Henriette, Anna og Nina rejste langt væk og lærte os noget om hjemvé
Hjemvé og nostalgi kan både forebygges og udløses af de ting, vi omgiver os med.
kvinder-hjemve-nostalgi-else-Mumgaard historie udvandring USA skandinavisk exodus

Her ses en dansk kvinde, der udvandrede til Nebraska. De familiefotografier, der hænger på væggen, kunne have ageret som både forebyggelse mod og trigger af hjemve og nostalgi. Billedets titel er ’Else Mumgaard siddende med sytøjet i en lille hytte (1850-1900)’. (Billede: Ukendt fotograf, Det danske Udvandrerarkiv)

Her ses en dansk kvinde, der udvandrede til Nebraska. De familiefotografier, der hænger på væggen, kunne have ageret som både forebyggelse mod og trigger af hjemve og nostalgi. Billedets titel er ’Else Mumgaard siddende med sytøjet i en lille hytte (1850-1900)’. (Billede: Ukendt fotograf, Det danske Udvandrerarkiv)

For over 100 år siden rejste tre danske kvinder til hver deres verdenshjørne: Henriette, Anna og Nina.

De var en del af en stor gruppe af emigranter, i alt cirka 380.000, der i årene 1820-1930 forlod Danmark for at søge efter et bedre liv i Nord- og Sydamerika, eller for at få arbejde i kolonierne.

Kvinderne lavede de samme huslige pligter som de havde gjort i Danmark, men det har alligevel været en stor omvæltning at flytte til et nyt sted og - ikke mindst - at forlade Danmark.

Ind imellem oplever de tre kvinder da også, at helt almindelige gøremål, som for eksempel madlavning, pludselig kan overvælde dem med hjemve og nostalgi. Det ved vi blandt andet fra deres breve og dagbøger.

Hvad er det, som sker her? Hvordan hænger følelsen af hjemve og nostalgi sammen med ting, vi foretager os, og ting, som vi omgiver os med? Og har vores køn noget at skulle have sagt i dette forhold?

Det kigger vi nærmere på i denne artikel.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Hjemve og nostalgi – to historiske fænomener

Følelser er ikke noget, der eksisterer uden for tid og rum – tværtimod har følelserne en historie og er navngivet, følt og delt ud fra kulturelle betingelser. Hvad en person kan føle og vise af følelser i en given situation er baseret på sociale normer og regler, for eksempel i 1800-tallet og starten af 1900-tallet, hvor overklassens mænd blev pålagt ikke at lade sig rive med af deres følelser.

Ordet nostalgi blev første gang brugt om en følelse af Johannes Hofer i 1688. Det betegnede den sygdom, som emigranter fik, når de savnede hjemlandet så meget, at de ikke kunne falde til i de nye rammer.

Nostalgi blev et kulturelt relevant fænomen i løbet af 1800-tallet, hvor mange europæere deltog i masseemigrationer til de europæiske kolonier.

I denne periode begyndte man at se nostalgi, ikke som en sygdom, men mere som en betegnelse for at savne en svunden tid. Tilsvarende blev ordet ’hjemve’ betegnelsen for at savne et andet sted.

I dag kender vi alle disse følelser af nostalgi og hjemve – for eksempel når man i slutningen af sin ferie i Italien begynder at savne en dansk rugbrødsmad.

De tre kvinder

Nu lidt mere om de tre kvinder, der drog ud i verden:

  • Henriette Egede, som i starten af 1800-tallet flyttede til Grønland med sin mand
  • Anna Augusta Floridon, som med sin mand flyttede til Congo i begyndelsen af 1900-tallet
  • Nina Engwald, der fulgte sin mand til Argentina, ligeledes i begyndelsen af det 20. århundrede

Vi har læst breve, erindringer og dagbøger, som de tre kvinder har skrevet—altså personlige førstehåndskilder, der tillader forskeren virkelig at dykke ned i historiske personers indre liv.

Skriftlige kilder som disse er også særligt gode til at undersøge abstrakte fænomener (såsom følelser), som er forbundet med de mere konkrete genstande.

Deres individuelle oplevelser med nostalgi og hjemve var formet af deres situationer og rejsemål, men overordnet kæmpede alle tre kvinder med netop disse svære følelser.

Mens nostalgiske følelser var svingende og kom og gik gennem kvindernes ophold i udlandet, var hjemveen især udtalt, når kvinderne ikke følte, at andre delte og forstod deres kultur, og de savnede derfor deres liv i Danmark.

Dette betød også, at de kvinder, som i højere grad assimilerede sig til det nye sted, og gjorde dette til deres nye hjem – især Nina i Argentina og Anna Augusta i Congo – kunne dulme deres hjemve efterhånden.

Hvorfor genstande betyder noget

Hver eneste dag forholder vi mennesker os til genstande. Det kan være det tøj vi går i, og de plakater vi hænger på væggen. På den måde kan man sige, at mennesket formes lige så meget af genstande, som genstande er formet af mennesker.

Dette gælder også vores følelsesliv, og det stod derfor ved studiet af kilderne klart, at kvindernes hjemve og nostalgi også hang sammen med, hvordan de blev påvirket af genstande.

Der var overordnet tre forskellige måder, hvorpå genstande hang sammen med hjemve og nostalgi:

  1. Som forebyggelse mod hjemve
  2. Som genstand for nostalgiske tanker
  3. Som ’trigger’ af nostalgi og hjemve

Dem dykker vi ned i én for én nu.

1. Som forebyggelse mod hjemve

Nogle genstande kunne dulme længslen mod hjemegnen. Det kunne for eksempel være ting, som var medbragt hjemmefra for at gøre de nye omgivelser så hjemvante som muligt, hvilket omfattede genstande med affektionsværdi og møbler.

Det kunne også være hverdagssysler, som sørgede for at vedligeholde det nye hjem efter danske standarder, så som madlavning, at sy nye gardiner og tæpper eller at passe en typisk dansk have.

Også omkring danske højtider som jul, hvor fænomener som juletræet og julemåltidet var centrale for kvindernes følelser af jul og hjem, investerede kvinderne meget energi i at lave julepynt, tilberede traditionel, dansk julemad og på den ene eller den anden måde at finde erstatninger for et dansk juletræ i de anderledes klimaer.

Nina i Argentina lavede eksempelvis sit eget juletræ ved at binde grangrene til en pind, mens Anna Augusta i Congo havde medbragt sit eget kunstige juletræ hjemmefra.

Det var dog ikke altid nok til at holde hjemveen væk, og ofte havde genstandene faktisk den modsatte effekt – at minde kvinderne om deres hjemland og tabet af samme, og dermed forstærke hjemveen.

»Jeg har også en have med grøntsager og to rosenbuske med rigtige, gammeldags, lyserøde, duftende roser på, men det giver mig hjemve at lugte til dem,« skrev Anna Augusta Floridon om haven i Congo.

2. Som genstand for nostalgiske tanker

Nogle ting blev symboler på det tabte. Dette gjaldt især genstande, som kvinderne ikke kunne bringe med fra hjemlandet. Især særlige typer natur, levevilkår og bestemte fødevarer, der ikke kunne opdrives i deres nye hjemland, blev derfor genstand for nostalgiske tanker og afsavn.

I tilfældet af Nina Engwald endda angst:

»Jeg havde hele Tiden haft en Følelse af, at jeg var indespærret mellem disse fire Vægge […] jeg syntes, jeg i Buenos Aires ikke kunde faa Luft, at jeg var ved at blive kvalt, at jeg ikke havde plads nok til at røre mig paa. […] Jeg, som hele min Barndom og tidlige Ungdom havde strejfet uhindret om i det Frie, « skrev hun om savnet af sin ungdoms levevilkår, fordi det uvante liv i storbyen Buenos Aires stod i stor kontrast til hendes danske liv ude på landet.

3. Som trigger af nostalgi og hjemve

Endnu andre genstande kunne decideret sætte gang i et stort savn. Dette forekom især, når kvinderne blev præsenteret for genstande fra hjemlandet, som de ikke havde set længe, for eksempel en type mad, som blev bragt med posten eller som pludselig kunne opdrives i deres nye land.

Ofte iværksatte de en slags dagdrømmeri. Især breve fra elskede familiemedlemmer og venner udløste hjemveen, når de kom med skibene, og der blev ofte investeret meget tid i at læse og genlæse dem – på den måde fandt kvinderne faktisk glæde i at dvæle ved de nostalgiske tanker.

Dette er tydeligt i Henriette Egedes tilståelse: »I 5 Dage har jeg virkelig havt saa travlt med at læse alle Eders kjære Breve og dog var de læst alle den første Aften eller Nat inden vi kunde Sove.«

Hjemveen og nostalgien kunne også blive udløst, når kvinderne blev præsenteret for fremmede elementer i deres nye liv, for eksempel nye omgivelser, som kunne fremdrive ubehag og afsavn til deres gamle, hjemmevante tilværelse.

Typerne af genstande var som regel hverdagsagtige af karakter.

Men fordi genstandes betydning og mening er flydende, så kan genstandene have én (måske mindre følelsesladet) betydning hjemme i hjemlandet, og ændre betydning til noget, der er fyldt med afsavn og nostalgi, når man tager dem med til et nyt land.

Det kunne for eksempel være, at dét at bage brød måske virkede hverdagsagtigt (og måske endda lidt kedeligt) i hjemlandet, men begyndte at fylde én med nostalgi og afsavn i det nye land.

Kvinders nostalgi og hjemve

Mange af de genstande og gøremål, som hang sammen med nostalgi og hjemve, var især forbundet med hjemmet og familien hjemme i Danmark.

Der er lavet studier af skriftlige kilder, som viser, at især kvinder beskæftigede sig med netop disse ting, når familier i 1800-tallet flyttede fra et sted til et andet. Datidens kønsroller forpligtede nemlig kvinder at gøre hjemmet behageligt

På den måde blev materielle gøremål, der i høj grad mindede om det tabte hjem og familien samt blev brugt til at skabe det nye hjem, kvindernes ansvar.

Dette betød, at kvinder måske i højere grad end mænd dagligt var omkring ting, der kunne fremprovokere hjemve og nostalgi.

Dette skete før flytningen, når de tog hensyn til, hvilke genstande, der skulle med og hvilke, som skulle blive i Danmark. Det skete under indretningen af deres nye hjem. Og det skete efter, når det danske hjem skulle opretholdes gennem eksempelvis syning af gardiner, pasning af have og madlavning.

Studiet viste også, at kvinder, så som Henriette Egede i Grønland, blev pålagt at opretholde deres distinktive danske, kvindelige udseende for at bevare distance mellem sig selv og de indfødte i kolonien.

Dette gjorde, at Henriette Egede konstant gik rundt i tøj, som mentalt bragte hende tilbage til Danmark, selvom det var upraktisk i grønlandsk kontekst. Dette forstærkede også hjemveen, følelsen af at være malplaceret og uden for den omgivende kultur.

Så måske er det virkelig, som Nina Engwald på de sidste sider af sin erindringsbog spekulerer: »Jeg tror, Begyndelsen i det Fremmede er sværere for Kvinder end for Mænd.«

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.


Det sker