Helenes ph.d.-univers: Sådan kan data se ud
Når man vil forstå processer i cellen, som er så små, at man ikke engang kan se dem med et mikroskop, må man bruge farvestof som hjælpemiddel. Det fortæller Helene her i syvende episode af 'Helenes ph.d.-univers'.

Hvordan arbejder man egentlig, når man er cellebiolog? Og hvordan undersøger man de dele af cellen, der er så små, at de ikke kan ses med et mikroskop? Helene Halkjær Jensen giver dig svaret her. (Video: Helene Halkjær Jensen/ Videnskab.dk)

Hvordan arbejder man egentlig, når man er cellebiolog? Og hvordan undersøger man de dele af cellen, der er så små, at de ikke kan ses med et mikroskop? Helene Halkjær Jensen giver dig svaret her. (Video: Helene Halkjær Jensen/ Videnskab.dk)

Cellebiologer har store udfordringer. De vil gerne forstå processer, der er alt for små til, at man kan se dem med det blotte øje.

Heldigvis findes mikroskoper, men nogle ting i cellen er så små, at mikroskoper ikke engang hjælper.

I syvende afsnit af videodagbogen 'Helenes ph.d.-univers' forklarer Helene Halkjær Jensen, hvordan hendes data ser ud, og hvordan hun arbejder med den.

Zoomer helt ind på cellerne

Helene Halkjær Jensens data rummer de 30.000 millioner celler, som vores krop indeholder.

Hun forsker i, hvordan alle disse celler snakker sammen og sørger for, at kroppen er sund og rask. For at undersøge dette, tager hun enkelte celler ud af kroppen og zoomer helt ind på dem.

Med et mikroskop kan man se cellens cellekerne og de affaldsstoffer eller hormoner, som cellen gerne vil udskille til andre celler.

»Men der er også rigtig mange ting, man ikke kan se i en celle. Man kan ikke se de receptorer, der måske sidder på celleoverfladen. Man kan ikke se de enkelte enzymer, der ligger inde i cellen. Og det er simpelthen fordi, at de er alt for små til, at man kan se dem med de forstørrelser, der findes på mikroskoper,« forklarer Helene i videoen.

Farvestof er et genialt hjælpemiddel

Hvad gør man så? Man farver proteinerne med fluorescerende farvestoffer. Det, som farvestoffet farver i cellen, hedder aktin, og kaldes også for cellens skellet.

»Jeg forestiller mig lidt, at det er ligesom sådan nogle hønseringe, som man kan sætte sammen til nogle lange fibre, som fungerer som tove, der gør, at cellen kan holde sin struktur.«

Når aktinet er farvet, kan man se, hvad der sker inde i cellen, når den arbejder. Man kan se, at cellen danner nye aktinfibre der, hvor den gerne vil bevæge sig hen.

Man kan også farve andre proteiner op, som eksempelvis insulinreceptorer eller sukkertransportører.

Når man har set, hvordan de enkelte proteiner arbejder, kan man sætte det sammen og få et overordnet billede af, hvordan cellen fungerer. 

Fluorescerende farvestoffer er altså et rimelig vigtigt redskab for en cellebiolog som Helene.

Du kan læse mere om Helenes ph.d.-univers og se de andre videodagbøger i serien her.  

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.