Havforskeres bedste tips: Sådan kan du mindske plastikforurening
Forskerne giver gode råd til, hvordan vi kan reducere vores plastaftryk.
plastik plast genanvendelse kemi miljø kemisk genbrugsteknologi materiale opløsningsmidler kemiske forbindelser polymerer monomerer enzymer polylaktisk syre stabilitet

Kønt er det i hvert fald ikke. Forskerne giver gode råd med på vejen om, hvordan vi bedst kan komme plastforureningen til livs. (Foto: Shutterstock)

Kønt er det i hvert fald ikke. Forskerne giver gode råd med på vejen om, hvordan vi bedst kan komme plastforureningen til livs. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Står du også tit og stirrer forvildet på supermarkedets hylder for at træffe de mest miljømæssigt bæredygtige valg ud af et overvældende udvalg af tilgængelige produkter?

Du har selvfølgelig taget et genanvendeligt indkøbsnet med, ledt efter produkter, der ikke er pakket ind i plastik, og du har omhyggeligt scannet hylderne for Fairtrade-mærkede produkter som bevis på etisk og ansvarlig produktion.

Alligevel er det er stadig virkelig svært at vide, hvilke varer, der er mest miljøvenlige.

Forskning har belyst omfanget af den udfordring, plastforureningen medfører. Plaststykker, der bruges af mennesker i ganske få minutter, kan tage flere hundrede år for naturen at nedbryde.

Selvom vi ser reduceret brug - og mere genbrug - af engangsplast på nogle områder, stiger den samlede plastproduktion stadig, og engangsplast, der bruges til at pakke mange ting ind, som vi bruger i hverdagen, er fortsat den største forureningssynder.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Afgørende, at vi ændrer adfærd

Det er afgørende, at menneskets adfærd ændres, hvis vi skal reducere vores kollektive plastaftryk.

Foreslåede politiske tiltag, for eksempel 'udvidet producentansvar' - som kræver, at producenterne medregner produkternes miljøomkostninger i deres prissætning - har også til formål at reducere engangsaffald, men det går kun langsomt frem.

Så er det bedst at købe mælk i glas, plast eller karton?

Hvad har det mindste CO2-aftryk – en væghængt elektrisk håndtørrer eller papirhåndklæder?

Hvad er mest klimavenligt - en tur i bilen for købe ind på det lokale madmarked, eller at få varerne leveret fra et supermarked, hvor råvarerne højst sandsynligt ikke er lokale?

Her er nogle af de vigtigste overvejelser, du bør gøre dig for at lettere at træffe et valg - og hjælpe vores klode.

Tip nummer 1: Producér mindre affald

Siden anden verdenskrig har de fleste samfund været vidne til konsekvenserne af den ubønhørlige stigning af den enkeltes forbrug. Tænk bare på produkter, der kun bliver brugt en enkelt gang og så smidt ud, eller såkaldt fast fashion - masseproduceret, billigt tøj, der ofte er i så ringe kvalitet, at det kun holder en enkelt sæson.

Den dårlige kvalitet begrænser produkternes levetid. I flere årtier har ingen rigtigt sat spørgsmålstegn ved disse tendenser.

En tilsvarende omfattende adfærdsændring er i dag nødvendig for at sikre, at Jordens ressourcer bliver brugt mere effektivt.

Her er 31 forslag til mere bæredygtige valg, du kan træffe allerede i dag:

plastik plast genanvendelse kemi miljø kemisk genbrugsteknologi materiale opløsningsmidler kemiske forbindelser polymerer monomerer enzymer polylaktisk syre stabilitet

Illustrationen her kan hjælpe dig med at reducere mængden af plastaffald samt træffe mere miljøbevidste valg. Du kan for eksempel huske indkøbsnettet, bruge en tandbørste af bambus eller undgå glitter og balloner, når der skal pyntes op til fødselsdag. (Illustration: Clare Collins/Plastics in the Environmental Research Group, University of Hull)

De 31 forslag - på dansk
  1. Brug bomuldsnet i stedet for engangsplastikposer, når du handler
  2. Anskaf en genbrugelig vandflaske, som du selv fylder op
  3. Undgå engangssugerør, og køb i stedet i bambus eller stål
  4. Medbring genbrugeligt bestik (som en praktisk spork) når du køber mad på farten
  5. Drikker du kaffe to-go, så køb dit eget to-go-krus, der kan bruges igen og igen
  6. Brug stofmundbind, der kan vaskes, i stedet for de blå engangs-mundbind
  7. Find alternativer til vådservietter, så som vaskeklude
  8. Køb en tandbørste af bambus
  9. Brug theposer, der kan genbruges, og undgå helt dem, der indeholder plastik
  10. Pak din frokost i en boks i stedet for en frysepose
  11. Køb basis- og tørvarer i store beholdere, og fordel det selv i glas derhjemme
  12. Brug stofbleer til dit barn, og investér i genbrugelig menstruationsprodukter, for eksempel en menstruationskop
  13. Invester i genbrugelige lommetørklæder og undgå de papirtørklæder, der bliver solgt i plastikemballage
  14. Når du køber take-out, så bed restauranten om at pakke det i din medbragte emballage
  15. Undgå plastik-film; brug i stedet silikonelåg eller bivoks-wraps
  16. Brug dit lokale bibliotek frem for at købe bøger fra nye
  17. Hvis du slet ikke kan undvære tyggegummi, så køb de plastik-frie varianter

​​Læs de resterende 14 råd i den næste faktaboks.

Tip nummer 2: Del, lån eller køb brugt

Spar plads og penge og skån miljøet ved at dele med venner, eller find dit lokale Library of Things, et fysisk lager af nyttige husholdningsredskaber, man kan låne i stedet for at købe.

Donér genstande, som du kun bruger lejlighedsvis, og lån af andre, når du har brug for dem, for at give hvert element en længere levetid.

Du får endda ryddet op i dit hjem i processen.

Tip nummer 3: Forlæng dine ejendeles levetid

Spørg dig selv, om du har brug for et nyt køkken eller badeværelse, eller om rengøring af gulvet, vask af vægge og reorganisering af møblerne kan give hjemmet et nyt liv og et opfriskende 'ansigtsløft'.

Tip nummer 4: Skaf dig af med dit affald på ansvarlig vis

Affald, der smides i offentlige skraldespande, kan falde ud, hvis skraldespandene er overfyldte - eller fjernes af dyr, der leder efter mad.

Tag affald, der kan genbruges, med hjem. Så kan du være sikker på, at de ender det rigtige sted.

Tip nummer 5: Saml affald, mens du hjælper forskningen

Affaldssortering og oprydning på strandene kan registreres ved hjælp af citizen science-Apps som Open Litter Map.

De indsamlede data har været med til at identificere de genstande, som oftest smides væk. Det har i visse lande ført til et forbud mod engangsartikler af plast, såsom mikroperler i kosmetik, sugerør, rørepinde og vatpinde i nogle lande.

plastik plast genanvendelse kemi miljø kemisk genbrugsteknologi materiale opløsningsmidler kemiske forbindelser polymerer monomerer enzymer polylaktisk syre stabilitet

Smitsomt viralt materiale kan overleve overraskende længe på nogle overflader. Heldigt nok er de miljørigtige valg også dém, vira trives dårligst med. (Illustration: Clare Collins, baseret på data fra Chin et al.)

Tip nummer 6: Kend din plast

Viden om, hvad plastkoderne betyder, kan hjælpe dig med at træffe valg, der understøtter en cirkulær økonomi.

Redskaber som Recycling Locator fortæller dig, hvor du skal sende materialer, der ikke indgår i den almindelige renovationsløsning.

Undgå desuden plast med plastkode syv, såkaldt 'Øvrig Plast', da dette ikke kan genbruges.

Tip nummer 7: Vær opmærksom på 'greenwashing'

Bæredygtighed sælger - og vilkårlig brug af naturbilleder og ord som 'naturlig', 'miljøvenlig', 'biologisk nedbrydelig' eller 'komposterbar' er almindeligt brugt - uanset om det er retvisende eller ej.

Miljømærkning - hvor produkter er certificeret i henhold til forskellige bæredygtighedsstandarder - er afgørende for at forstå præcis, hvad vi køber.

plastik plast genanvendelse kemi miljø kemisk genbrugsteknologi materiale opløsningsmidler kemiske forbindelser polymerer monomerer enzymer polylaktisk syre stabilitet

Så mange gange skal forskellige slags poser bruges for at være bedre for miljøet end en engangsplastpose. (Illustration: The United Nations Environment Programme)

8. Antag ikke, at plast = renlighed 

Du behøver ikke at købe plastindpakkede genstande for at beskytte dig selv mod sygdom eller infektion.

Selvom vores tillid til løs frugt og grønt er faldet i løbet af pandemien, lever COVID-19-virussen faktisk meget længere på plast end på mere porøse materialer som papir og bomuld.

Det er både mere sikkert og mere bæredygtigt at købe uemballerede varer og opbevare dem i vaskbare poser.

De 31 forslag - fortsat
  • Sig farvel til glitter og andet mikroplast, når du skal holde fest
  • Køb drikkevarer som juice og mælk fra steder, hvor du kan fylde det på en medbragt glasflaske
  • Led efter genbrugstøj frem for såkaldt fast fashion, og reparér dit tøj, når det går i stykker
  • Køb sæbe, shampoo og andre hygiejneprodukter i barer, ikke i flasker af engangsplast
  • Smid dit cigaretskod i skraldespanden (eller stop med at ryge) – filteret indeholder mikroplastik
  • Drop engangs-skurresvampene og få fat i rengøringsartikler, der holder
  • Brug ingen plastik, når du går i haven – det bliver skrøbeligt og nedbrydes
  • Skuf dine børn ved at undgå Kinder-æg, Happy Meals og lignende, der kommer med eksempelvis et stykke ’gratis’ legetøj
  • Indtil vi har en genbrugelig udgave af festfavoritten kan du udskifte ballonerne med vimpler, flagkæder og andet genbrugeligt
  • Brug papir-baseret tape som alternativ til den kendte og udbredte plastik-variant
  • Næste gang du løber tør for tøjklemmer, så køb nye i træ eller metal
  • Brug kuglepenne, der kan genopfyldes, når de løber tør for blæk
  • Tænk dig om, når du køber ind; undgå de varer, der bruger mest plastik-emballage
  • Undgå søde sager, der er pakket ind enkeltvis – lav eventuelt dine egne derhjemme

Tilpas holdning for at understøtte bæredygtighed

Se det store billede - miljøbevidste beslutninger og overvejelser er en kompleks proces, som altid bør omfatte sociale og miljømæssige hensyn.

Selvom det for eksempel ikke er intuitivt, er en engangspapirpose ikke nødvendigvis mere bæredygtig end en engangsplastikpose, afhængigt af hvilke ressourcer der bruges til at producere den.

Brug redskaber som eksempelvis en CO2-aftryksberegner eller de seneste råd om, hvordan du minimerer klimaeffekten af de fødevarer, du køber, for at træffe de bedst mulige valg.

Og prøv at være en god forfader. Ved at tage højde for 'intergenerational equity' - det vil sige at tage ansvar for beslutninger, der vil påvirke fremtidige generationer - kan vi træffe beslutninger, der reducerer den fremtidige ødelæggelse og nedbrydning af miljøet.

Ved at inddrage unge i de miljømæssige beslutninger gør vi dem i stand til at leve ansvarligt nærmest uden at tænke over det; ligesom når vi bruger sikkerhedsselen i bilen, når vi kører

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.