Dyre parfumer og eksotiske dufte spiller en vigtig rolle i særligt to typer af tekster i Det Gamle Testamente.

Den ene gruppe tekster handler om erotik og det sorgløse og luksuriøse liv i kongepaladser og frodige haver. Det er for eksempel tekster som Højsangen, Esters Bog og dele af Ordsprogenes Bog og Salmernes Bog.

Den anden gruppe tekster handler om tempelkulten og om de ritualer, der udføres der. Dem finder man man især i Anden og Tredje Mosebog.

Traditionelt har man behandlet de to grupper af tekster som to helt adskilte områder i Det Gamle Testamente, men de erotiske tekster kan lære os meget om gudsbilledet i de kultiske tekster.

Du kan læse mere om historien bag Det Gamle Testamente under artiklen. Her kan du også finde en litteraturliste over artikler og bøger, der handler om 'bibelerotik'.

Forførende velduft skaber sexet stemning

Velduft og erotik er nært forbundet i Det Gamle Testamente. Det ser man et eksempel på i Ordsprogenes Bog 7, hvor en uimodståeligt fristende kvinde forsøger at forføre en ung mand og lokke ham med sig hjem i seng.

Hun fortæller ham, hvordan hun har redt sin seng med fornemt og farvestrålende egyptisk sengelinned, som hun har stænket med kostbare duftstoffer: myrra, aloe og kanel.

Myrra er en velduftende gummiharpiks, der kan anvendes i parfume, salve og i røgelse. Aloe er et parfumestof, der udvindes af en træart, der stammer fra Nordindien (sandsynligvis Aquilaria agallocha), og kanel er den krydret duftende inderste bark fra træet Cinnamomum verum.

Det, der er kendetegnende for disse og andre parfumestoffer i Det Gamle Testamente, såsom stakte (Styrax officinalis, Lægestyraks), den velduftende græsart kalmus og den kostbare nardus, der udvindes af planten Nardastachys jatamansi, er, at de er luksuriøse importvarer, der kommer langvejs fra, og at de dufter himmelsk, og så er de ofte med i tekster, hvor sensualitet og erotik er i centrum.

Dyre dufte bruges simpelthen til at skabe en sexet stemning i Det Gamle Testamente.

'The beloved' af Dante Gabriel Rosetti fra 1865. Rosetti var blandt andet inspireret af det gammeltestamentlige skrift Højsangen, der skildrer sanselig og erotisk kærlighed mellem mennesker. (Kreditering: Tate Gallery)

Diskrete hentydninger til bryllupsnat

I Højsangen, der er et erotisk digt, hvor to elskende skiftes til at længes og lede efter hinanden, beskriver manden sin elskede som en frodig have, der dufter af henna, nardus, kalmus, kanel, alle slags røgelsestræer, myrra, aloe og de fineste balsamstoffer (4,12-14).

Men det er ikke kun kvinder, der får sexappeal gennem velduft i Det Gamle Testamente. Det gør mændene også. I det efterfølgende kapitel i Højsangen beskrives mandens kinder som et balsambed, hvor der vokser vellugtende urter, og hans læber er som liljer, der drypper af flydende myrra (5,13).

I Salme 45, der handler om kongens bryllup, og som er fuld af mere eller mindre diskrete hentydninger til kongeparrets bryllupsnat, dufter kongen, der i øvrigt siges at være den ‘smukkeste blandt mennesker’, af myrra, aloe og kassia.

Duftblandingen er muligvis den samme

I de tekster, der handler om tempelkultens ritualer, møder vi parfumestoffer og velduft i forbindelse med den hellige salvingsolie, der skal bruges til at indvie de præster, der arbejder i helligdommen, og de genstande og møbler, der står inde i templet, og i forbindelse med Guds egen røgelsesblanding, der bliver brugt til de daglige røgelsesofre i templet.

Røgelsen og salvingsolien består af de samme luksuriøse og eksotiske ingredienser, som vi kender fra de erotiske tekster, men ifølge Anden Mosebog 30 må Guds egen røgelsesblanding og særlige olie kun anvendes i tempelkultens ritualer.

Hvis man fremstiller netop denne røgelsesblanding eller velduftende olie til andet end kultiske formål, skal man straffes med døden. Det er der sådan set ikke noget usædvanligt i.

Det hører med til den måde, man tænker på tempelkulten i Det gamle Testamente, at de ting og personer, der er helliget templet, i hvert fald i et vist omfang, er utilgængelige for den ikke-kultiske verden.

Men det giver os også et praj om, at der ikke er synderlig stor forskel på templets særlige olie og røgelse og på de parfumer, der bruges uden for templet.

Det, der gør den hellige salvingsolie og den hellige røgelse til noget særligt, er den kontekst, de bliver brugt i, og ikke deres duft.

Er Jahve single eller frustreret ægtemand?

Hvis sandheden skal frem, er teksten om røgelsesblandingen og salvingsolien i Anden Mosebog 30 ikke den passage i Det Gamle Testamente, der har fået mest opmærksomhed i bibelforskningen.

Men i det omfang forskere i Det Gamle Testamente kommenterer på teksten, sker det altid med en antagelse af, at velduften i kulten og velduften i erotikken bør behandles som to helt adskilte kategorier.

Tempelkulten har med Gud eller Jahve, som han hedder i Det Gamle Testamente, og det hellige at gøre, og de erotiske tekster hører til i den almindelige verden, og selvom de ikke handler om helt almindelige mennesker, men oftest om konger og dronninger, beskriver de en virkelighed, der er noget 'andet' end templet.

Der er på en måde ikke noget at sige til, at man tænker i disse baner, for Jahves seksualitet fylder generelt ikke så meget i Det Gamle Testamente.

I modsætning til andre nærorientalske guder fra oldtiden er Jahve single, og hans sexliv omtales derfor kun billedligt i den såkaldte ægteskabsmetafor (se for eksempel Ezekiels Bog 16 og 23), hvor Jahve er den frustrerede ægtemand i et mildt sagt mislykket parforhold med sit udvalgte folk, Israel.

Jahve som maskulin majestæt

Men jeg tror, vi går glip af en vigtig nuance i den gammeltestamentlige tempelkult, hvis vi insisterer på at holde Jahve og sex adskilt.

Ligesom velduften understreger kongens maskuline potens og sexappeal i Salme 45, er helligdommens eksotiske parfumestoffer med til at understrege, at templet er den majestætiske og maskuline Jahves fornemme bolig.

Ligesom alle andre nærorientalske guder i oldtiden er Jahve den øverste himmelske konge (se for eksempel anden Samuelsbog 8 og Samlernes Bog 47).

Han bor i en rigt udsmykket helligdom, dekoreret med guld, fornemme tekstiler og udskåret træ (se især 2 Mosebog 25-40 og 1 Kongebog 6-8), og helligdommen dufter fortryllende og forførende af røgelse og parfumeret olie, der er en gudekonge værdig.

Velduften i kulten fortæller os ikke noget andet end velduften i de erotiske tekster.

Velduften formidler det samme indtryk af sensualitet og sexappeal, men i de kultiske tekster er det specifikt Jahves sexappeal det drejer sig om, og den er vigtig at understrege, fordi den er en essentiel del af Jahve som overvældende maskuline majestæt.