Har Amber Heard virkelig verdens smukkeste ansigt?
Ekspert forklarer, hvorfor idéen om det gyldne snit ikke holder stik.
Gyldne snit Amber Heard skønhed ideal Pythagoras Leonardo da Vinci

Er det gyldne snit virkelig en formel for skønhed? (Foto: Shutterstock)

Er det gyldne snit virkelig en formel for skønhed? (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Amber Heard har ét af verdens smukkeste ansigter - i hvert fald, hvis man skal tro plastikkirurgen Julian De Silva.

Påstanden, som har en del år på bagen, dukkede op til overfladen igen i kølvandet på Ambers Heards (bredt rapporterede) retssag mod eksmanden Johnny Depp.

Men hvad er denne påstand baseret på? Ifølge Julian De Silva scorer Amber Heard højt på den såkaldte 'Golden Ratio'-test. 

Denne test vurderer en persons ansigtsskønhed baseret på, hvor tæt ansigtsproportionerne er på det gyldne snit. 

Men er det virkelig en formel for skønhed?

Pythagoræerne og det gyldne snit

Pythagoræerne opdagede først det gyldne snit, også kaldet det guddommelige snit/forhold, for omkring 2.400 år siden. 

Det er en matematisk værdi kaldet 'phi', repræsenteret ved det græske symbol φ, og lig med omkring 1,618.

Pythagoræerne var en mystisk kult af matematikere, der så mange tal som havende mystisk, filosofisk og endda etisk betydning. 

De valgte en femtakket stjerne (et pentagram) som deres symbol. For pythagoræerne var pentagrammet et symbol på sundhed, det blev tegnet med bogstaverne S, A, L, U, S i spidserne og det har oprindeligt været anset som et lykkebringende tegn.

Gyldne snit Amber Heard skønhed ideal Pythagoras Leonardo da Vinci

Det gyldne snit optræder i mange geometriske figurer, eksempelvis et pentagram. (Illustration: Thomas Britz / The Conversation)

Pentagrammer

Pentagrammer er matematisk fascinerende; ikke mindst fordi de viser det mærkelige forhold φ. 

I det afbildede pentagram vokser de fire tykke sorte linjer i længden med φ ved hvert led. Så den lange vandrette linje er φ længere end sidelængden med fed skrift.

På samme måde kan man tage seks cirkler af samme størrelse, arrangeret i to rækker af tre og beliggende inde i en stor cirkel (som på billedet). 

Ligeledes er radius af den store cirkel φ gange større end diameteren af de små cirkler.

Gyldne snit Amber Heard skønhed ideal Pythagoras Leonardo da Vinci

φ er i alle disse cirkler. (Illustration: Thomas Britz / The Conversation)

Fibonacci-tallene

Fibonacci-tallene (talrækken 0, 1, 1, 2, 3, 5, 8, 13, 21, 34 og så videre) er også nært knyttet til det gyldne snit, 

Forholdet mellem et tal og det næste kommer tættere og tættere på φ, efterhånden som tallene bliver større. For eksempel: 13/8 = 1,625, 21/13 = 1,615, 34/21 = 1,619 og så videre.

Fibonacci-tallene og deres gyldne snit er overraskende udbredt i matematik. De optræder også i naturen i den regelmæssigt opbyggede struktur i grankogler, solsikkeblomster og ananasfrugter, i bladstillingen hos flere planter samt i sneglehuse og nautilskaller samt visse galaksers 'arme'.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Platons idealverden

Inspireret af pythagoræerne og deres kærlighed til smuk matematik foreslog den græske filosof Platon (423-347 før vor tidsregning), at den fysiske verden er en ufuldkommen projektion af et smukkere og 'ægte' verden af sandhed og idealer

Der findes trods alt ingen perfekte trekanter eller pentagrammer i den virkelige verden.

Ifølge Platon kan disse sandheder og idealer kun skimtes i den fysiske verden gennem logiske ræsonnementer eller ved at skabe symmetri og orden, som disse sandheder og idealer så kan skinne igennem.

Det påvirkede i høj grad vestlig tænkning, blandt andet moderne videnskab og dens formodning om universelle naturlove - som Isaac Newtons love, som beskriver, hvordan legemer (ting, som har en masse) reagerer på kraftpåvirkninger og den resulterende bevægelse eller Albert Einsteins ligning for speciel relativitet: E = mc2 .

Mennesket i en matematisk ramme

Renæssancematematikeren Luca Pacioli var varm fortaler for Platons idéer. 

I 1509 udgav Luca Pacioli en trilogi om det gyldne snit, med titlen 'Divina Proportione', med illustrationer af Leonardo da Vinci. 

Dette meget indflydelsesrige værk fyrede op under den første folkelig interesse for det gyldne snit.

Værket fremmede også Platons idé om, at menneskekroppen ideelt set skulle opfylde visse guddommelige matematiske proportioner.

Leonardo Da Vinci udtrykte dette ideal i sit berømte billede 'Den Vitruvianske Mand', hvor det menneskelige og matematikken mødes, og mennesket i bogstavelig forstand sættes ind i en matematisk ramme.

Gyldne snit Amber Heard skønhed ideal Pythagoras Leonardo da Vinci

Det menes, at Den Vitruvianske Mand blev tegnet omkring 1490 efter vores tidsregning. Det er cirka 1.800 år efter Platons død. (Illustration: Leonardo da Vinci)

Myten om det gyldne snit i oldtidens kunst

I sine bøger publiceret mellem 1854 og 1884 uddybede Adolph Zeising denne idé.

I sin sidste bog 'Der Goldne Schnitt' hævder han, at alle de smukkeste og mest grundlæggende proportioner relaterer til det gyldne snit - ikke kun kroppe, men også i naturen, kunst, musik og arkitektur. 

Det førte til den populære påstand om, at oldgræsk kunst og arkitektur var skabt omkring det gyldne snit og derfor var smukt.

Men som Mario Livio beskriver i sin bog 'The Golden Ratio', er det en myte. 

Gyldne snit Amber Heard skønhed ideal Pythagoras Leonardo da Vinci

Parthenon i Athen, der blev kåret som den smukkeste bygning i verden i 2017, hævdes at have φ blandt sine proportioner, men omhyggelige beregninger viser, at der ikke er belæg for denne påstand. (Foto: Wikipedia/CC BY-SA 3.0)

Der er ingen redegørelser skrevet af de gamle grækere, der nævner det gyldne snit uden for matematik og numerologi, og studier viser, at φ kun meget sjældent kan observeres i oldgræsk kunst og arkitektur.

Parthenon i Athen, der blev kåret som den smukkeste bygning i verden i 2017, hævdes at have φ blandt sine proportioner, men omhyggelige beregninger viser, at denne påstand er falsk.

Alligevel har myten overlevet. I dag bliver der talt for det gyldne snit inden for kunst, arkitektur, fotografi og plastikkirurgi for den formodede visuelle skønhed.

Marquardts maske

Gyldne snit Amber Heard skønhed ideal Pythagoras Leonardo da Vinci

Marquardts maske. (Illustration: beautyanalysis / The Conversation)

Blandt fortalerne for det gyldne snit som et skønhedsideal finder man kosmetisk kirurg Stephen R. Marquardt. I 2002 hævdede han at have fundet ud af, at det gyldne snit ligger til grund for smukke ansigtsproportioner. 

For eksempel hævdede han, at et ideelt ansigt ville have en mund φ gange bredere end næsen.

Marquardt skabte derefter en geometrisk ansigtsmaske, der repræsenterer de 'ideelle' ansigtsproportioner for kosmetiske kirurger og ortodontister - eller, med hans egne ord: »Som et paradigme for det ideelle, endelige æstetiske resultat.«

Han hævdede også, at masken kunne bruges til objektivt at vurdere skønhed, hvilket førte til 'Golden Ratio'-testen.

Marquardts påstande har haft stor indflydelse. Plastikkirurgi er ofte styret af 'Golden Ratio'-målinger, og apps med 'Golden Ratio'-testen er populære.

Myten om 'Golden Ratio-testen' aflivet

For at bestemme hvad der er et ‘attraktivt’ ansigt målte Marquardt ansigtsproportionerne hos filmskuespillere og -modeller. Det var hans undersøgelser af denne udvalgte gruppe mennesker, der førte til hans påstande og masken.

Men Marquardts påstande er siden blevet modbevist, og Golden Ratio-testen er blevet frarøvet sin glorie.

Studier viser, at Marquardts maske ikke repræsenterer afrikanere syd for Sahara eller østasiater, og den repræsenterer heller ikke indbyggere i det sydlige Indien.

Faktisk repræsenterer 'idealet' mest ansigtsproportioner hos en lille population af maskuliniserede, nordvesteuropæiske kvinder. 

Det er et look, der - som det bliver formuleret i et af studierne - 'ses blandt fotomodeller'.

Afhænger af biologiske og kulturelle faktorer

Faktisk tyder forskningen på, at selvom ansigtets proportioner kan korrelere med opfattet skønhed, afhænger disse forhold af biologiske og kulturelle faktorer.

Et studie af Miss Universe-vinderne fra 2001-2015 illustrerer dette slående. Vindere ses på tværs af mange kulturer som værende meget smukke, men i modsætning til maskuliniserede fotomodeller fra Nordvesteuropa var korrelationen mellem deres ansigtsproportioner og det gyldne snit i Marquardts maske 'statistisk signifikant ugyldige'.

Så nu er den myte aflivet: Der findes ikke et magisk tal, der universelt bestemmer skønhed.

Hvad er smukkest?

Forskere har identificeret en række 'platoniske' egenskaber, som kan gøre et ansigt smukt - blandt andet gennemsnitlighed og symmetri, seksuel dimorfismehudens teksturfølelser og tilfældighed.

Der er dog i øjeblikket ikke evidens, der indikerer, at det gyldne snit φ bestemmer, hvor smukt et ansigt er – eller nogen visuel skønhed for den sags skyld.

Det kan du (uformelt) selv teste. Nedenfor er firkanter med forhold φ:1, 3:2, 1,414:1, 4:3 og 1:1. 

Har én af disse en skønhed, der overgår de andres?

Gyldne snit Amber Heard skønhed ideal Pythagoras Leonardo da Vinci

Synes du, at én af disse rektangler er smukkere end de andre? 

 

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

 

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk