Fra Nero til Putin: Sådan slipper aspirerende diktatorer af sted med tyranni
KOMMENTAR: Nero, Putin og også Trump benytter sig af samme retoriske kneb: De hævder, at stå for stabilitet og forsvare det virkelige folk mod landsforrædere.
putin nero retorik diktatur trump tyranni krigen i ukraine forskning videnskab

Der er ligheder mellem den gale kejser Nero, Trumps og Putins retorik, når de argumenterer for en tvingende fejring af deres politik. (Foto: Shutterstock/Videnskab.dk)

Der er ligheder mellem den gale kejser Nero, Trumps og Putins retorik, når de argumenterer for en tvingende fejring af deres politik. (Foto: Shutterstock/Videnskab.dk)

I år 66 e.v.t. bestemte kejser Nero sig for, at senatoren Thrasea Paetus skulle ryddes af vejen.

Paetus, der var populær blandt folket og respekteret i senatet, havde for nylig trukket sig tilbage fra det politiske liv, og det kunne Nero ikke acceptere.

Alle senatorer skulle demonstrere deres loyalitet overfor kejseren ved aktivt at deltage i administrationen af hans rige.

Paetus blev indkaldt til senatet. Udenfor stod soldater. Indenfor ventede anklagerne. Nero selv turde ikke være til stede, men fik en af sine embedsmænd til at åbne mødet.

På trods af at der ingen tvivl var om, at Paetus’ skæbne allerede var beseglet, og at processen ville være et spil for galleriet, havde anklagerne et retorisk problem:

Paetus’ forbrydelse var jo netop, at han ikke havde gjort noget. Hvordan kunne de bygge en anklage fra – intet?

Eprius Marcellus indtog senatsgulvet og lod sin »skarpe veltalenhed« – sådan skriver historikeren Tacitus – få frie tøjler.

»Paetus’ pjækkeri,« sagde han ifølge Tacitus' annaler, »er intet andet end en tavs fordømmelse af alt, hvad kejseren har opnået. Lad ham hellere komme til senatet og fortælle, hvad han er utilfreds med!«

»Mon det er den verdensomspændende fred eller de sejre, der er blevet vundet uden tab af romerske soldaters liv, han ikke kan holde ud? Hvorfor skulle han ellers sørge over nationens lykke? Hvorfor viser han en sådan foragt overfor de nye forum [torve], teatre og templer, der pryder Rom og Italien? Der er blot én mulighed: Paetus er en forræder.«

Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Præsident Trump anvendte samme retorik

Vi bevæger os (næsten) 2000 år frem i tid og over Atlanterhavet – til USA en uge efter Donald Trumps 2018 ’State of the Union’-tale.

Præsidenten er på hjemmebane. Han taler til sine egne. Stemningen er god. Han praler over sine præstationer, ikke mindst den udmærkede – ifølge ham selv – tale han holdt forleden for hele nationen.

Der er kun én ting, han er sur over: Manglen på entusiasme fra demokraternes side over, at Trump – ifølge Trump selv – har sørget for den laveste arbejdsløshed blandt afroamerikanere nogensinde.

Vi giver ordet til Trump:

»Så det betyder, at de hellere vil se Trump klare sig skidt, ok, end vores land klare sig godt? (…) Det er meget egoistisk (…) Uamerikansk. Nogle kaldte det forræderisk.«

»Jeg mener, ja, jeg tænker, hvorfor ikke? Kan vi kalde det forræderi? Hvorfor ikke? Jeg mener, de virkede i hvert fald ikke til at elske vores land særlig højt.«

Trump ligestillede manglen på applaus med forræderi. Om han var klar over implikationerne af, hvad han sagde, kan man diskutere, men at han var ved at brolægge vejen til autokrati, er der ingen tvivl om.

Her kan du se og høre Trump angribe demokraterne i sin State of the Union-tale. (Video: CNN/YouTube)

Historien rimer

Sammenligninger mellem antikken og vores tid vækker altid en vis uro blandt forskere. Der er sjældent, eller aldrig, et 1-til-1 sammenfald mellem det gamle og det nye.

Verden er mere kompleks end som så. Faren for at lave fordummende forenklinger er stor.

Når det er sagt, skal man ikke undervurdere, hvor nyttigt det kan være at kigge på, hvad der sker i verden i dag med fortidens briller.

»Historien gentager ikke sig selv,« skal Mark Twain have sagt, »men den rimer ofte.«

Vi havde måske ikke set en politiker som Trump inden Trump, men vi havde set mange politikere, der ligner ham – mange politikere, der anvendte retoriske teknikker, der minder om dem, han anvendte – op gennem historien.

Én af dem var således Eprius Marcellus, da han talte kejser Neros sag mod stakkels Thrasea Paetus. Både Trump og Marcellus anvendte et af autokraternes favoritargumenter:

Manglende forherligelse af herskeren og hans præstationer er ensbetydende med forræderi.

Trump ville have medlemmerne af det demokratiske parti til at applaudere ham for den angiveligt historisk lave arbejdsledighed blandt afroamerikanere.

Marcellus ville have Paetus til at lovprise kejseren for at have sikret fred og stabilitet i riget.

Nero gav Paetus lov til at tage sit eget liv, hvilket han gjorde efter at have tilkaldt sine nære og kære og talt med dem om sjælens natur.

Neros styre tumlede sammen omkring ham blot to år senere. Han fik sin personlige sekretær til at give ham nådestødet, da fjendens arméer nærmede sig, og han selv manglede modet.

Friheden er på tilbagetog i verden

Trump tabte mod Joe Biden, da han stillede op til genvalg i 2020. Hans vej mod autokrati blev stoppet, i hvert fald indtil videre, af en uhørt vælgermobilisering.

Næsten 30 millioner amerikanere flere kastede en stemme ved præsidentvalget i 2020, end da Trump besejrede Hillary Clinton i 2016.

Men ikke alle lande har magtet at stå imod den autokratiske retorik. Udviklingen i USA er faktisk en undtagelse. Som Jakob Tolstrup viste her på Videnskab.dk's Forskerzonen for et lille års tid siden, så lever diktaturer i bedste velgående.

År 2021 var såmænd det 16. år i træk med nedgang i den globale frihed. Det er i hvert fald den dom, som Freedom in the World, flagskibstidsskriftet for ngo’en ’Freedom House’, har afsagt.

I stedet for at høste de demokratiske gevinster, der var forventet efter Sovjetunionens fald, det arabiske forår, og EU’s udvidelse mod øst, befinder vi os midt i en genopblomstring af autokrati – en genopblomstring, hvis ødelæggende konsekvenser vi i øjeblikket er vidner til i Ukraine.

Den pludselige, dramatiske eksponering af autokrati i form af Putins invasion bør dog ikke få os til at glemme, at den nuværende fremvækst af autokrati er et verdensomspændende fænomen.

Book et gratis foredrag om, hvordan man slipper afsted med tyranni

Artiklens forfatter, Aske Damtoft Poulsen, er med i 'Bestil en Forsker'-ordningen – en del af Forskningens Døgn – og kan til og med 30. marts bookes gratis til at holde et foredrag mellem 22.-29. april. Det tilbud gælder også for de øvrige forskere i ordningen. 

Aske Damtoft Poulsen stiller op med foredraget 'How to get away with Tyranny' og kan bookes her.

Autokraterne vinder frem

Overalt i verden ser vi autokrater bruge samme retorik:

Demokratiske institutioner er ’for svage’ og ’for ineffektive’ til at håndtere en krise, og kun en stærk leder, der ikke er bundet af forfatningsmæssige begrænsninger, kan garantere fred og sikkerhed.

I Tyrkiet nærmer Recep Erdoğan sig 20 år ved magten. I Kina kan Xi Jinping fejre 10-års jubilæum som præsident til næste år.

Og i Brasilien kaprede Jair Bolsonaro, en mand der ikke har lagt skjul på sine autoritære ambitioner, magten i 2019.

Men vi behøver ikke at forlade Europa for at finde aspirerende autokrater: Viktor Orbán, der blev valgt som statsminister i Ungarn i 2010, leder en stadig mere autoritær regering i Centraleuropa.

Og selv i tilsyneladende veletablerede demokratier som Italien og Frankrig er fremtrædende, højreekstreme politikere begyndt at spilde på de samme retoriske strenge og endog udtrykke beundring for den autokrat, der for tiden optager vores opmærksomhed: Vladimir Putin.

Autokraternes favoritargument: Fred og stabilitet

Eprius Marcellus’ tale kaster også lys over et andet tilbagevendende legitimationsargument for autokrater: at kun den enevældige hersker kan sikre fred og stabilitet, hvilket også er en af Putins favoritargumenter

Som vi så ovenfor, hævdede Marcellus, at kejser Nero havde sikret fred, både inde i Romerriget og langs med dets grænser.

Det var et argument, der gik igen helt fra etableringen af kejsermagten i Rom. For Rom havde nemlig ikke altid været autokrati.

Fra 509 (sådan cirka) til 31 f.v.t. var romerne stolte republikanere: Magten var delt mellem senatet, folket, og de to konsuler, der valgtes for et år ad gangen.

Men efter en række borgerkrige i det sidste århundrede f.v.t. blev magten samlet i hænderne på én mand: kejser Augustus, hvis dynasti skulle vare helt til Neros selvmord i 68 e.v.t.

Augustus legitimerede sin uhørte magtkoncentration med nødvendigheden af at undgå et tilbagefald til borgerkrig og anarki.

Hans modstandere blev portrætteret som fjender af fred og stabilitet; som folk, der var villige til at risikere statens velfærd for deres egne egoistiske ambitioner.

»Alligevel var der nogle,« skrev den regimevenlige historiker Velleius Paterculus, »der ikke brød sig om denne lykkelige tilstand

Putins oprindelige legitimationsstrategi byggede på den samme præmis:

At han havde reddet det russiske folk fra det politiske og økonomiske anarki, der hærgede Rusland efter Sovjetunionens sammenbrud og 1990’ernes eksperiment med ukontrolleret kapitalisme.

Da denne kilde til legitimation begyndte at løbe tør i kølvandet af finanskrisen i 2008 og demonstrationerne mod valgfusk i 2011, havde Putin brug for en ny legitimationsstrategi. Han valgte modstand mod Vesten.

Putins skydeskiver: Vesten og femtekolonnen

Den russiske nation er, ifølge Putin, truet af NATO’s ekspansion østpå og af den vestlige verdens dekadence. Kun et samlet Rusland med Putin i spidsen og værdierne i orden kan modstå denne dobbelte trussel, hævder han.

Da Putin talte til et fuldsat Luzhniki Arena i Moskva i forbindelse med sin genvalgskampagne i 2012, advarede han om »udenlandsk indblanding« og opfordrede sine tilhørere til at indtage rollen som »fædrelandets beskyttere«  – ved at stemme på ham, selvfølgelig.

Efter annekteringen af Krim i 2014 blev retorikken endnu hårdere: I en tale i parlamentet snakkede Putin om »landsforrædere« dirigeret af »vestlige politikere«.

Året efter blev oppositionspolitikeren Boris Nemtsov, der hyppigt udpegedes som fædrelandsforræder, skudt og dræbt på åben gade i Moskva.

Lige for tiden er det korruptionsjægeren (og YouTube-sensationen) Victor Navalny, der føler Putins vrede:

Efter at et forgiftningsforsøg mislykkedes i 2020 blev Navalny i februar 2022 dømt for at have fornærmet en krigsveteran og måneden efter for bedrageri og foragt for retten. Nu venter 13 års fængsel.

Nero ville have været imponeret over Putins anvendelse af domstolene til at bagvaske og komme af med sin modstander.

Og blot et år inden invasionen af Ukraine, i forbindelse med en folkeafstemning om en række grundlovsændringer – deriblandt bortskaffelsen af den klausul, der forhindrede Putin fra at igen beklæde præsidentembedet – rettede han i en videokampagne skytset mod vestlige værdier i form af homofiles rettigheder.

»Uden Putin findes Rusland ikke«

Når herskeren er det eneste, der står mellem stabilitet og anarki, varer det ikke længe, inden han bliver et symbol på staten, ja, endog uadskillelig fra staten.

Den romerske filosof Seneca den Yngre (4 – 65 e.v.t.), der sjovt nok også blev tvunget af Nero til at begå selvmord, skrev i sit værk ’Om mildhed’, at kejseren har:

»… identificeret sig så grundigt med staten, at ingen af dem kan trækkes tilbage, uden at begge går til grunde: Situationen er den, at Cæsar (Cæsar betyder ’kejser’, red.) har brug for magt, og staten har brug for et hoved.«

Vyacheslav Volodin, den nuværende formand for det russiske parlament, sammenlignede i 2014 et angreb på Putin med et angreb på hele landet, med den begrundelse, at »uden Putin findes Rusland ikke.«

Selv om det er notorisk svært at bedømme præcis, hvor populære autokrater som Putin egentlig er, tyder tallene fra det uafhængige og velrenommerede Levada forskningsinstitut på, at han nyder en betydelig støtte blandt det russiske folk.

Den autokratiske retorik virker.

Hvis vi ønsker at beskytte vores samfund mod autokrati, må vi først undersøge den retorik, der bruges til at legitimere det.

Aske Damtoft Poulsens forskningsprojekt er finansieret af Carlsbergfondet.

Bestil et gratis forskerfordrag 2022

Forskerzonen har bragt en del artikler skrevet af forskere, der til og med 30. marts kan bookes til et gratis onlineforedrag under Forskningens Døgn 22.-29. april.

Artiklerne er alle indenfor samme emne som foredragene.

Herunder linker vi til de foredrag, der kan bookes, samt forskernes relaterede artikler. For overblikkets skyld har vi delt dem op i kategorierne naturvidenskab, krop & sundhed samt kultur & samfund.

Husk: Alle kan bestille en forsker.

Naturvidenskab

Aage Kristian Olsen Alstrup med foredraget 'Obduktion af strandede hvaler giver ny viden om hvalers evolution' - læs artiklen 'Døde hvaler fortæller om smitsomme sygdomme og forandringer i klima'

Bertil F. Dorch med foredraget ’Mød mig på Cassiopeia: Tycho Brahes Supernova’ – læs artiklen ’Vil kæmpestjerne Betelgeuse forårsage dommedag?

Peter Laursen med foredraget ’Galakser – Universets byggesten’ – læs artiklerne ’Big Bang – en øjenvidneberetning’ og ’Hvad er en galakse’ samt se videoen ’5 ting, du skal vide om galakser’.

Kasper M. Paasch med foredraget 'Solcellesystemer og teknologi' – læs artiklen 'Derfor skal solceller ud af skyggen'

Magnus Kjærgaard med foredraget ’Hukommelsens molekyler’ – læs artiklen ’Det sker i hjernen, når vi skaber minder’

Tue Hassenkam ’Livets oprindelse - fra et nanometer perspektiv’ – hør podcasten ’På jagt efter livets byggeklodser i stjernestøv

Carol Anne Oxborrow med foredraget 'ASIM: På jagt efter universale mysterier fra Den Internationale Rumstation' - læs artiklen 'Gå i Andreas Mogensens fodspor på jagt efter mystiske kæmpelyn'

Erik Skovbjerg Rasmussen med foredraget 'Da Nildeltaet lå på tværs af Jylland' - læs artiklen' - læs artiklen 'Vilde floder og et jysk Nildelta: Tag med på rejse til fortidens Danmark'

Jes Henningsen med foredraget 'Hvor lang tid varer et sekund?' - læs artiklen 'Tiden går – eller gør den?'

Laura Stidsholt med foredraget 'Ny teknologi afslører flagermusens dødbringende jagt i mørket' - læs artiklen 'Flagermus er effektive dræbere, fordi de jager med tunnelsyn'

Kurt Buchmann med foredraget 'Parasitter i fisk - er de farlige?' - læs artiklen 'Bør vi være bange for parasitter i fisk?'

Nanna Hartmann med foredraget 'Life in plastic, not so fantastic? (Dansk)' - læs artiklen 'Forsker: Fokus på enkelte fund af mikroplastik overskygger et meget større problem' og 'Life in plastic, not so fantastic? (Dansk)'

Luca Maurizi med foredraget 'Microplastics in our daily life' - læs artiklen 'Forsker: Den næste pandemi bliver – måske – forårsaget af plastik'

Krop og Sundhed

Helle Gerbild med foredraget 'Fysisk aktivitet kan forebygge og afhjælpe rejsningsproblemer' - læs artiklen 'Rejsningsproblemer? Motion kan være løsningen'

Sebastian Bao Dinh Bui med foredraget 'Den flyvetur gav mig hovedpine! Bliv klogere på flyrelateret hovedpine' – læs artiklen 'Flyrelateret hovedpine: Får du også smerter i hovedet, når du flyver?'

Morten Arendt Vils Rasmussen med foredraget ’Sådan kan kemometri bruges til at spotte brystkræft’ – læs artiklen ’Kemometri kan hjælpe med at spotte brystkræft, falsk olivenolie og allergikere

Mikael Palner med foredraget 'Can Magic Mushrooms cure disease?' – læs artiklen 'Psykedelisk terapi uden den psykedeliske oplevelse? Forsker forklarer videnskaben bag syretrips'

Suresh Rattan med foredraget ’Age and ageing’ – læs artiklen ‘Den optimale levealder er 45 år

Hanne Irene Jensen med foredraget ’Hvornår skal man stoppe livsforlængende behandling? – læs artiklen ’Hvornår skal vi sige ja til døden og nej tak til behandling?

Thorkild I.A. Sørensen med foredraget 'Myter på afveje om fedme' – læs artiklen 'Myte på afveje: Hvad kommer fedme af?'

Jens Høiriis Nielsen med foredraget 'Fedme og diabetes: Blot et spørgsmål om livsstil?' - læs artiklerne 'Du bliver, hvad din mor og far har spist' og 'Hvordan bekæmper vi bedst type 2-diabetes?

Jens Lykkesfeldt med foredraget 'C-vitamins betydning for sundhed og sygdom' - læs artiklen 'Holder C-vitamin dine blodkar sunde?'

Peter Krustrup med foredraget 'Fodbold som medicin/Football as medicine' - læs artiklen 'Fodbold er medicin: Det er tid til at lade patienterne spille med'

Kenneth Klingenberg Barfod med foredraget 'Hvad betyder tarmbakterier for vægttab og spiseforstyrrelser som anoreksi?' - læs artiklen 'Slim-elskende bakterier fra frisk lort kan måske hjælpe anoreksi-patienter

Hanne Tange med foredraget 'Interkulturelle kompetencer: Hvorfor, hvad og hvordan?' - læs artiklerne 'Hvor vigtige er internationale studerende for dansk forskning?' og 'Betyder mere engelsk på universiteterne en favorisering af amerikansk forskning?'

Mark Schram Christensen med foredraget 'Bevidsthed, hjernen og bevægelse' - læs artiklen 'Er bevidstheden om ens bevægelser nødvendig for at udføre dem?'

Anette Schnieber med foredraget 'Cravings: Jeg kan ikke lade være...' - læs artiklen 'Psykologiske strategier kan reducere dine cravings'

Kultur & Samfund

Thomas Søbirk Petersen med foredraget ’Debatten der aldrig vil dø - et forsvar for aktiv dødshjælp’ – læs artiklerne ’Forsker: Derfor bør aktiv dødshjælp være lovligt i Danmark’ og 'Derfor er aktiv dødshjælp ikke en glidebane'

Carsten Humlebæk med foredraget ’Er det bare Catalonien, der er gået i selvsving eller er det hele Spanien?’ – læs artiklen ’Er en løsning i sigte i Catalonien?

Peter G. Harboe med foredraget ’Hvad gør man, hvis man har for mange projekter?’ – Læs artiklen ’Sådan undgår du, at læring fra projekter går tabt

Martin Klatt med foredraget 'Grænser under pres. Hvad sker der med det grænseløse Europa?' – Læs artiklen 'Grænser er kommet på mode igen'

Karl Christian Lammers med foredraget 'Tyskland efter murens fald' - læs artiklen '5 ting, du skal vide om murens fald'

Jørgen Mikkelsen med foredraget 'Rejsen til Tranquebar: Danmarks handel med Kina og Indien i 1700-tallet' - læs artiklen 'Selvmord og skibskapring: Tag med Asiatisk Kompagni på en dramatisk rejse til Indien i 1700-tallet'

Henriette Lyngstrøm med foredraget 'Vikingetid i Danmark - arkæologisk set' - læs artiklerne 'Vikingerne pyntede deres bygninger med overraskende farvevalg' og 'Arkæolog: Vikingetiden burde hedde stålalderen'

Louise Klinge med foredraget 'En god skole for alle børn og unge' - læs artiklerne 'Forsker: Sådan kan skolen engagere alle elever' og 'Latter på skolen holder eleverne i stolen'

Ole B. Jensen med foredragene 'Dark Design – når byen afviser mennesker gennem design' og 'Det Epidemiske Samfund - hvad COVID-19 gør ved os' - læs artiklerne 'Dark design' – når byen indrettes til at afvise mennesker' og 'COVID-19 har været ét stort socialt eksperiment: Dette har vi lært om os selv'

Ulla Koch med foredraget 'Astrologi og astronomi i Oldtidens Babylon' - læs artiklen 'Vores hjerners evne til mønstergenkendelse gør os modtagelige for overtro og varsler'

Jesper Boldsen med foredragene 'Dit efternavn fortæller en historie' og 'Skeletterne beretter: Danmarks befolkning gennem 1000 år' - læs artiklen 'Forskerens Favorit: Et spedalsk skelet åbnede middelalderforskningens øjne'

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk