meget værre end 2020

2020 har stået i coronaens tegn og må da være et af de værste år at være i live.

På ingen måde.

I denne juleserie giver arkæolog Jeanette Varberg og historiker Poul Duedahl deres bud på historiens 10 værste år, som alle var langt, langt værre end 2020.

Årene er rangeret efter hæslighed, så vi slutter med det værste år nytårsaften.

Se links til serien øvrige artikler i boksen lige under artiklen.

Der er virkelig ikke meget godt at sige om årene under 2. verdenskrig. Men året 1943 er uden tvivl det værste.

Ved årets begyndelse blev man vidner til nogle af krigens mest brutale slag i kampen om Stalingrad, mens nøden og varemanglen gjorde stadig større indhug på befolkningerne overalt.

Samtidig var det endnu lidt for tidligt at forudsige præcist, hvornår lidelserne ville nå deres afslutning med den mismod, som fraværet af en udløbsdato næsten altid forårsager.

Året 1943 var nemlig også det år, hvor planen for tilintetgørelsen af det jødiske folk accelererede. Året før havde nazisterne på Wahnseekonferencen planlagt, hvordan de mest effektivt kunne udrydde den jødiske beslutning.

Det var slut med bare at isolere jødiske befolkningsgrupper i særlige områder og fjerne udvalgte af dem.

Nu blev de helt systematisk indsamlet overalt rundt om i de besatte områder og ført med kreaturvogne ud til naziregimets arbejds- og udryddelseslejre, udnyttet til slavearbejde og aflivet i industriel storskala.

En tilsvarende skæbne overgik homoseksuelle, udviklingshæmmede og en lang række andre minoritetsgrupper.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Et helvede på jord

Samme år besluttede Storbritannien at øge mængden af mad, som landet hjemtog fra sine indiske kolonier, og det betød, at omkring tre millioner indere sultede og døde.

USA var samme år genstand for adskillige udslag af racemotiveret vold, efterhånden som afroamerikanere blev trukket ind i hæren for at kæmpe i udlandet uden at få fulde rettigheder derhjemme.

Samtidig havde myndighederne travlt med at flytte japanske medborgere til interneringslejre og derved gøre sig skyldige i en af de største krænkelser af borgerrettighederne i landets historie.

For langt de fleste mennesker på jordkloden blev 1943 oplevet som et rigtig skidt år, og for mange af de soldater, der befandt sig på slagmarkerne og for de fanger, der havde til huse i aflivningslejrene, var året 1943 et sandt helvede på jord.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om påfugleedderkoppen, der er opkaldt efter fisken Nemo.


Det sker