Halloween er en gammel tradition i ny udklædning
KOMMENTAR. Nogle hævder, at halloween er en amerikansk og kommerciel højtid. Men halloween er meget mere end det, skriver forsker.
Halloween Måløv station heks trold

Halloween er blevet et tilløbsstykke for børnefamilier. En heks og en trold byder de fremmødte velkommen til et Halloween-arrangement ved S-togstationen i Måløv 27. oktober 2017. (Foto: Lise Beck, Dansk Folkemindesamling)

Halloween er blevet et tilløbsstykke for børnefamilier. En heks og en trold byder de fremmødte velkommen til et Halloween-arrangement ved S-togstationen i Måløv 27. oktober 2017. (Foto: Lise Beck, Dansk Folkemindesamling)

Når du i disse dage kan støde på grinende græskarhoveder og udklædte unger, skyldes det en gunstig blanding af flere ting:

Halloween har en særlig historisk klangbund, idet vi også i Danmark har en lang tradition for at markere de døde om efteråret.

Medier og driftige erhvervsdrivende har desuden haft held til at instruere danskerne i, hvordan en amerikansk udgave af højtiden kunne fejres.

Og sidst, men ikke mindst, falder halloween i det mørke efterår, hvor der ikke er mange andre højdepunkter i kalenderen.

En højtid med mange og lange rødder

Som mange andre højtider indeholder halloween både kirkelige og folkelige elementer.

Vores moderne halloween-fejring bygger nemlig både på førkristne nytårstraditioner, ældre allehelgensfejringer og nytilkomne amerikanske skikke.

Selvom mange opfatter halloween som en relativt ny højtid, tager traditionen formodentlig afsæt i det keltiske nytår, samhain, der faldt mellem 31. oktober og 1. november.

I folketroen blev denne nat betragtet som en særlig overgangsperiode, hvor afdøde for en stund fik mulighed for at besøge de levendes verden.

Siden oldtiden er dette i Irland og Skotland blandt andet blevet markeret ved, at man tændte ild, der dels skulle lede de døde på rette vej, dels skulle holde mørke kræfter borte.

halloween samhain

Halloween tager formodentlig afsæt i det keltiske nytår, samhain, der ifølge folketroen blev betragtet som en særlig overgangsperiode, hvor afdøde for en stund fik mulighed for at besøge de levendes verden. (Foto: Shutterstock)

All Hallow’s Eve blev til halloween

Efter at Irland og Skotland blev kristnet i løbet af det 5. århundrede, overtog den katolske kirke gradvist en række hedenske traditioner.

Det gælder for eksempel den førkristne solhvervsfest i december, der i den kristne udgave kom til at markere Jesu fødsel, og formodentlig også samhain, som den katolske kirke i det 8. århundrede forsøgte at erstatte med All Hallow’s Eve.

Fejringen omfattede blandt andet udhulede roelygter, og at folk gik udklædte fra dør til dør, hvor de sang til gengæld for mad.

All Hallow’s Eve blev med tiden forkortet til det mere mundrette halloween.

Helligdagsreformen sløjfede allehelgensdag som fridag

Det gælder også om at holde tungen lige i munden, når man skal holde rede på de relevante datoer!

Den kristne kirkes ihukommelse af de døde strakte sig over tre dage.

Halloween, som vi i Danmark også kender som allehelgensaften, falder altid 31. oktober, dagen før allehelgensdag, da man i den katolske udmøntning især mindes de helgener, der ikke fejres en særskilt dag.

På alle sjæles dag, 2. november, ihukommer man alle afdøde.

Allehelgensdag blev i Danmark afskaffet som helligdag med helligdagsreformen i 1770, hvorunder en række især katolske helligdage blev sløjfet.

I den danske folkekirke markerer man dagen med en særegen gudstjeneste den første søndag efter allehelgensdag, men de færreste danskere tillægger dagen særlig betydning.

Gyserfilm og børnehaver har givet et løft til græskarsalget

Til gengæld har den amerikanske version over den britiske halloween-fejring nu slået rødder blandt danskerne. Det viser tal fra de hjemlige græskarproducenter.

I løbet af ganske få år har de nemlig mangedoblet deres salg. En god målestok for udbredelsen af en tradition, der ellers kan være svær at sætte tal på.

At danskerne ved indgangen til det 21. århundrede tog halloween til sig, kan tilskrives flere aktører.

Den generation, som har fået børn det seneste årti, er vokset op med amerikanske gyserfilm og tv-serier, der har haft særlige halloween-afsnit. Herigennem kunne seerne få et helt konkret indblik i, hvordan man fejrede halloween i USA.

Desuden har de institutioner, hvor børnene bliver passet, været aktive medspillere i udbredelsen af traditionen. Danske børnehaver og skoler har benyttet et ellers traditionstomt efterår til at skære græskarlygter, klippe masker og holde udklædningsfester, og børnene har bragt disse aktiviteter med sig hjem.

Det betyder, at halloween herhjemme – i modsætning til den angelsaksiske verden – primært er en højtid, der markeres af børnefamilier.    

Græskar USA Halloween tradition

Nogle frygter, at halloween er blevet en højtid, som danskerne ukritisk tager til sig på bekostning af egne traditioner og skikke. (Foto: Shutterstock) 

Tivoli scorer kassen på halloween

Samtidig har entreprenante erhvervsdrivende selvfølgelig også haft en finger med i spillet.

I 1990’erne begyndte danske supermarkedskæder – anført af Netto – at udsende reklamer med særlige halloween-tilbud.

Forlystelsesparker benyttede allerede i begyndelsen af årtusindet halloween som en lejlighed til for en stund at omdefinere sig selv og dermed give en velkendt oplevelse et nyt, uhyggeligt twist.

Halloween i Tivoli slår hvert år nye rekorder, og det hører til den københavnske forlystelsesparks mest indbringende arrangementer.  

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Truer kommerciel amerikansk halloween danske traditioner?

Det er især dette tydelige incitament for erhvervslivet, der får mange til at kritisere halloween.

Flere påpeger, at fejringen er trukket ned over hovedet på os af hensyn til rent kommercielle interesser, eller at vi ukritisk tager en amerikansk højtid til os på bekostning af danske traditioner. 

Der er imidlertid ikke meget, der tyder på, at vi er parate til at tage traditioner til os, hvis vi ikke finder mening med dem.

For halloweens vedkommende har det været afgørende, at begivenheden for de yngre generationer opstiller nogle fælles og genkendelige rammer for sammenkomster.

Når vi mødes til græskarsuppe i grundejerforeningen, og når vi sender vores børn rundt til naboer, de måske ikke tidligere er stødt på, er det med til at styrke venskaber og lokale fællesskaber.

Dette er blevet mere relevant, i takt med at familien i mindre udstrækning udgør vores primære fællesskab.

Traditioner er ikke et nulsumsspil

Der er heller ikke meget, der peger på, at amerikanske traditioner kan udkonkurrere ældre danske højtider.

Halloween falder som nævnt på en tid af året, hvor vi ikke har mange andre fælles anledninger til at mødes, og traditioner er ikke et nulsumsspil.

Tværtimod peger undersøgelser på, at den yngre generation – i modsætning til deres forældre – tager flere og flere traditioner til sig.

At halloween skulle være en trussel mod fastelavn er vist – mest af alt – et skræmmebillede.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk