Fransk horror er ekstrem
Martyrs fransk horror filosofisk film anmeldelse

Den franske horrorfilm 'Martyrs' rammer noget helt særligt og tvinger seeren til at filosofere over volden. (Foto: PR)

Den franske horrorfilm 'Martyrs' rammer noget helt særligt og tvinger seeren til at filosofere over volden. (Foto: PR)

Så har jeg set 'Martyrs' og 'Frontier(s)' og det har ærlig talt taget mig et par dage at fordøje begge film.

Hvorfor?

Fordi jeg tidligere ville sige, at det er så-åh-arty-farty, når man blander horror og filosofi.

En god horrorfilm skal virke i maven eller i underlivet, eller hvor det nu er, og så kan man bagefter tænke over, at plottet var overraskende (som i 'Den sjette sans'), eller at filmen var ny i sin brug af tortur-maskineri (som i 'Saw'), eller at filmen var bad-taste over-the-top-agtig sjov og provokerende (hvilket var min oplevelse af 'Hostel II') eller noget andet.

Man kan sige så meget bagefter, men når man sidder der, er det som regel, fordi horror er fascinerende og uhyggelig og veksler mellem kicks af spænding, skræk og angst. Ubehaget er gerne i få scener, mens opbygningen til ubehaget er spænding, spænding og atter spænding med en udløsning til sidst.

Well, det er altså anderledes i ny fransk horror. Og inden jeg generaliserer helt vildt, vil jeg indrømme, at dette indlæg kun bygger på, at jeg har set fire franske horror film/dramaer: 'Irréversible' (2002), 'À l'intérieur' (2007), 'Martyrs' (2008) og 'Frontière(s)' (2007). Og dette indlæg vil kun handle om 'Martyrs' af instruktør Pascal Laugier.

Giver omtanke før den er slut

'Martyrs' er nok den første film, hvor jeg – mens jeg ser filmen – tænker over, om den er moralsk forsvarlig. Altså, om denne her film er uetisk og forsvarer vold, og om den vil styrke vold mod kvinder.

Samtidig tænker jeg også, at dens kvindeportrætter er utrolig interessante, og at volden bliver brugt på en meget provokerende og utrolig grænseoverskridende måde. Med andre ord, får filmen mig til at tænke over vold, kvinder og til sidst også over publikums/vores kulturs forhold til lyst, død og vold.

Mord som gengæld

I 'Martyrs' opsøger en ung kvinde, Lucie, en familie og skyder dem alle fire; far og mor og to teenage-børn. Der er også et monster i huset, og moren i huset har netop fanget en mus, der stoppede et kloakrør i haven. Så der er lagt op til musefælder, fangster, drab og at være 'stopklods' i et hul. Og det her er bare begyndelsen!

En veninde, Anna, kommer og hjælper med at rydde op. Lucie begik drabene som hævn for, at hun femten år tidligere som barn blev kidnappet og misbrugt over længere tid af to fremmede; moren og faren i familien.

I det efterfølgende bliver misbruget (med kælderrum, lænker, tæsk og så videre – dog voldtægt undtaget) afdækket, udforsket, gransket og til sidst i en eller anden grad forløst og forklaret.

Grænseoverskridende refleksioner

Hvad der gør mig ubehagelig til mode, mens jeg ser filmen, er graden af vold og filmens effektivitet i at involvere mig som tilskuer og få mig til at tage stilling til voldens rationalitet og dens logik, årsag og virkning, mens tingene udvikler sig.

Hvad der gør mig frustreret bagefter, er filmens evne til at kombinere plot, genre og æstetik på en måde, så jeg først har været medvidende (og derfor føler mig medskyldig, fordi jeg har set på), og bagefter føler mig udfordret på mit forhold til livet, til vold og film, og til at spekulere – ja, indrømmet, filosofere – over disse ting.

Jeg er uafklaret omkring, hvorvidt den etiske dimension i filmen blot er en undskyldning for at vise ekstrem og ubehagelig vold.

Historien fortælles baglæns

'Irréversible' rejste lignende spørgsmål, og ved at fortælle sin historie baglæns fik man den ekstremt ubehagelige hævnscene, hvor en mand får smadret sit hoved med en ildslukker, først og uden forklaring og voldtægtsscenen midt i filmen, mens den blide start kommer sidst. Det er nærmest som hardcore fra begyndelsen for at ende i blød melodrama.

'Martyrs' gør noget lignende: den starter med at smadre sin tilskuer, derefter giver den halvdelen af et plot, så tæsker den løs på tilskueren (og hovedpersonerne) noget mere og giver så resten af plottet. Til sidst rejser den en masse komplekse spørgsmål, der sammen med de voldelige scener forfølger tilskueren (i hvert fald mig) i dagevis.

Ekstremt grænseoverskridende. Ekstremt udfordrende. Og ekstremt spændende.

God fornøjelse!

 

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk