Glemt epos om Margrete den 1. er ætsende, antisvensk propaganda på latinske vers
I 1573 udkom et stort epos om Margrete den 1. Det var et indspark i en indædt dansk-svensk strid, men svenskerne så muligvis aldrig det grove epos.
glemt_epos_om_margrete_den_1._er_aetsende_antisvensk_propaganda_paa_latinske_vers.png

Første side af Margaretica. Digtet fylder 281 sider og består af 6666 verslinjer (heksametre), inddelt i 10 bøger. (Foto: Det Kongelige Bibliotek)

Første side af Margaretica. Digtet fylder 281 sider og består af 6666 verslinjer (heksametre), inddelt i 10 bøger. (Foto: Det Kongelige Bibliotek)

Dronning Margrete den 1., der levede fra 1353 til 1412, hyldes med rette som en af danmarkshistoriens store regenter – senest i den store film, der bærer hendes navn.

Hun var en magtpolitiker af Guds nåde, og det lykkedes hende i 1397 at underlægge sig alle de tre nordiske riger i Kalmarunionen, som bestod frem til 1523.

Til gengæld er det temmelig ukendt, at Margrete er hovedperson i et stort nationalt epos (et fortællende digt) ved navn Margaretica, der udkom i Frankfurt am Main i 1573, 50 år efter Kalmarunionens ophør.

Det er forfattet af den danske digter Rasmus Glad – eller Erasmus Lætus, som han hedder på latin – og det er en ambitiøs dansk pendant til de store klassiske epos'er Odysseen, Iliaden og først og fremmest Æneiden af Vergil - det store romerske epos om Roms grundlæggelse.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Et raffineret, anti-svensk smædeskrift

Når Margaretica i dag er forsvundet ud af den almindelige litterære bevidsthed, skyldes det formodentlig, at det hører til i en ganske bestemt historisk situation.

Det er et indlæg i en aggressiv dansk-svensk polemik, skrevet i kølvandet på Syvårskrigen mellem Danmark og Sverige i årene 1563-1570.

Digtet er simpelt hen et raffineret, antisvensk smædeskrift og både tidsbundet og partisk – men det gør det bestemt ikke mindre fascinerende.

Margaretica er desuden skrevet på latin, som de færreste læser i dag. Latin var dengang et fælles skriftsprog på tværs af de europæiske landegrænser, og i Danmark har vi en rig og kun delvist udforsket latinsk litteratur fra 15- og 1600-tallet.

Digterne skrev deres værker med antikke forbilleder for øje, eksempelvis Æneiden, og kunsten var at imitere kreativt, at lade de litterære modeller spille med som undertekster og give ekstra perspektiv.

Det er netop det, Erasmus Lætus gør i Margaretica.

Et epos i den nationale propagandas tjeneste

Men hvorfor udgive et stort latinsk epos om Dronning Margrete i 1573? Og hvordan kunne det provokere svenskerne?

Svaret handler om Kalmarunionen, om dansk-svensk rivalisering, om historiebrug og nationale symboler og om udnyttelse af det trykte medium i den nationale propagandas tjeneste.

Kalmarunionen mellem Danmark, Norge og Sverige, som Margrete lagde grunden til i 1397, var regeret af danske konger.

Selv om unionen formelt varede frem til 1523, kneb det allerede fra midt i 1400-tallet alvorligt med svenskernes lyst til at acceptere den danske overhøjhed, og resten af unionsperioden var præget af uro og oprør blandt svenskerne, der i flere perioder indsatte deres egen konge.

Efter unionens ophør var forholdet mellem Danmark og Sverige yderst anspændt. Den nye svenske konge, Gustav Vasa (1523-1560), havde travlt med at lægge afstand til unionstiden og den tidligere afhængighed af Danmark.

Efterhånden spidsede det til i en slags kold krig, og her spillede historieskrivningen en afgørende rolle.

De feje, listige, upålidelige danskere

Dette gjaldt først og fremmest en stor Sverigeshistorie, der udkom i 1554. Forfatteren, Johannes Magnus, fører her svensk historie helt tilbage til Noahs sønnesøn, som bosatte sig i Sverige 88 år efter Syndfloden og lagde grunden til goternes stolte rige.

Men hånd i hånd med fejringen af den lange, glorværdige svensk-gotiske historie går Johannes Magnus' skånselsløse kritik af den danske nabo på de små, skravlede øer syd for Sverige.

I Magnus' øjne har danskerne gennem hele historien vist sig listige, feje, upålidelige, magtbegærlige – og det kulminerer med Margrete og unionskongerne.

Blandt de mange uretfærdigheder som danskerne har gjort sig skyldige i, er desuden annekteringen af Skåne, Halland og Blekinge, som ifølge Johannes Magnus rettelig er svenske – hvad de jo også senere blev, men først i 1658.

Det er temmelig ukendt, at Margrete er hovedperson i et stort nationalt epos, Margaretica, der udkom i Frankfurt am Main i 1573. Her ses første side af Margaretica, der er skrevet på latin. (Foto: Det Kongelige Bibliotek)

Det er temmelig ukendt, at Margrete er hovedperson i et stort nationalt epos, Margaretica, der udkom i Frankfurt am Main i 1573. Her ses første side af Margaretica, der er skrevet på latin. Klik på billedet for at se det i fuld opløsning. (Foto: Det Kongelige Bibliotek)

Næh nej, I kan selv være upålidelige

Johannes Magnus' Sverigeshistorie kaldte på en reaktion fra dansk side, særligt da den danske regering blev klar over, at værket, skrevet på latin som det var, blev læst og beundret i udlandet og endda blev brugt af den svenske kronprins Erik som led i hans frieri til Dronning Elizabeth af England i 1559.

Efter aftale med regeringen forfattede historikeren Hans Svaning i 1561 et modsvar, hvori han ikke bare gendrev en række konkrete påstande i Magnus' Sverigeshistorie, men også rettede opmærksomheden på Kalmarunionen, nærmere bestemt den danske Kong Hans (1481-1513).

Hos Svaning fortælles historien med modsat fortegn af Magnus: Kong Hans søger tappert at fastholde de oprørske og upålidelige svenskere i det 'højtidelige forbund', altså Kalmarunionen.

I Sverige var man samtidig bekymret over, at den danske konge var begyndt at føre de tre kroner i sit våben. Det kunne i svenske øjne opfattes som et ønske om at genoprette Kalmarunionen.

På sin side tog den unge svenske konge, Erik 14. (1560-1568), tråden op fra Johannes Magnus' historie og gjorde krav på Skåne.

Smædeskrifter medvirkede til krig – og blev derfor forbudt

Det føg med beskyldninger og trusler mellem de to lande, og i 1563 kom det til åben krig. Den varede frem til 1570 og blev både brutal og bekostelig for begge lande, men endte nærmest uafgjort.

Efter krigen blev dansk-svenske smædeskrifter forbudt. Det var de internationale fredsmægleres opfattelse, at den slags skrifter havde bidraget afgørende til at forværre forholdet mellem de to lande. Og forbuddet virkede faktisk.

Fra begge sider udøvede man herefter en form for selvcensur og var opmærksom på ikke at sværte naboen til i trykte skrifter. Det ser man også hos Erasmus Lætus.

Lætus udgav i årene 1572-1574 en række store latinske digte, der alle hylder Danmark som et land, hvor velstand og lærdom hersker under den kloge og gudfrygtige Frederik 2. Når Lætus af og til omtaler Sverige, sker det altid med stor respekt.

Drikfældig svensk konge vs. en gudsfrygtig Margrete

Men Margaretica er en opsigtsvækkende undtagelse. Her svarer Lætus igen på Johannes Magnus' bagvaskelser og gør det med samme ondskabsfulde mønt.

Digtet handler om slaget ved Falköping i 1389, hvor den danske hær under Dronning Margrete besejrede den svenske modstander anført af Kong Albrecht. Dette slag banede vejen for Kalmarunionen i 1397, så alene emnet har været en grov provokation.

Herved fik Lætus mindet om det langvarige danske herredømme over svenskerne i Kalmarunionen og Sveriges korte tid som selvstændigt kongedømme.

I det hele taget er skildringen af svensk og dansk sort-hvid.

Overalt er Margrete den ansvarsbevidste og gudfrygtige leder, der lytter til sine rådgivere og kun nødigt går i krig. Omvendt er den svenske Kong Albrecht tyrannisk og magtsyg og bralrer op om de latterlige danskere, som kan besejres så let som ingenting. Ham møder vi ved drikkebægrene, mens Margrete rådfører sig med sit rigsråd.

Men hovmod står for fald, og Albrecht og hans hær lider et knusende nederlag til den tapre og veldisciplinerede danske modstander, der ved, at de skylder Gud deres sejr.

Selv om Margaretica handler om slaget i 1389, er det fuldt af hentydninger til den netop overståede Syvårskrig i 1560'erne. Digtets krigsskildring er et billede på Syvårskrigen, der derved indirekte kommer til at fremstå som en langt mere overlegen dansk sejr, end den faktisk var.

Det er Kong Albrechts mål at erobre Skåne – ligesom Skåne indgik i Erik 14.'s krav under Syvårskrigen. Lætus understreger til gengæld, at Skåne er et kernedansk område.

Albrechts nederlag var i øvrigt også et yndet tema i 1600-tallet. Nedenstående er tegnet på bestilling af Christian d. 4 i 1637, som led i en billedserie over store begivenheder i Danmarkshistorien.

gerard_van_honthorst_kong_albrecht_overraekker_den_svenske_krone_til_dronning_margrethe_i_i_1389

Kong Albrecht overrækker den svenske krone til dronning Margrethe I i 1389. Tegningen befinder sig i dag på Statens Museum for Kunst. (Tegning: Gerrit van Honthorst)

Inspireret af Æneiden, et beundret digterværk fra antikken

Kalmarunionen spiller som nævnt indledningsvis en særlig rolle i Margaretica. Her kan Lætus udnytte sine litterære forbilleder, især Vergils Æneide, det store romerske epos om Roms grundlæggelse, skrevet i 20'erne f.v.t. som en hyldest til kejser Augustus.

Æneiden fortæller om trojaneren Æneas, der sammen med sine mænd flakker hjemløs rundt på havet efter Trojas fald, men efterhånden forstår, gennem budskaber fra guderne i drømme, at han skal slå sig ned i Italien.

I en central scene besøger Æneas underverdenen. Her møder han sin afdøde far, som viser ham en lang række store helte – Romulus, Scipio, Pompejus, Cæsar, Augustus og mange andre, der med tiden skal præge Roms historie.

Herefter forstår Æneas at han skal lægge grunden til det mægtige Romerrige. Han er klar til at tage kampen op mod de lokale folk i Italien, og sidste del af digtet handler om kampene mod dem.

I renæssancen i 14-1500-tallet – og både før og efter – havde Æneiden status som det ypperste digterværk. Utallige episke digte blev skrevet som hyldest til konger og fyrster i mere eller mindre tæt efterligning af Æneiden.

Margretes drømmesyn

I dansk sammenhæng er Margaretica det nærmeste, vi kommer en pendant til Æneiden – men holdt i et helt anderledes aggressivt toneleje end forbilledet.

Margaretica bugner af lån fra Æneiden – fra hele scener til enkeltstående citater og faste episke genretræk såsom varsler og musepåkaldelser. Margrete selv er skildret som en moderne Æneas, en ansvarsbevidst, retsindig, from og modig leder.

Selve den centrale scene, hvor Æneas får udpeget de fremtidige romerske helte, har også en parallel i Margaretica. Den foregår dog ikke i underverdenen, men i en drøm.

Om natten efter at Margrete er blevet underrettet om Albrechts krigstrusler, ligger hun vågen af bekymring, usikker på hvordan hun bedst beskytter sit folk – en situation, der genkalder scener, hvor Æneas på samme måde ligger søvnløs, tynget af ansvaret for sine mænd.

Da hun omsider falder i søvn, viser hendes afdøde mand, Håkon, sig for hende i en drøm. Han opfordrer hende til at tage kampen op, både fordi svenskerne har mange ugerninger på samvittigheden, og fordi der venter en stor storslået fremtid.

En udsøgt ond sammenligning

Den fremtid skildrer Håkon derpå i skikkelse af de seks kommende regenter: efter hende selv følger Erik af Pommern, Christoffer af Bayern, Christian 1., Kong Hans, Christian 2 – altså Kalmarunionens danske konger.

Og denne strålende fremtidsvision bliver udslagsgivende for Margrete. Næste dag sammenkalder hun, glad og i tillid til Gud, sit rigsråd og giver ordre om at ruste til krig.

Håkons præsentation af de kommende danske konger i Margretes drøm svarer til, hvordan Æneas i underverdenen får udpeget de kommende romerske helte af sin far. Både Æneas og Margrete forstår nu, at de må adlyde den guddommelige vilje og gå i krig. Det er forudsætningen for den storhed, de skal lægge grunden til, henholdsvis Romerriget og Kalmarunionen.

At gøre Kalmarunionen – den af svenskerne så forhadte union – til en pendant til selveste Romerriget, der i renæssancen nød en status som indbegrebet af et magtfuldt imperium og et civilisatorisk højdepunkt, har været en udsøgt ondskabsfuldhed over for den svenske nabo.

Det var en påmindelse om deres tidligere underlegenhed, som samtidig kunne få den netop overståede Syvårskrig til at fremstå som en langt større dansk sejr, end den faktisk var.

'Kold krig' blev udkæmpet i historieskrivningen

Lætus skrev utvivlsomt Margaretica i forståelse med den danske regering. Digtet er et udtryk for ledende kredses ønske om både at hævde Danmarks overlegenhed og at sætte Sverige i dårligt lys, i klar strid med fredstraktatens forbud mod smædeskrifter.

Der har tydeligvis stadig været behov for et værdigt modstykke til Johannes Magnus, og som epos i traditionen fra Æneiden rangerede Margaretica helt på linje med den svenske nationalhistorie.

Selve emnet, Dronning Margretes sejr over Kong Albrecht, var yderst velvalgt som provokation, for Kalmarunionen var stadig et ømt punkt for svenskerne.

Det vedblev både unionen og Dronning Margrete at være helt ind i 1700-tallet. Dengang som nu var national historie et ømtåleligt felt, og den vedvarende kolde krig mellem Danmark og Sverige – der af og til brød ud i åben krig – blev i høj grad udkæmpet i historieskrivningen.

Lætus' store epos om Margrete er et bemærkelsesværdigt værk i denne historiestrid. Men forbløffende nok kender vi ikke til nogen svenske reaktioner på digtet. Formentlig har svenskerne simpelthen ikke opdaget det, hvad der kan hænge sammen med, at det blev udgivet i Tyskland.

Under alle omstændigheder er Margaretica på sine egne polemiske præmisser et vellykket bud på en dansk Æneide.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk